Populær Kemi

4 POPULÆR KEMI Ilt, altid dannes af de samme bestemte Væglmængder af disse Grund- stoffer, nemlig af 200 Dele Kvægsølv og 16 Dele Ilt; ved Forening af disse Vægtmængder dannes 216 Dele Kvægsølvilte, som atter ved Ophedning kan spaltes og give 200 Dele Kvægsølv og 16 Dele Ilt; for Blyets Vedkommende vilde Forholdet være et andet: her vilde 207 Dele Bly forene sig med 16 Dele Ilt til 223 Dele Blyilte; saa- ledes vil man for alle kemiske Forbindelser kunne angive de nøjag- tige Mængder af de Grundstoffer, der findes deri, og man vil finde, at den samme Forbindelse altid har nøjagtigt den samme Sammensætning. Heri ligger netop den væsentlige Forskel mellem de kemiske For- bindelser og alle saakaldte mekaniske Blandinger-, i disse kan nemlig de enkelte Bestanddele være til Stede i forskellige Mængdeforhold og bevare hver sine særlige Egenskaber uforandret. Krudt er saaledes ikke nogen kemisk Forbindelse, men en mekanisk Blan- ding; thi hver af dets Bestanddele, Kul, Svovl og Salpeter, kan være til Stede i forskellige Mængdeforhold, alt efter den forskellige An- vendelse, der skal gøres af Krudtet (Sprængkrudt, Jagtkrudt o. s. v.), og hver af de nævnte Bestanddele er i Krudtet til Stede med sine oprindelige Egenskaber, hvilket let kan vises, idet vi først bringer Krudt i en Skaal og udkoger det med Vand; efter nogen Tids Opvarmning filtrerer man Opløsningen fra det uopløste Bundfald og opvarmer den derpaa i en Skaal, indtil alt Vandet er dampet bort; man finder da Salpeter tilbage i Skaalen. Det sorte Bundfald, der ikke kunde opløses, kan man udvadske med varmt Vand og derpaa tørre det paa et varmt Sted; hvis man derefter udrører det med Svovlkulstof, en Vædske, der lugter højst ubehagelig og som er brandfarlig, da vil Svovl gaa i Opløsning, og kun Kul bliver uopløst tilbage; Svovlkulstofopløsningen vil ved Henstaaen efterlade Svovl. Det er saaledes ved ganske simple Opløsningsmidler muligt at skille Krudt i dets Bestanddele og at vise, at disse er til Stede med alle deres sædvanlige Egenskaber; ved at gøre Forsøget nøj- agtigt med forskellige Sorter Krudt og ved at veje de indvundne Mængder Salpeter, Svovl og Kul, kunde man ogsaa vise, at Mængden af disse Stoffer var forskellig i Sprængkrudt, Jagtkrudt o. s. v. Det bør tilføjes, at Behandlingen med Svovlkulstof kun bør foretages i et Laboratorium og under særlige Forsigtighedsregler paa Grund af dette Stofs farlige Egenskaber. Blander vi 4 Vægtdele Kobberfilspaaner med 1 Del Svovlpulver saa omhyggeligt som muligt, saa at det hele ser ganske ensartet ud, da er det trods dette ensartede Udseende en mekanisk Blan- ding, thi ved Hjælp af et kraftigt Forstørrelsesglas eller et Mikro- skop kan man i Pulveret se hver enkelt lille Del af Kobber og Svovl. Hvis vi derefter opvarmer Blandingen over en Flamme i et Prøveglas (Fig. 3), da iagttager vi, at den pludselig bliver glødende og at Glødningen vedbliver en Tid, selv om Lampen fjernes; lader vi derpaa det hele blive koldt, knuser Glassets Indhold og betragter Pulveret under Mikroskopet, da kan vi ikke længere skelne de en-