Populær Kemi

104 POPULÆR KEMI fremtræder det som Krystaller, der er lige saa haarde som Dia- manter. Den sidste Gruppe Metalloider bestaar af Grundstofferne Kulstof', Silicium, Germanium og Tin. For den almindelige Bevidsthed staar Tin som et Metal og skal ogsaa først omtales senere. Germanium forekommer yderlig sjeldent og har ikke nogen almindelig Interesse. Derimod har baade Kulstof og Silicium stor Betydning; det første kan betegnes som Kærnen i alle organiske Stoffer, altsaa ogsaa i alle levende Væsener, medens det sidste paa tilsvarende Maade er en Hovedbestanddel af den livløse Natur, da det udgør omtrent 27 pCt. af hele den faste Jordskorpe. KULSTOF, C — 12. Dette Grundstof er ikke alene en væsentlig Bestanddel af alle levende Væsener og af alle organiske Stoffer, men det findes ogsaa i Naturen kemisk bunden i mange kulsure Salte, navnlig i kulsur Kalk, der særligt er bekendt som Marmor, Kridt og Kalksten; fremdeles er det en Bestanddel af Luftens Kulsyre. Ogsaa som frit Kulstof findes det i forskellige Former; den kostbareste og haardeste af alle Ædelstene, Diamanten, bestaar kun af Kulstof; det samme er Tilfældet med den saakaldte Grafit, der bruges til Blyanter; endelig kan man fremstille amorft Kulstof i mere eller mindre ren Tilstand; i betydelige Mængder findes det i uren Til- stand i Naturen i Antracit og almindelige Stenkul. Trods sin i Forhold til Diamanten ringe Pris er dog det amorfe Kul den mest værdifulde Form af Kulstof, thi det er en Betingelse for In- dustrien og for de civiliserede Landes hele sociale og politiske Liv, fordi det er den vigtigste Kilde til Frembringelse af Varme og Kraft. Luften indeholder som tidligere omtalt 8/100 pCt. Kulsyre; dette kunde synes at være en meget ringe Mængde, men tager man den store Luftmængde i Betragtning, som omgiver Jorden, indser man, at der dog er en betydelig Vægtmængde Kulsyre til Raadighed for Planterne, som bruger den til Dannelse af deres organiske Stof (se Side 27). Man har beregnet, at den samlede Luftmasse, der om- giver Jorden, indeholder omtrent 5000 Billioner Pund Kulsyre; dette svarer til over 1800 Billioner Pund Kulstof, hvilket er mere end den samlede Vægt af alle Planter og kendte Kullejer paa Jorden. Som Be- standdel af Mennesker findes antagelig over 34000 Millioner Pund Kulstof; i Løbet af et Aar afgiver et Menneske ved Udaanding i Form af Kulsyre omtrent saa meget Kul, som svarer til 1 Tønde Stenkul. Kulstof er i alle sine tre Former usmelteligt og fordamper først ved 3500° i den elektriske Lysbue; det staar sig særdeles godt overfor Indvirkningen af kraftigtvirkende Stoffer, f. Eks. stærke Syrer og Baser. Ved Forbrænding i Ilt giver alt Kulstof, hvad enten det