Populær Kemi

110 POPULÆR KEMI Slangerøret fra Kulsyreapparatet ned til Glassets Bund og led efter- haanden Kulsyre i Glasset. Man vil da efter kort Tids Forløb iagt- tage, at det nederste Lys brænder døsigt og gaar ud. Nogen Tid efter slukkes det næstnederste o. s. fr., indtil sluttelig ogsaa det øverste Lys gaar ud som Tegn paa, at Kulsyren nu er naaet op til dets Højde i Glasset. Ligesaa lidt som Kulsyren kan nære Forbrændingen, kan den nære Aandedrættet; Dyr kvæles i Kulsyre. Da denne dannes ved flere Forraadnelsesprocesser i Jorden, samler den sig undertiden i Kældere og paa Bunden af Brønde; derfor hænder det undertiden, at Brøndgravere omkommer ved Kvælning, naar de stiger ned i en Brønd. Saadanne Ulykkestilfælde kunde altid undgaas, naar man i Forvejen sænkede et Lys ned i Brønden; hvis dette brænder døsigt eller slukkes dernede, da er det Tegn paa, at der har samlet sig Kulsyre, og at Brønden maa udluftes, inden nogen stiger derned. Kulsyre kan ved stærkt Tryk fortættes til Vædske; dette sker i Nutiden i stor Maalestok i særlige, dertil indrettede Fabrikker. Den flydende Kulsyre gaar i Handelen paa stærke Jerncylindre og finder betydelig Anvendelse ved Fremstilling af Mineralvande og ved Af- tapning af 01 under Kulsyretryk. Den er en farveløs Vædske, som, naar den strømmer ud af Jerncylinderen gennem en snever Aabning, delvis fordamper; derved synker Temperaturen saa meget, at Resten af den fryser til en hvid, snelignende Masse (»Kulsyresne«), som fordamper langsomt, og som, navnlig naar den blandes med Æter, har en lav Temperatur (-4-77°). Helder man lidt Kvægsølv ned i fast Kulsyre, da fryser det straks til en blylignende Masse. Der gives Grundstoffer, som har saa stærk Tiltrækning til Ilt, at de kan brænde i Kulsyre; dette er saaledes Tilfældet med Mag- nium : Bring noget Magniumpulver i et Reagensglas (ca. 1/4 af Glassets Længde), sæt derpaa dette fast i et Stativ, og led tør Kulsyre ned deri; varm da Bunden af Glasset stærkt ved Hjælp af en Kogelampe, indtil der indtræder Glødning; man ser da snart Glødningen for- plante sig op gennem Magniumpulveret, som brænder i Kulsyren. Der efterlades en mørk Masse, som indeholder Kul. Dette er dannet derved, at Magnium har forenet sig med Kulsyrens Ilt og har dannet Magnesia, medens Kulstoffet er frigjort. 1 Pot Vand opløser omtrent 1 Pot luftformig Kulsyre under al- mindeligt Tryk og ved almindelig Temperatur. Ved stærkere Tryk optages større Vægtmængder Kulsyre, men naar Trykket ophører, undviger det meste af Kulsyren igen; dette ses, naar man tager Proppen af en Flaske kulsyreholdigt Mineralvand, f. Eks. »Sodavand«. Saadanne Vande er mættede med Kulsyre under Tryk og afgiver den igen under Brusning, naar Trykket ophører. Kulsyrevand farver blaat Lakmus svagt rødt; det forholder sig som en svag Syre og danner med Baser kulsure Salte. De fleste af disse er ligesom Marmor og Kridt uopløselige i rent Vand;