Populær Kemi

KISELSYRE 113 og med gulbrun Farve som Røgtopas-, desuden findes den i hvide, tætte eller krystallinske Masser som Kvarts. Farvede Former haves i Jaspis, Karneol, Agat o. kl. Almindeligt Sand bestaar af Kiselsyre; det samme er Tilfældet med Flint, hvis mørke Farve hidrører fra indblandet organisk, kul- stofholdigt Stof. Alle de nævnle naturlige Former af Kiselsyre er meget haarde og »slaar Gnister« med Staal. Smelter man Sand med vandfri Soda (kulsurt Natron), eller koger man Flint med Sæbesyder- lud (Natron), faar man »kiselsurt Natron«, hvis vandige Opløsning gaar i Handelen under Navn af »Vandglas«. Heraf kan man frem- stille den egentlige Kiselsyre paa følgende Maade: Bring noget »Vandglas« i et Cylinderglas ; tilsæt derpaa fortyndet Saltsyre under Omrøring; der udskiller sig da en tyk Gelé af Kisel- syre, som kan være saa stiv, at man kan vende Bunden i Vejret paa Glasset, uden at den flyder ud. Saltsyren driver ved sin Virkning paa »Vandglas« Kiselsyren ud af dette og forener sig med Natron til Køkkensalt, som holder sig i Opløsning. Man kan skille Opløsningen fra den geléagtige Kisel- syre ved Presning af Geléen i et tæt Klæde; Syren kan derpaa ud- vadskes med Vand og tørres. Hvis man derpaa gløder den, faar man et hvidt Pulver, som har samme Sammensætning som Bjergkrystal og er henimod 21/2 Gang saa vægtfyldigt som Vand. Den Kiselsyre, der findes i den omtalte geléagtige Masse, er noget opløselig i Vand. Naturligt forekommende Vand kan indeholde smaa Mængder Kiselsyre i Opløsning, navnlig er dette Tilfældet med flere varme Kilder. Nogle Planter kan optage Kiselsyre fra Vandet; det saakaldte Molér og Infusoriejord bestaar af Kiselsyre, som har dan- net Hylstrene paa visse Alger og er efterladt af disse som hele Jord- lag. Ogsaa Græsarterne optager Kiselsyre. Fra Planteriget gaar denne over i Dyreriget; de frøædende Fugle optager den med Føden, og man finder den derfor i Askén, naar man brænder saa- danne Fugles Fjer. Det maa dog bemærkes, at Kiselsyren ikke er noget nødvendigt Plantenæringsmiddel; Majs, Hvede og Byg kan f. Eks. godt trives, selv om man afskærer dem fra ethvert Spor af denne Syre. Kiselsyrens Forbindelser med Metaller, o: de kiselsure Salte, er oftest uopløselige i Vand; kun kiselsurt Natron og kiselsurt Kali (Na- tronvandglas og Kalivandglas) opløses deri. Glas, Porcellæn, Ler- varer o. lign, er Blandinger af uopløselige kiselsure Salte. Populær Kemi.