Populær Kemi

POTASKE OG SALPETER 121 svarer Klorkalium, KC1, der ligesom Slensalt findes i store Lag i Jorden. Det finder Anvendelse som Gødningsmiddel (Stassfurter Salte). Man kan af Klorkalium fremstille kulsurl Kali, K2CO3, eller »Potaske« ganske paa tilsvarende Maade, som man efter Leblancs Metode frem- stiller Soda (Side 118). Navnet Potaske siger os, at det ogsaa frem- stilles af Løvtræernes Aske; man behandler denne med Vand, hvor- ved bl. a. kulsurt Kali, som findes i Asken, gaar i Opløsning; denne inddampes og giver derved raa Potaske. Den sidst omtalte Frem- stillingsmaade viser, at Planterne indeholder Kalisalte, som ved Træets Indaskning giver kulsurt Kali. Kalium er, som tidligere nævnt, et nødvendigt Plantenæringsmiddel. — Potaske er overor- dentlig letopløseligt i Vand; ligger det hen i Luften, suger det Fug- tighed til sig fra denne og »flyder hen«. Det maa derfor gemmes i tætlukkede Beholdere. Man bruger det i Husholdningen samt til Fabrikationen af Glas; ogsaa i Sæbefabrikerne anvendes det. Over- for andre Stoffer forholder Polaske sig i mange Henseender som Soda; saaledes faar man ved Kogning af en fortyndet Polaskeopløs- ning med læsket Kalk Kalilud og kulsur Kalk, ganske paa samme Maade som man af Soda og læsket Kalk faar Natronlud (Side 119). Skiller man Luden fra Bundfaldet og damper den ind, til alt Vand er borte (dette maa ske i en Sølvgryde), faar man Kalihydrat, KOH, eller Ætskali, som en fast hvid Masse, der virker stærkt ætsende og er en stærk Base. Kalilud giver ved Kogning med Fedtstoffer blød Sæbe, f. Eks. grøn Sæbe. Leder man Klor til stærk og varm Kalilud, dannes der Klorkalium og klorsart Kali, KC103; det sidste Salt udkrystalliserer i smukke Blade og anvendes saavel til medi- cinsk Brug som i Satsen paa Sikkerhedstændstikker. Ved Ophed- ning afgiver det Ilt og bruges derfor som tidligere omtalt til Frem- stilling af delte Grundstof. Klorsurt Kali er meget giftigt. Blandin- ger deraf med letantændelige Stoffer er ofte eksplosive, hvorfor klor- surt Kali i det hele taget skal behandles med Forsigtighed. Det Salpeter, der bruges i Husholdningen sammen med Køkken- salt ved Nedsaltning af Kød, og som ogsaa anvendes til Fremstilling af Krudt og til Fyrværkerisats, er salpetersurt Kali (Kaliumnitrat), KNO3. Nu til Dags faar man det i størst Mængde af Chilisalpeter (salpetersurt Natron Side 120), som ved Blanding med Klorkalium i vandig Opløsning giver Salpeter (salpetersurt Kali) og Køkkensalt (Klornatrium). Det Salpeter, som er fremstillet paa denne Maade, kalder man »Konyersionssalpeter«. I Ostindien, Ungarn og andre Lande finder man Salpeter i større Mængde i Naturen; det »ud- blomstrer« paa Jordoverfladen og renses før Brugen. Dette natur- ligt forekommende Salpeter dannes i Jordbunden af kvælstofholdigt dyrisk Affald, f. Eks. Urin, Gødning o. a., i Nærværelse af Kali, Luft og Fugtighed; en nødvendig Betingelse for at Salpeterdannelsen kan finde Sted er dog, at der tillige er en Bakterie, »Salpeterbakte- rien«, til Stede. Denne findes altid i Jordbunden og er virksom ved Populær Kemi.