Populær Kemi

122 POPULÆR KEMI 20—37 o. Salpeter krystalliserer let; Krystallerne er farveløse og opløses 19 Gange saa let i kogende som i iskoldt Vand; de smelter omtrent ved samme Temperatur som Bly (339°); opvarmer man det smeltede Salpeter endnu stærkere, da udvikler det Ilt. Derfor kan det bruges som et kraftigt Iltningsmiddel, og derfor vil Trækul og Svovl brænde overordentligt livligt, naar man bringer smaa Stykker af disse Stoffer i Berøring med smeltende Salpeter. Naar man ved Saltning tilsætter Salpeter, opnaar man derved, at Kødet faar en livlig rød Farve. Krudt (sort Krudt) er en. Blanding af Salpeter, Kul og Svovl (se S. 4). Blandingsforholdet er noget forskelligt, alt efter den Brug, man vil gøre af Krudtet. 100 Pund almindeligt Skydekrudt (Jagt- krudt) indeholder omtrent 75 Pund Salpeter, 13 Pund Kul og 12 Pund Svovl. Ved Krudtets Forbrænding afgiver Salpeter Ilt til Kul- let, som derved bliver til luftformig Kulsyre; samtidig afgiver Sal- peteret frit Kvælstof, og de to Luftarter Kulsyre og Kvælstof udvider sig paa Grund af den stærke Varmeudvikling, der finder Sted ved Krudtets Forbrænding, pludselig saa stærkt, at de fylder et Rum, der er flere hundrede Gange saa stort som det Rum, Krudtet indtog. Ved denne pludselige Udvidelse udøves der et umaadeligt Tryk paa Væggene i det Rum, hvori Krudtet eksploderer; sker dette i en Bøsse eller Kanon, da udsendes Kuglen (Projektilet) gennem Løbet med stor Hastighed. Krudtkornenes Form har stor Indflydelse paa Krudtets Virkeevne. Til stort Skyts former man det til sekssidede »Prismer«, som paa flere Steder er gcnncmhullede, saaledes at For- brændingen kan foregaa baade indvendig og udvendig fra. Saadant Krudt frembringer betydelige Virkninger; som Eksempel kan nævnes, at en Kanon, der af Krupp’s Fabriker blev udstillet i Chicago 1893, og som var ladet med 230 Pund af dette Krudt, slyngede et Projektil, der vejede 430 Pund, gennem en Bane paa omtrent 2T/2 Mils Længde i 70 Sekunder. Det sorte Krudt taber efterhaanden sin Betydning og viger Plad- sen for det »røgfri« Krudt, der indeholder andre virksomme Be- standdele. Af andre Kaliumforbindelser kan nævnes svovlsurt Kali samt jBromkalium og Jodkalium-, de sidste bruges som Lægemidler. »Kali- vandglas« er en Opløsning af kiselsurt Kali; man faar det ved Smeltning af Sand med Potaske eller ved Kogning af Flint med Kalilud. I sine Egenskaber ligner det Natron vandglas, som er om- talt tidligere (S. 120). AMMONIAKSALTENE, hvortil bl. a. hører Salmiak, Hjortetaksalt, salpetersur Ammoniak og svovlsur Ammoniak, ligner meget Kaliumsaltene. De indeholder dog