Populær Kemi

SALMIAK 123 ikke noget egentligt Metal, men i Stedet derfor en Forbindelse af Kvælstof med Brint, som kaldes Ammonium og som svarer til Kalium. Ammoniaksaltene er altsaa Kvælstofforbindelser. Man kan ofte frem- stille dem ved at sætte »Salmiakspiritus« (Ammoniakvand, S. 89) til den Syre, hvis Ammoniaksalt man ønsker. Saaledes kan Sal- miak (Klorammonium), NH4C1, som er »saltsur Ammoniak», faas ved at sætle Salmiakspiritus til Saltsyre, saa længe indtil Opløsnin- gen ikke mere farver blaat Lakmuspapir rødt; damper man derpaa en Del af Vandet bort af Opløsningen, da udkrystalliserer Salmiak i hvide Krystaller. Disse fordamper fuldstændig, naar man opheder dem, men hvis man dækker det Kar, hvori Ophedningen foregaar, med et Laag, som holdes afkølet, da vil Salmiaken afsætte sig igen paa Laagct. En saadan Fremgangsmaade, hvorved et fast Stof bringes i Dampform, men Dampene igen ved Afkøling »fortættes« til fast Form, kaldes »Sublimation«. Man faar altsaa paa den an- givne Maade »sublimeret Salmiak«. Salmiak opløses let i Vand; opvarmer man det med Sæbesyder- lud (Natronlud) eller med læsket Kalk, da fa ar man Ammoniak, som er let kendelig ved sin stærke Lugt. Ved Lodning af Metaller bruger man Salmiak; man strør det paa den matte Metaloverflade; ved Opvarmning virker Salmiaken paa det Metalilte, som er Aarsag til, at Overfladen er mat, og giver dermed Klormetal, Ammoniak og Vand, som alle tre fordamper ved Varmen; derved kommer den rene Metaloverflade frem, og Lodningen kan nu finde Sted. Af samme Grund bruges Salmiak, naar Metaller skal overtrækkes med Tin (fortinnes) eller med Zink. Ogsaa til Vask, til medicinsk Brug og til flere andre Øjemed Ander det Anvendelse. I Husholdningen bruges undertiden Hjortetaksalt, der kaldes saa- ledes, fordi man i tidligere Tid fik det ved Ophedning (»tør Destil- lation«) af Hjortetakker, Horn, Klove, Ben og lignende kvælslofhol- dige dyriske Stoffer. Den væsentligste Bestanddel af Hjortetaksalt er kulsur Ammoniak. Nu til Dags fa ar man dette ved at ophede en Blanding af Kridt (kulsur Kalk) og Salmiak (saltsur Ammoniak). Kulsyren fra Kridtet forener sig da med Ammoniaken fra Salmiaken og giver kulsur Ammoniak, som fordamper. Dampene fortættes paa lignende Maade, som ovenfor er beskrevet ved »Sublimationen« af Salmiak. Kulsur Ammoniak opstaar ogsaa, naar forskellige kvæl- stofholdige dyriske Stoffer, f. Eks. Urin, raadner; man har derfor i Frankrig benyttet raadden Urin til Fremstilling af »Hjortetaksalt«. Ren kulsur Ammoniak lugter ligesom Hjortetaksalt altid stærkt af Ammoniak; det er en fast hvid Masse, der kan opløses i Vand, og som ved Opvarmning fuldstændig fordamper ; derpaa beror det, at man undertiden bruger det som Tilsætning til Dej g ved Kage- bagning. Ved Bagerovnens Varme spaltes det nemlig og giver Kul- syre og Ammoniak. Disse Luftarter søger at slippe ud af Dejgen; de »hæver« derved denne og gør den »let« og porøs. Salpetersur Ammoniak, NII4NO3, kan man faa ved at sætte Am-