Populær Kemi

124 POPULÆR KEMI moniak (Salmiakspiritus) til Salpetersyre, indtil Blandingen ikke længere farver blaat Lakmuspapir rødt; Syren er da »neutraliseret« med Ammoniak; naar man derpaa inddamper Opløsningen noget og henstiller den til Afkøling, vil der udskille sig farveløse Krystaller af salpetersur Ammoniak. Dette er meget letopløseligt i Vand; op- hedes det i tør Tilstand, giver det Vand og Kvælstofforilte, ’ som bruges af Tandlægerne til Bedøvningsmiddel (se Side 94). I de Ammoniakfabriker, som ofte er knyttede til Gasværkerne, fremstiller man store Mængder af svovlsur Ammoniak, der bruges som Gødningsmiddel for at tilføre Jordbunden og Planterne Kvælstof. KALCIUM, Ca = 40. (Herunder omtales Kalciumforbindelserne Marmor, Kridt, Kalksten, brændt Kalk læsket Kalk, Klorkalk, Klorkalcium, Gibs, Fosforsur Kalk, Superfosfat samt end- videre Glas.) Metallet Kalcium har ingen praktisk Betydning og findes aldrig frit i Naturen. Det sønderdeler Vand ved almindelig Temperatur og giver derved Brint og »Kalkhydrat« eller læsket Kalk. Dets For- bindelser (»Kalksaltene«) er derimod udbredt overalt i den levende og livløse Natur; ingen Plante kan trives, uden at der tilføres den kalciumforbindelser; fra Planten gaar disse over i Dyreriget, og de højere Dyrs Knogler bcstaar for en væsentlig Del af fosforsur Kalk. Hele Bjergmasser og Jordlag dannes af kulsur Kalk i Form af Mar- mor, Kridt og Kalksten; ogsaa Gibs, som bestaar af svovlsur Kalk, findes i rigelig Mængde i Naturen; fremdeles danner fosforsur Kalk (Fosforit) store Jordlag og finder vigtig Anvendelse til Fabrikation af kunstig Gødning (Superfosfat). Kulsur Kalk eller Calciumkarbonat, CaCO3, bestaar af Kalcium, Kul og Ilt. Det er velkendt af alle som Kalksten, Kridt og Marmor; baade Koralstokke, Muslingskaller og Æggeskaller bestaar væsentligst af kulsur Kalk; det samme er Tilfældet med de »ægte Perler«. Sær- lig smukt krystalliseret lindes kulsur Kalk som Kalkspath, navnlig som »Dobbellspath« paa Island og som Aragonit. Kulsur Kalk kan ikke opløses i rent Vand; derimod kan den, som tidligere udførligt omtalt (Side 21), opløses i kulsyreholdigt Vand, f. Eks. i naturligt Kildevand (»haardt Vand«), men udskiller sig som »Kedelsten«, naar dette koges. Alle de omtalte Former af kulsur Kalk kan derimod let opløses i Saltsyre; derved bruser de, fordi Saltsyren uddriver luftformig Kulsyre og forener sig med Kal- ken til »saltsur Kalk« eller Klorkalcium, et Stof, der i vandfri Til- stand bruges som Tørringsmiddel, fordi det med stor Lethed til- suger Fugtighed. Af Klorkalcium kan man igen faa kulsur Kalk, naar man til dets Opløsning i Vand sætter en Opløsning af kulsur Ammoniak. Der kommer da et hvidt Bundfald, der har samme Sammensætning som Kridt Mergel er en Blanding af kulsur Kalk