Populær Kemi

KALK 125 og Ler; den har Betydning for Agerbruget af forskellige Grunde, blandt andet fordi den forbedrer Jordbundens fysiske Beskaffenhed, letter Formuldningen og neutraliserer Muldsyrerne, foruden at den tilfører Jordbunden Kalk og andre Plantcnæringsstoffer. Opheder man kulsur Kalk til høj Temperatur, da mister den Kulsyre og efterlader brændt Kalk, som er en Forbindelse af Kal- cium og Ilt. Ved Brænding og Pulverisering af en Blanding af kulsur Kalk og Ler faar man Cement, som har den værdifulde Egen- skab at hærdne under Vand og derfor bruges ved Vandbygnings- arbejder og til mange andre Øjemed. Kulsur Kalk bruges til Byggemateriale (Marmor og Kalksten), til Fremstilling af Kalciumforbindclser, Glas m. m. samt i Sodafa- brikationen. Brændt Kalk eller Kalciumilte, CaO, faar man som nævnt ved stærk Ophedning af Kalksten (kulsur Kalk) i Kalkovne; disse kan indrettes paa forskellig Maade. I ren Tilstand er brændt Kalk cn haard, hvid Masse, som baade suger Fugtighed og Kulsyre til sig fra Luften; overhelder man et Stykke brændt Kalk med halvt saa meget Vand, da forener det sig hermed under stærk Varmeudvik- ling; det falder derved hen til et hvidt Pulver, som i Almindelighed kaldes læsket Kalk eller Kalkhydrat, Ca;O^II2; har Kalken været »brændt« for stærkt, da vil den ikke »læske sig« med Vand; den kaldes da »dødbrændt«. Læsket Kalk opløses kun vanskeligt i Vand, Opløsningen kaldes Kalkvand og bliver uklar, naar den kommer i Berøring med Luften, fordi den optager Kulsyre fra denne og dermed giver kulsur Kalk, som udskiller sig. Rører man læsket Kalk ud med Vand til en mælket Blanding, faar man Kalkmælk. Det er bekendt, at man bruger dejgformig udrørt læsket Kalk til Markalk (Mørtel); man blander den medSand, hvorved den binder bedre og bliver stivere. Efter at Murværket er opført, virker Luftens Kulsyre paa Kalkhydratet (den læskede Kalk) og giver dermed krystallinsk kulsur Kalk og Vand. Denne Indvirk- ning fortsættes i Tidens Løb mere og mere langsomt, og Murkalken bliver derved haard. Vandet fordamper efterhaanden. Læsket Kalk anvendes desuden i mange kemiske Fabrikationer, f. Eks. ved Frem- stillingen af Ammoniak, Sæbesyderlud (Natron- og Kalilud), Klor- kalk m. m. samt i Sukkerfabrikationen. Leder man Klor (Side 76) til læsket Kalk, faar man Klorkalk, CaOCI2; dette er ct meget vigtigt Stof, fordi det finder betydelig Anvendelse som Blegemiddel og Desinfektionsmiddel. Som det gaar i Handelen, er det et næsten hvidt Pulver, der altid indeholder lidt uforandret læsket Kalk, og som for største Delen kan opløses i Vand. Det angribes af Luftens Kulsyre og lugter altid af Klor og Klorundersyrling. Klorkalkopløsning virker blegende paa Linned og Papirmasse, fordi det virker kraftig iltende paa Farvestoffer; i Pa- pirfabrikationen bruges aarligt betydelige Mængder deraf. Ved Be- handling af Klorkalk med Saltsyre eller Svovlsyre faar man luftformig