Populær Kemi
Forfatter: Odin T. Christensen
År: 1899
Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 205
UDK: 54 (022)
ODIN T. CHRISTENSEN
DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN
MED ILLUSTRATIONER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KALK
125
og Ler; den har Betydning for Agerbruget af forskellige Grunde,
blandt andet fordi den forbedrer Jordbundens fysiske Beskaffenhed,
letter Formuldningen og neutraliserer Muldsyrerne, foruden at den
tilfører Jordbunden Kalk og andre Plantcnæringsstoffer.
Opheder man kulsur Kalk til høj Temperatur, da mister den
Kulsyre og efterlader brændt Kalk, som er en Forbindelse af Kal-
cium og Ilt. Ved Brænding og Pulverisering af en Blanding af
kulsur Kalk og Ler faar man Cement, som har den værdifulde Egen-
skab at hærdne under Vand og derfor bruges ved Vandbygnings-
arbejder og til mange andre Øjemed.
Kulsur Kalk bruges til Byggemateriale (Marmor og Kalksten),
til Fremstilling af Kalciumforbindclser, Glas m. m. samt i Sodafa-
brikationen.
Brændt Kalk eller Kalciumilte, CaO, faar man som nævnt ved
stærk Ophedning af Kalksten (kulsur Kalk) i Kalkovne; disse kan
indrettes paa forskellig Maade. I ren Tilstand er brændt Kalk cn
haard, hvid Masse, som baade suger Fugtighed og Kulsyre til sig
fra Luften; overhelder man et Stykke brændt Kalk med halvt saa
meget Vand, da forener det sig hermed under stærk Varmeudvik-
ling; det falder derved hen til et hvidt Pulver, som i Almindelighed
kaldes læsket Kalk eller Kalkhydrat, Ca;O^II2; har Kalken været
»brændt« for stærkt, da vil den ikke »læske sig« med Vand; den
kaldes da »dødbrændt«. Læsket Kalk opløses kun vanskeligt i Vand,
Opløsningen kaldes Kalkvand og bliver uklar, naar den kommer i
Berøring med Luften, fordi den optager Kulsyre fra denne og
dermed giver kulsur Kalk, som udskiller sig.
Rører man læsket Kalk ud med Vand til en mælket Blanding,
faar man Kalkmælk. Det er bekendt, at man bruger dejgformig
udrørt læsket Kalk til Markalk (Mørtel); man blander den medSand,
hvorved den binder bedre og bliver stivere. Efter at Murværket er
opført, virker Luftens Kulsyre paa Kalkhydratet (den læskede Kalk)
og giver dermed krystallinsk kulsur Kalk og Vand. Denne Indvirk-
ning fortsættes i Tidens Løb mere og mere langsomt, og Murkalken
bliver derved haard. Vandet fordamper efterhaanden. Læsket Kalk
anvendes desuden i mange kemiske Fabrikationer, f. Eks. ved Frem-
stillingen af Ammoniak, Sæbesyderlud (Natron- og Kalilud), Klor-
kalk m. m. samt i Sukkerfabrikationen.
Leder man Klor (Side 76) til læsket Kalk, faar man Klorkalk,
CaOCI2; dette er ct meget vigtigt Stof, fordi det finder betydelig
Anvendelse som Blegemiddel og Desinfektionsmiddel. Som det gaar
i Handelen, er det et næsten hvidt Pulver, der altid indeholder lidt
uforandret læsket Kalk, og som for største Delen kan opløses i
Vand. Det angribes af Luftens Kulsyre og lugter altid af Klor og
Klorundersyrling. Klorkalkopløsning virker blegende paa Linned og
Papirmasse, fordi det virker kraftig iltende paa Farvestoffer; i Pa-
pirfabrikationen bruges aarligt betydelige Mængder deraf. Ved Be-
handling af Klorkalk med Saltsyre eller Svovlsyre faar man luftformig