Populær Kemi
Forfatter: Odin T. Christensen
År: 1899
Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 205
UDK: 54 (022)
ODIN T. CHRISTENSEN
DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN
MED ILLUSTRATIONER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
128
POPULÆR KEMI
i Form af rent Sand, Kalk som Kridt eller Kalksten (kulsur Kalk),
Kali som vandfri Potaske og Natron som vandfri Soda. Ved Frem-
stillingen af »Blyglas« tilfører man Bly i Form af Mønnie eller Bly-
ilte. Disse Bestanddele blandes i det rigtige Forhold i Digler (Potter)
af ildfast Ler, som anbringes i Glasovnen. Man opheder først Blan-
dingen til noget over 1200°; derved bliver Glasmassen saa tyndt-
flydende, at Urenhederne sætter sig til Bunds eller svømmer oven-
paa og derved kan fjernes. Derefter lader man det smeltede Glas
afkøles til omtrent 800°; det er da saa smidigt og sejgtflydendc, at
det kan bearbejdes ved Blæsning eller Støbning.
De færdige, men endnu varme Glasvarer maa afkøles meget
langsomt; hvis dette ikke sker, da bliver Glasset meget skørt og
springer i Stykker ved den mindste Anledning.
De store Spejlglasruder, som anvendes saa meget i Nutiden, til-
vejebringes ved Støbning-, man lader den smeltede Glasmasse flyde
ud paa store Metalborde, hvis Plade er forsynet med en Rand af
passende Højde. Den herved dannede tykke Glasplade slibes der-
efter.
Glas er en slet Varmeleder; man kan gløde den ene Ende af
en Glasstang, uden at den anden Ende af Stangen bliver kendelig
varm. Glassets ringe Varmeledningsevne er Aarsag i, at Glasgen-
stande let springer ved pludselig Opvarmning eller ved hurtig Afkø-
ling; naar nemlig Glasset opvarmes eller afkøles paa Overfladen,
vil det yderste Lag udvides eller sammentrækkes, men da Tempera-
turforandringen kun særdeles langsomt forplanter sig ind i Glas-
massen, indtræder der en Spænding mellem de ydre og de indre
Dele af Glasset, som bevirker en Sprængning af dette. Jo tykkere
en Glasgenstand er, desto lettere springer den ved Opvarmning. Der-
for er ogsaa de Glaskar, som Kemikerne benytter i Laboratorierne
til Opvarmning af Kemikalier ved de kemiske Reaktioner, meget
tyndvæggede.
Til Kalcium slutter sig Metallerne Bargum og Strontium; disse
Grundstoffer har i metallisk Tilstand aldeles ingen Anvendelse. Med
Svovlsyre danner Baryum svovlsur Baryt, BaSO4; dette findes i Na-
turen som Tungspat og bruges som Malerfarve under Navn af
Permanenlhvidt; det kaldes saaledes, fordi det i Modsætning til
Blyhvidt bevarer den hvide Farve og ikke »mørkner efter« i Tidens
Løb. Det dækker imidlertid ikke nær saa godt som Blyhvidt.
Svovlsur Baryt er uopløseligt i Vand. — Strontium danner med Sal-
petersyre Forbindelsen salpetersurt Strontian, Sr(NO3)2, som, naar det
bringes ind i en Kogegasflamme eller Spritflamme farver denne smukt
rød; af denne Grund linder det ogsaa Anvendelse i Fyrværkerisats
til »bengalsk Belysning« ; hertil kan bruges en Blanding af 11 Kvint
salpetersur Strontian, 5 Kvint Schellak og 4 Kvint klorsurt Kali;