Populær Kemi

Forfatter: Odin T. Christensen

År: 1899

Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 205

UDK: 54 (022)

ODIN T. CHRISTENSEN

DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN

MED ILLUSTRATIONER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 214 Forrige Næste
GLAS 127 ralicr; i i Vand, af Glas. Modsætning til kiselsur Natron (Vandglas) er den uopløselig En særlig vigtig Rolle spiller kiselsur Kalk som Bestanddel er et Kunstprodukt; den store Betydning, som det har i Glas Kulturfolkenes Liv, skyldes dets fuldstændige Gennemsigtighed saavel som dets øvrige optiske Egenskaber og dets store Modstandsevne overfor mange kemisk virksomme Stoffer. Glas angribes ikke af de almindelige Syrer; ved høj Temperatur bliver det saa blødt, at det med Lethed kan bringes til at antage en hvilken som helst Form. Glas er ikke nogen enkelt kemisk Forbindelse; det bestaar af kiinsliyt sammensmeltede Blandinger af kiselsur Kalk og kiselsurt Kali eller Natron; i Stedet for kiselsur Kalk findes i enkelte Glassorter ki- selsurt Blgilte. Ønsker man tungsmelteligt Glas, da bruger man saakaldt »bøhmisk Glas«, som indeholder kiselsur Kalk og kiselsur Kali; de Glasvarer, som er forarbejdede heraf, modstaar baade Varme og Indvirkning af stærke Syrer og Baser godt, hvorfor bøh- misk Glas benyttes meget til Glasapparater i kemiske Laboratorier. I den nyere Tid fremstiller man til Laboratoriebrug Glas, som inde- holder kiselsur 13aryt og kiselsur Zink, saakaldt Jena-Glas; dette er særdeles modstandsdygtigt. Til Vinduesglas og almindelige Glasvarer af »Hvidglas« bruger man »fransk Glas«, som indeholder kiselsur Kalk og kiselsurt Na- tron; dette Glas er lettere smelteligt og ikke saa modstandsdygtigt som det ovenfor nævnte kaliholdige, bøhmiske Glas. Almindeligt Flaskeglas, saaledes som det bruges i 01- og Vinflasker, indeholder de samme Stoffer som Vinduesglas, men fabrikeres af urene Raa- stoffer og er jernholdigt; derfor er det grønt eller brunt. En letsmeltelig og stærkt lysbrydende Glassort er »engelsk Kry- stalglas«; dette har stærk Glans og benyttes til optiske Glas og til Luksusgenstande; det indeholder ikke Kalk, men derimod kiselsurt Blyilte og kiselsurt Kali. Kunstige Ædelstene dannes af en Glasmasse, Strass, som væsent- ligst indeholder Kiselsyre, Borsyre, Blyilte, Kali og Natron. Massen farves ved Tilsætning af forskellige Metalilter. I det hele taget frem- stilles farvet Glas ved Opløsning af smaa Mængder Metalilte i den smeltede Glasmasse; saaledes farver man Glas blaat ved Tilsætning af Kobolt ille, gult med Jerntveilte (Todtenkopf), rubinrødt med Guld eller Kobberforilte, smaragdgrønt med Kromilte. Mælkeglas, saaledes som det bruges til Lampekupler o. lign., faar man ved Tilsætning af Benaske eller Kryolith til Glasmassen. Til Fremstilling af den egentlige Glasmasse maa, efter hvad der er anført om Glassets Bestanddele, bruges forskellige Sloffer alt efter den Glassort, man ønsker. Kiselsyren, der findes i alt Glas, tilføres