Populær Kemi

ZINK 131 paa Jern for at beskytte dette mod Rust; man dypper Jerngenstandc (Jernblik) i smeltet Zink, hvorved de overtrækkes med et Lag af dette Metal; saadant zinkbelagt Jern kaldes i Handelen »galvaniseret Jern«, uagtet »Galvanisme« ikke har nogetsomhelst med dets Frem- stilling at gøre. Galvaniseret Jern egner sig ikke til saadanne Kar, hvori der skal opbevares Fødemidler, fordi Zinken delvis kan op- løses baade i svagt sure og svagt alkaliske Vædsker, og saadanne Zinkopløsninger er giftige. Ved Destillation af Zink afsætter der sig i Apparaterne saakaldt Zinkstøv, som er en Blanding af pulverformig Zink og Zinkilte; det bruges som Malerfarve, navnlig til Beskyttelse afjern, og som et kraf- tigt A filtningsmiddel. Naar Zinkspaaner eller Zinkstøv bringes ind i en Kogegas- eller Spiritusflamme, brænder det med grøn Flamme og forener sig der- ved med Luftens Ilt til hvidt Zinkilte, ZnO; dette opstaar ogsaa, naar Zinkdamp brænder. I Handelen kaldes det Zinkhvidt og bruges som Malerfarve. Blander man Zinkstøv med Svovlblomster (se Side 56) og antænder Blandingen, forener det sig under prægtig Lys- udvikling til Svovlzink, som ligeledes er hvidt. Det saakaldte »Li- thopone«, som gaar i Handelen og bruges til Malerfarve, er en Blanding af Svovlzink og svovlsur Baryt (Permanenthvidt, Side 128); det faas ved Blanding af en Opløsning af Zinkvitriol (se nedenfor) med en Svovlbaryumopløsning som et hvidt Bundfald. Zinkvitriol er svovlsurt Zinkilte, ZnSO^ 7H2O og kan faas ved Opløsning af Zink i fortyndet Svovlsyre og derpaa følgende Ind- dampning af Opløsningen; det vil da ved dennes Afkøling udkrystal- lisere i farveløse Krystaller. Zinkvitriol kaldes ogsaa »hvid Vitriol« i Modsætning til Jernvitriol, som er grøn, og Kobbervitriol, som er blaa. Det er letopløseligt i Vand. — Opløser man Zink i Saltsyre og inddamper Opløsningen, faar man Klorzink, ZnCl2, som er stærkt vandsugende, og hvis koncentrerede Opløsning virker ætsende. Det bruges til Imprægnering af Træsveller og til Rensning af Olie. Kulsurt Zinkilte, ZnCO3, findes i Naturen som Zinkspath eller Gahnei. Sætter man en Sodaopløsning (o: kulsurt Natron) til en Opløsning af Zinkvitriol, kommer der et hvidt Bundfald af »basisk kulsurt Zinkilte«. Ogsaa kiselsurt Zinkilte findes i Naturen (Kiselgalmei). Flere Zinkmalme indeholder foruden Zink andre og sjeldnere Metaller, deriblandt Kadmium, Cd = 112. Dette Metal vindes som Biprodukt i Zinkværkerne og ligner i høj Grad Zink, men smelter lettere end dette; det er omtrent Gange saa vægtfyldigt som Vand. Kadmium bruges i Legering med andre Metaller; en- kelte af disse Legeringer er meget letsmeltelige, f. Eks. Woods Metal (Tin, Bly, Vismut og Kadmium), der smelter ved ca. 68". — Af Kadmium forbindelser skal nævnes Svovlkadmium, CdS, der kan