Populær Kemi

ALUMINIUM 133 Aluminiumilte; Rubin har en smuk rød Farve, Saffir er blaa; ogsaa gule Former af samme Stof findes og bruges som Smykkesten (»ori- entalske Topaser«). Urent Aluminiumilte findes som Smergel og bruges som Slibemateriale (»Knivpulver«). Sætter man Ammoniakvand (Salmiakspiritus) til en Alunopløsning faar man et fyldigt Bundfald, som bestaar af Lerjordhydrat (Alumi- niumhydroxyd), A1(OH)3; gløder man dette, bliver der rent, hvidt Aluminiumilte tilbage; delte har samme Sammensætning som den ovenfor nævnte Ædelsten Korund. Hvis man i Stedet for Salmiak- spiritus sætter en Opløsning af Karmin i Ammoniakvand til Alun- opløsningen, da bliver Bundfaldet rødt, og den røde Parve kan ikke fjernes derfra ved Udvadskning med Vand. Dette beror paa en meget vigtig Egenskab hos Lerjordhydratet, nemlig den, at det kan forene sig med Farvestoffer, hvilket er af stor Betydning i Farverierne. Lerjord kan nemlig ogsaa forene sig med Bomuld og lignende Stof- fer; derfor bruger man Lerjordopløsninger, f. Eks. eddikesur Lerjord som »Beitse« ved Farvning af Tøj. Dypper man dette i en saadan Lerjordopløsning, bindes Lerjordhydratet til Tøjet; naar dette der- efter bringes i Farvebadet, bindes Farven til Lerjorden, der saaledes bliver et Bindemiddel mellem Tøjet og Farven; den sidste kan da ikke fjernes, selv om Tøjet skylles i Vand. Lerjordhydratet findes i Naturen i flere Former, f. Eks. som Bauxit; det har ogsaa andre vigtige Anvendelser, f. Eks. til Fremstilling af svovlsur Lerjord (»koncentreret Alun«) og af Alun. Fabrikmæssigt faar man svovlsur Lerjord (Aluminiumsulfat), A12(SO4)3 -s- 17HO2, ved Ophedning af ren Lerjord eller jernfrit Ler med stærk Svovlsyre; det krystalliserer i tynde bløde Naale og bruges baade i Farverierne og i Papirfabri- kerne (i de sidste til »Limning« af Papir). Blander man stærke Opløsninger af svovlsur Lerjord og svovlsurt Kali, vil der snart ud- skille sig Krystaller af Alun (Kalialun), A12(SO4)3 -s- K2SO4 -f- 24H2O, som baade indeholder Aluminium, Kalium og Svovlsyre, Dette vel- kendte Stof fremstilles fabrikmæssigt i stor Mængde — i tidligere Tid navnlig af naturligt forekommende »Alunsten« eller af Alun- skifer. Det danner store, smukke, regelmæssige Krystaller (Oktaedre, Side 19), der indeholder meget Krystalvand; ved Ophedning bortgaar Vandet, og man faar da »brændt Alun«.. 1 Pot Vand kan ved al- mindelig Temperatur opløse omtrent 30 Kvint Alun; Opløsningen smager sammensnerpende. Man har ogsaa andre »Aluner« , der krystalliserer ligesom den her omtalte; de skal dog ikke nærmere omtales. Alun har mange Anvendelser, bl. a. til Alungarvning (Hvid- garvning) og til medicinsk Brug. Andre Aluminiumforbindelser er Kloraluminium og Kryolith (Fluor- aluminiumnatrium). Den sidste findes i større Mængder kun ved I vigtut i Grønland og danner hvide, glasagtige Masser; den benyttes ved Fabrikationen af Soda, Mælkeglas og Aluminium (se Side 118, 127 og 132). Forbindelser af Aluminium og Kiselsyre er udbredte i hele den