Populær Kemi

138 POPULÆR KEMI Det er væsenligst denne Kulilte, som virker afiltende paa Jern- iltet højere oppe i Ovnrummet; derved bliver den igen til Kulsyre, medens Jerniltet bliver til svampet Jern, som efterhaanden synker længere ned i Ovnen, hvor det forener sig med Kul til Kulstofjern. Dette smelter og samler sig paa Bunden af Stellet, hvor det som ovenfor sagt bedækkes med et Lag smeltet »Slagge«, som beskytter det mod Iltning af Blæseluften. Den smeltede Slagge løber ud af en Sideaabning, medens Raajernet Tid efter anden tappes ud fra Bunden af Ovnen. Raajernet indeholder som tidligere omtalt over 2*/3 pCt. Kulstof — varierende fra 2r/3—6 pCt. Naar det skal omdannes til Staal eller Smedejern, som begge er mindre kulstofholdige, da sker delle derved, at man berøver det Kulstof. Hertil har man liere Metoder. Særlig vigtig er den saakaldte Bessemerproces, der blev indført i 1855 af den engelske Ingeniør Henry Bessemer (født 1813); det smeltede Ha ajern flyder efter hans Metode ind i en stor, pæreformig Beholder (»Konverter«) af Smedejern, som er udforet med ildfaste Sandsten; gennem Aabninger i Beholderens Bund blæses der Luft ind i det smeltede Jern; derved iltes saavel andre Indblandinger i Jernel som ogsaa Kulstof, der bliver til Kulilte; denne brænder og sender en lang, hvid Flamme ud af Beholderens Tud. Varmen ved denne »Af- kulning« af Raajernet er saa betydelig, at det dannede Smedejern holder sig smeltet; Processen foregaar saa hurtigt, at 12000 Pund Raajern kan omdannes til Smedejern i mindre end 1/2 Time. Smedejern er i Følge det tidligere anførte mindre kulholdigt end Staal; hvis man bringer noget hvidt Raajern (Kulstofjern) ned i det smeltede Smedejern, da optager dette Kul og bliver derved til Staal. Naar man i Stedet for at benytte Sandsten til Beklædning af Besse- incrkonvertorcn udforer denne med en Blanding af Kalk og Mag- nesia og tillige bringer brændt Kalk i Konvertoren, da vil man ved Processen faa det Fosfor, som er til Stede i Raajernet, iltet til Fos- forsyre ; denne bindes af Kalken og danner fosforsur Kalk; man faar da fosforfrit Jern og har tillige den Fordel, at man vinder en fosforsyreholdig .Slagge, der finder udstrakt Anvendelse som Gødnings- middel. Den sidstnævnte Form for Udvindingen af Smedejern og Staal er indført i 1878 af Thomas og Gildchrist; den benævnes Thomasprocessen, og den fosforsyreholdige Slagge, som vindes der- ved, kaldes Thomasslagge. Jernets Forbindelser. Jern danner mange Forbindelser; flere af disse har stor praktisk Betydning. Nogle af dem svarer i deres Sammensætning til de tidligere omtalte Forbindelser af Metallet Mag- nium, andre til Aluminiumforbindelserne; dette vil fremgaa af det følgende. Behandler man et Overskud af Jern, f. Eks. Jernstifter, med