Populær Kemi

140 POPULÆR KEMI i sin Sammensætning til Aluminiumilte (Lerjord); det er opløseligt i stærk Saltsyre. Jern kan brænde i Ilt (se Forsøget Side 28); derved dannes Jernmellemilte, Fe3O4, som ogsaa opstaar, naar Jern glødes i Vand- damp. Det forekommer i Naturen som Magnetjernsten (se Side 137) og er oftest magnetisk. Der eksisterer en endnu mindre iltholdig Forbindelse af Jern, Jernforilte, FeO, som svarer til Magniumilte (Magnesia); den har mindre Betydning. Med Klor danner Jern to Forbindelser: Jernforklor (Ferrochlorid), FcC12, og Jerntveklor (Ferriklorid), FeCl3. Man faar den første ved Opløsning af Jern i Saltsyre og den sidste ved at brænde Jern i Klor eller ved at lede Klor til den første; ogsaa naar man opløser Rust eller Todtenkopf (Jerntveilte) i Saltsyre, faar man en brun Opløsning af Jerntveklor; dette Stof bruges i Medicinen. Kulsurt Jernforilte eller Jernkarbonat, FeCO3, forekommer i Na- turen som Jernspalh, der krystalliserer i samme Form som Kalk- spath; hyppigst findes det dog blandet med Ler eller Kul som Ler- jernsten eller som Kuljernslen. Det kan ligesom kulsur Kalk opløses i kulsyreholdigt Vand og findes derfor i »Jernkilder«; naar »Jern- vandel« udsættes i længere Tid for Luften, gaar Kulsyren bort; det kulsure Jernforilte kan da ikke holde sig opløst, men udskiller sig; samtidig optager det imidlertid Ilt fra Luften og bliver efterhaanden til Jerntveiltehydrat (se ovenfor). Paa denne Maade er ikke alene Myremalm, men ogsaa mange Okkere og Ahlen paa Jyllands Heder opstaaet. Sætter man en Sodaopløsning til en Opløsning af Jern- vitriol,^ kommer der først et hvidt Bundfald af vandholdigt kulsurt Jernforilte; Bundfaldet optager straks Ilt og skifter derved Farve, indtil det tilsidst bliver rustbrunt; det har da samme Sammensæt- ning som Rust. Blander man det med Sukker, holder det sig bedre, en saadan Blanding bruges som Lægemiddel. Forbindelser, der indeholder Kiselsyre og Jern, er meget udbredle i Naturen. Grønt Flaskeglas indeholder noget kiselsurt Jernforilte, brunt Flaskeglas kiselsurt Jerntveilte. At Svovl og Jern forener sig direkte med hinanden under Varme- udvikling, er tidligere omtalt (se Forsøget Side 55); derved dannes Svovljern, FeS, som en metalglinsende, bronzegul Masse, der giver Svovlbrinte (Side 57) ved Tilsætning af Saltsyre eller fortyndet Svovlsyre. Vandholdigt Svovljern faar man som et sort Bundfald, naar man sætter Svovlammonium til en Opløsning af Jernvitriol. — I Naturen findes en anden Svovlforbindelse af Jern; den kaldes Svovlkis, FcS2, og danner messingglinsende, haarde Krystaller. Svovl- kis finder i stor Maalestok Anvendelse til Fremstilling af Svovlsyre (Side 64); samme Sammensætning som Svovlkis har Straalkis, som lettere ilter sig i Luften, og som, naar den findes indsprængt i Sten- kul, undertiden giver Anledning til disses »Selvantændelse«, fordi der udvikles Varme ved dens Iltning. Det er tidligere (Side 107) omtalt, at dyrisk Aflald, f. Eks. Kød,