Populær Kemi
Forfatter: Odin T. Christensen
År: 1899
Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 205
UDK: 54 (022)
ODIN T. CHRISTENSEN
DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN
MED ILLUSTRATIONER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KOBOLT OG NIKKEL
141
Blod, Hove, Ben osv. ved Glødning uden Luftens Adgang giver kvæl-
stofholdige Kul; hvis man blander saadanne Kul med Potaske (Side
121) og Jern, gløder Blandingen og derpaa udkoger den med Vand,
faar man en Opløsning, som ved Afkøling giver smukke gule Kry-
staller. Disse bestaar af en Jernforbindelse, det saakaldte gide Blod-
ludsalt, K4Fe(CN)6 + 3H2O, som gaar i Handelen. Det kaldes ogsaa
gult Cyan jernkalium eller Ferrocyankalium og finder forskellig An-
vendelse, bl. a. til Fremstilling af Berlinerblaat, som ligeledes er en
Jernforbindelse, der let kan fremstilles, f. Eks. ved at sætte en Op-
løsning af gult Blodludsalt til en Opløsning af Jerntveilte (Rust) i
Saltsyre. Berlinerblaat bruges til Farve og til blaa Blyanter; ved
Opløsning i Oxalsyre giver det blaat Blæk.
Opvarmer man Blodludsalt med fortyndet Svovlsyre, faar man
den frygtelig giftige Blaasyre.
Jern kan, mærkeligt nok, danne en Syre, som svarer til Svovl-
syren: den kaldes Jernsyre, HgFeO^, og dens Kaliumforbindelse, jern-
surt Kali eller Kaliumferrat, faas ved Glødning af Jernfllspaaner med
Salpeter; jernsurt Kali danner smaa, mørkerøde Krystaller, der har
samme Form som svovlsurt Kali.
Til Jern slutter sig i flere Henseender Metallerne Kobolt, Nikkel,
Mangan og Krom; disse benævnes sammen med Jern: Jernmetallerne;
nogle af deres Anvendelser skal omtales i det følgende.
KOBOLT, Co = 59, og NIKKEL, Ni — 58,g.
(Herunder omtales: Kobolt, sympatetisk Blæk, Smalte, Nikkel, Nysølv,
Christoflemetal m. m.)
Kobolt og Nikkel lindes i fri Tilstand kun i Meteorjern. løvrigt
er de næsten altid hinandens Følgesvende, saaledes at de fleste Nik-
kelmalme indeholder Kobolt, og de fleste Koboltmalme Nikkel. De
forekommer navnlig i kemisk Forbindelse med Arsenik og Svovl.
Kobolt er metalglinsende staalgraat, haardt, sprødt og magnetisk;
det kan opløses at Saltsyre, men ikke saa let som Jern; i Salpeter-
syre opløses det let og giver derved en rød Opløsning af salpeter-
surt Koboltdie. Koboltsaltene er i det hele taget i vandholdig Til-
stand røde; det svovlsure Kobollille, CoSO47H2O, lindes i Naturen
som Koboltvitriol og svarer til Jernvitriol. Sætter man en Soda-
opløsning til en Opløsning af salpetersurt Koboltilte, faar man et
Bundfald af kulsurt Kobollille, som er uopløseligt i Vand;- opløser
man det i Saltsyre, dannes Klorkobolt, som i vandholdig Tilstand
er rødt, men som ved Bortdampning af Vandet bliver blaat, idet
der dannes vandfrit Klorkobolt. Hvis man derfor skriver med en
meget svag Klorkoboltopløsning paa Papir, kan Skriften ikke læses,