Populær Kemi

Forfatter: Odin T. Christensen

År: 1899

Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 205

UDK: 54 (022)

ODIN T. CHRISTENSEN

DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN

MED ILLUSTRATIONER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 214 Forrige Næste
142 POPULÆR KEMI fordi Opløsningen er saa svagt farvet, men varmer man det beskrevne Papir forsigtigt, da træder den tydelig frem med blaa Farve, fordi der ved Opvarmningen er dannet blaat, vandfrit Klorkobolt. En saadan svag Opløsning af Klorkobolt kaldes »sympatetisk Blæk«. Kiselsurt Koboltilte er en Bestanddel af blaat Glas; det saakaldte Smalte, der benyttes som blaa Farve til Dekoration af Porcellæn og Lervarer samt til Fremstilling af blaa Emaille, er et saadant koboltholdigt Glas. Nikkel er graalighvidt metalglinsende; det kan modtage smuk Politur, er næsten saa haardt som Jern og kan udvalscs til Plader, hamres og trækkes til Traad. I Henseende til Forholdet overfor Magneten ligner det Jern, men er dog noget mindre magnetisk; det er tungtsmelteligt, holder sig uforandret i fugtig Luft og paavirkes langsommere af Saltsyre og fortyndet Svovlsyre end Jern. Derimod opløses det let i Salpetersyre. Med andre Metaller danner det Le- geringer, af hvilke flere finder Anvendelse, f. Eks. Packfong og Ny sølo eller Argentan, som bestaar af Kobber, Nikkel og Zink; det saakaldte Kinasølv eller Christoflemetal er forsølvet Nysølv. Til Møntmetal egner Nikkel sig godt; de tyske Nikkelmønter indeholder 25 pCt. Nikkel og 75 pCt. Kobber. Særlig Anvendelse finder Nikkel til galvanisk Fornikling, fordi det i Modsætning til de fleste almin- deligt benyttede Metaller staar sig godt i fugtig Luft og bevarer sin smukke Politur. Nikkel opløses i Salpetersyre og giver derved grønt salpetersurt Nikkelilte. De vandholdige Nikkelsalte er i det hele taget grønne, medens de vandfri er gule. Med Kulilte giver Nikkel en ejendommelig Forbindelse, Nikkel- kulilte, Ni(CO)4, som er en farveløs Vædske, der koger ved 43 og hvis Damp brænder med lysende Flamme, idet der samtidig udskil- les Nikkelilte. MANGAN, Mn = 55. (Herunder omtales: Metallisk Mangan, Spejljern, Ferromangan, Brunsten, mangan- oversurt Kali m. m.) Mangan findes ikke i metallisk Tilstand i Naturen; derimod fore- kommer flere af dets Ilter baade selvstændig og i smaa Mængder som stadige Ledsagere af Jernet i dettes naturlig forekommende Malme. Metallet Mangan udmærker sig særlig ved sin store Haard- hed og sin Tungtsmeltelighed; det ridser Glas og Staal, og det smelter først ved langt højere Temperatur end Jern. Allerede ved almindelig Temperatur sønderdeler det Vand — om end langsomt — under Udvikling af Brint; Syrer opløser det hurtig. Praktisk Betydning for Jernindustrien har dets Legeringer med Jern: Spejljern, som indeholder 10—20 pCt. Mangan, og Ferromangan med 20—90 pCt. Mangan.