Populær Kemi

TIN 145 TIN, Sn = 118. (Herunder omtales: Metallisk Tin, Stanniol (Tinfolie), Moirée metallique, Tinsalt, Præparersalt, Pinksalt, Musivguld m. m.) Man finder ikke metallisk Tin i Naturen; derimod forekommer Mineralet Tinsten, som er en Forbindelse af Tin med Ilt, baade i Sachsen, Bøhmen, England og Ostindien (Banka Øerne), og heraf vindes Tin ved Ristning og derpaa følgende Ophedning med Kul; dette forener sig med Ilten, og Tinnet frigøres som et sølvhvidt, blødt Metal, som allerede smelter ved 233°. Tin kan, naar det er rent, valses ud til tynde Blade; i denne Form kaldes det »Tinfolie« eller Stanniol; det er lidt over 7 Gange saa vægtfyl- digt som Vand. I Luften holder det sig godt. X and «ingi ibci det ikke. Af disse Grunde bruges det til Overtræk paa andre Me- taller, f. Eks. Kobber og Jern, for at beskytte dem mod Iltning. Man »fortinner« Jernblik ved Neddypning af udvalsede Smedejeins- plader i smeltet Tin. Et Stykke blankt Kobberblik kan fortinnes, naar man koger det med en Opløsning at Tinforklor (Tinkloryre) i Natron (Sæbesyderlud) og lidt Stanniol. Ved 2000 bliver Tin saa sprødt, at det kan pulveriseres. At det efter Smeltning og derpaa følgende Størkning er krystallinsk, kan iagttages paa flere Maadei ; en Tinstang knager saaledes ved Bøjning, fordi Krystallerne i dens Indre forskydes; fortinnede Genstande vil efter Behandling med for- tyndede Syrer vise en smuk krystallinsk Overflade, saaledes som den kendes fra det saakaldte »Moirée metallique«, der hyppigt ses paa Kakkelovnsskærme, Kulkasser og andre Genstande at foitinnet Jernblik, som er behandlet paa den angivne Maade. Man kan faa Krystaller af Tin ved at anbringe en blank Zinkstang i en Opløsning af Tinforklor. Opvarmer man Tin med middelstærk Saltsyi c, (la opløses det under Udvikling af Brint. Opløsningen giver Krystaller af Tinfor- klor, SnCl2,2H2O, der bruges i Farverierne som Beitsningsmiddel under Navn af »Tinsalt«; det virker stærkt afiltende og udfælder Kvægsølv og Guld af deres Opløsninger. cd Opvarmning af Tin med Salpetersyre omdannes det til Tinsyre, der bliver uopløst til- bage som et hvidt Pulver. Dette giver ved Glødning et Piodukt (Tinsyreanhydrid), der har samme Sammensætning som 1 insten (s. o.). Ved Ophedning i Klor brænder Tin og danner derved Tin- klorid, som er en vandklar Vædske, der ryger stærkt i Luften. Af andre Tinforbindelser skal nævnes det saakaldte »Præparersalt«, der bruges i Farverierne og som bestasr af linsurt Nation, NagSnO^.SFIgO, endvidere sPinksalt«, som ligeledes anvendes i Farverierne og er en Forbindelse af Salmiak med det ovenfor nævnte Tinklorid. Smelter man Tin sammen med Svovl, faar man en blygråa Masse, som be- staar af Svoultin, SnS. En anden Forbindelse af de samme to Stoffer er det saakaldte Musivguld, som fremstilles ved Ophedning af Tin og Svovl med Kvægsølv og Salmiak; de to sidstnævnte Stoffer Populær Kemi.