Populær Kemi

Forfatter: Odin T. Christensen

År: 1899

Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 205

UDK: 54 (022)

ODIN T. CHRISTENSEN

DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN

MED ILLUSTRATIONER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 214 Forrige Næste
146 POPULÆR KEMI fordamper og de to første forener sig til Forbindelsen SnS2, der danner guldglinsende, bløde Krystalskæl og bruges som Bronzefarve. Med andre Metaller danner Tin vigtige Legeringer, f. Eks. med Kobber, Bly og Antimon (se disse Stoffer). Tin og Kvægsølv danner Tinamalgam, som undertiden bruges til Spejlbelægning. BLY, Pb --- 207. (Herunder omtales: Metallisk Bly. Solverglød, Mønnie, Blyoverilte, Blyhvidt, Klorbly, Snellod, Blyförgiftning.) Dette Metal findes kun undtagelsesvis og i smaa Mængder frit i Naturen. Til teknisk Udvinding af Bly bruges hyppigst dets Svovl- forbindelse, der findes i Naturen som Mineralet Blyglans, PbS. Man kan f. Eks. ophede Blyglans med Jern; derved forener Jernet sig med Svovlet og giver Svovljern, medens Bly frigøres. Det raa Bly (Værkbly) er meget urent og kan bl. a. indeholde Sølv, som udvin- des deraf. Bly er et blaagraat, blødt Metal; det mister hurtigt sin Glans i Luften og ilter sig let ved Ophedriing. I fortyndet Salpeter- syre opløses det ved Opvarmning; derimod opløses det ikke af Salt- syre og fortyndet Svovlsyre; selv temmelig stærk Svovlsyre paavirker det ikke synderligt; derfor kan det bruges til Blykamre i Svovlsyre- fabrikkerne (Side 64). Organiske Syrer, f. Eks. Eddikesyre og forskellige Plantesyrer angriber Bly, naar Luften har Adgang; derfor vil Madvarer, som opbe- vares i blyholdige Kar, kunne komme til at indeholde Blyforbindelser og derved blive skadelige for Sundheden, da Blyopløsninger er giftige. Bly er noget over 11 Gange saa vægtfyldigt som Vand og smelter ved 335°, altsaa ved noget højere Temperatur end Tin. Smeltet Bly bedækker sig, naar Luften har Adgang, med saakaldt Blyaske, som er en Blanding af Bly og Bly ilte, PbO; den sidstnævnte Forbindelse kaldes ogsaa Sølverglød, fordi den dannes, naar man indvinder Sølv af raat Bly; det raa Bly smeltes under Tilblæsning af Luft; derved optager Blyet Ilt og bliver til Blyilte (Sølverglød), som fjernes, medens Sølv bliver uforandret tilbage. Sølverglød er et rødliggult Pulver, som kan opløses i Eddikesyre og i Salpetersyre. Det bruges som Til- sætning til Maling (»Tørrelse«) samt til Fabrikation af Blyglas (Side 127). Opvarmer man det til henimod 400°. optager det mere IIL og bliver da til Mønnie, Pb3O4, et rødt, vægtfyldigt Pulver, som bruges meget til Malerfarve og til Kit. Overhelder man Mønnie med Salpetersyre, og opvarmer man derpaa Blandingen, da forsvinder den røde Farve, og en Del Bly gaar i Opløsning, men der bliver et brunsort Pulver tilbage, som bestaar af Blyoverilte, l^liOz; baade denne Forbindelse og Mønnie afgiver ved Ophedning til højere Temperaturer Ilt og giver igen Blyilte (Sølverglød). Bly hvidt, der bruges som Malerfarve, indeholder Bly, Kulsyre og Vand; det er