Populær Kemi
Forfatter: Odin T. Christensen
År: 1899
Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 205
UDK: 54 (022)
ODIN T. CHRISTENSEN
DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN
MED ILLUSTRATIONER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
146
POPULÆR KEMI
fordamper og de to første forener sig til Forbindelsen SnS2, der
danner guldglinsende, bløde Krystalskæl og bruges som Bronzefarve.
Med andre Metaller danner Tin vigtige Legeringer, f. Eks. med
Kobber, Bly og Antimon (se disse Stoffer). Tin og Kvægsølv danner
Tinamalgam, som undertiden bruges til Spejlbelægning.
BLY, Pb --- 207.
(Herunder omtales: Metallisk Bly. Solverglød, Mønnie, Blyoverilte, Blyhvidt, Klorbly,
Snellod, Blyförgiftning.)
Dette Metal findes kun undtagelsesvis og i smaa Mængder frit i
Naturen. Til teknisk Udvinding af Bly bruges hyppigst dets Svovl-
forbindelse, der findes i Naturen som Mineralet Blyglans, PbS. Man
kan f. Eks. ophede Blyglans med Jern; derved forener Jernet sig
med Svovlet og giver Svovljern, medens Bly frigøres. Det raa Bly
(Værkbly) er meget urent og kan bl. a. indeholde Sølv, som udvin-
des deraf. Bly er et blaagraat, blødt Metal; det mister hurtigt sin
Glans i Luften og ilter sig let ved Ophedriing. I fortyndet Salpeter-
syre opløses det ved Opvarmning; derimod opløses det ikke af Salt-
syre og fortyndet Svovlsyre; selv temmelig stærk Svovlsyre paavirker
det ikke synderligt; derfor kan det bruges til Blykamre i Svovlsyre-
fabrikkerne (Side 64).
Organiske Syrer, f. Eks. Eddikesyre og forskellige Plantesyrer
angriber Bly, naar Luften har Adgang; derfor vil Madvarer, som opbe-
vares i blyholdige Kar, kunne komme til at indeholde Blyforbindelser
og derved blive skadelige for Sundheden, da Blyopløsninger er giftige.
Bly er noget over 11 Gange saa vægtfyldigt som Vand og smelter ved
335°, altsaa ved noget højere Temperatur end Tin. Smeltet Bly bedækker
sig, naar Luften har Adgang, med saakaldt Blyaske, som er en Blanding
af Bly og Bly ilte, PbO; den sidstnævnte Forbindelse kaldes ogsaa
Sølverglød, fordi den dannes, naar man indvinder Sølv af raat Bly;
det raa Bly smeltes under Tilblæsning af Luft; derved optager
Blyet Ilt og bliver til Blyilte (Sølverglød), som fjernes, medens Sølv
bliver uforandret tilbage. Sølverglød er et rødliggult Pulver, som
kan opløses i Eddikesyre og i Salpetersyre. Det bruges som Til-
sætning til Maling (»Tørrelse«) samt til Fabrikation af Blyglas (Side
127). Opvarmer man det til henimod 400°. optager det mere IIL
og bliver da til Mønnie, Pb3O4, et rødt, vægtfyldigt Pulver, som
bruges meget til Malerfarve og til Kit. Overhelder man Mønnie
med Salpetersyre, og opvarmer man derpaa Blandingen, da forsvinder
den røde Farve, og en Del Bly gaar i Opløsning, men der bliver et
brunsort Pulver tilbage, som bestaar af Blyoverilte, l^liOz; baade
denne Forbindelse og Mønnie afgiver ved Ophedning til højere
Temperaturer Ilt og giver igen Blyilte (Sølverglød). Bly hvidt, der
bruges som Malerfarve, indeholder Bly, Kulsyre og Vand; det er