Populær Kemi
Forfatter: Odin T. Christensen
År: 1899
Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 205
UDK: 54 (022)
ODIN T. CHRISTENSEN
DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN
MED ILLUSTRATIONER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
147
VISMUT
»basisk kulsurt Bly ilte«. og kan faas ved at opløse Overskud af Bly-
ilte i Eddike og dcrpaa at tillede Kulsyre. Blyhvidt dækker som
Maler far ve bedre end Zinkhvidt (Side 131), men det har den Ulempe,
at det i Tidens Løb »mørkner efter«, fordi det angribes af Svovl-
brinte som ved Blyforbindelser giver sort Svovlbly, PbS; dette er
en af Grundene til, at Malerier, til hvilke der er anvendt blyholdige
Farver, bliver mørke i Tidernes Løb. Ved Opløsning af Bly i for-
tyndet Salpetersyre fa ar man salpetersurt Blyilte■ sætter man Svovl-
syre til denne Opløsning, kommer der et hvidt Bundfald ai svovl-
surt Blyilte, PbSO4, som næsten er uopløseligt i Vand og svage Sy-
rer Ogsaa Saltsyre giver i stærke Blyopløsninger et hvidt Bund-
fald: dette bestaar af Klorbly, PbCl2, som er tungtopløselig! i koldt
Vand, men kan opløses i kogende Vand; naar Opløsningen afkøles
udkrystalliserer det igen i hvide Naale. Sætter man Jodkalium til
en Blyopløsning, kommer der et smukt gult Bundfald at Jodbly,
PbJ
kromsurt Blyilte (»Kromgult«) er omtalt Side 144. »Blysukker«
omtales senere.
Bly danner liere Legeringer med andre Metaller; Typemetal (An-
timon og Bly) er allerede omtalt tidligere (Side 101); til Lodning
bruges en Legering af Tin og Bly (»Snellod«). Hagl er Bly med
lidt Arsen
Som allerede ovenfor omtalt er Blyforbindelser giftige; de op-
tages let af Organismen, men Virkningen indtræder ofte langsomt.
Blyforgiftning optræder særlig hos Arbejderne i Blyværkerne, Vand-
Og Gasarbejdere, Malere, Skriftstøbere og Typografer. Den kroniske
Blyförgiftning viser sig ved formindsket Appetit, Afmagring, tør og
bleg Hud og kolikagtige Smerter i Underlivet (»Malerkolik«, Bly kolik
o. a.); den er sjolden dødelig, men langvarig og haardnakket.
VISMUT, Bi = 206,5.
(Herunder omtales : Metallisk Vismut, Rose’s Metal, Wood’s Metal, basisk salpetersurt
Vismutilte, hvid Sminke, Dermalol o. a.)
Dette Metal forekommer væsentligst i fri Tilstand og ikke meget
udbredt i Naturen; det er indspræ-igt i Bjergarter og vindes at
disse ved en Udsmeltning, hvorved Stenmasserne bliver tilbage, me-
dens det smeltede Vismut flyder ud af Ovnen, som har Form al et
skraat liggende Rør.
Metallet er rødlighvidt og har en smuk Glans; det kan danne
særdeles veludviklede Krystaller og er meget sprødt, hvorfor man
let kan pulverisere det. Vismut smelter ved omtrent 270v, altsaa
lettere end Bly; det er næsten 10 Gange saa vægtfyldigt som Vand;
i Luften holder det sig godt. Saltsyre paavirker det aldeles ikke;
derimod opløses det let i Salpetersyre.