Populær Kemi

Forfatter: Odin T. Christensen

År: 1899

Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 205

UDK: 54 (022)

ODIN T. CHRISTENSEN

DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN

MED ILLUSTRATIONER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 214 Forrige Næste
148 POPULÆK KEMI Med de to foregaaende Metaller, Bly og Tin, danner del let smeltelige Legeringer; saaledes giver 1 Pund Tin, 1 Pund Bly og 3 Pund Vismut en Legering, som smelter ved 94 0 og kaldes »Rose’s Metal«; ved Tilsætning af Kadmium (Side 131) faar man en endnu mere letsmeltelige Legering, det saakaldte »Woods Metal« (4 Pund Vismut, 2 Pund Bly, 1 Pund Tin og 1 Pund Kadmium). Da Vis- mut er et dyrt Metal bliver disse Legeringer ikke billige; de har væsentlige praktiske Anvendelser. Vismut opløses, som ovenfor omtalt, i Salpetersyre; Opløsningen indeholder salpetersurt VismutiUe; helder man den ned i rigeligt, de- stilleret Vand, da sønderdeles Forbindelsen delvis, idet den mister noget Salpetersyre, og der kommer et hvidt Bundfald af »basisk salpetersurt Vismutilte«. Denne hvide Forbindelse bruges som Læge- middel — populært benævnes den undertiden »Vismutpulver« — og til hold Sminke. Leder man Svovlbrinte til den ovennævnte Vismut- opløsning, fa ar man et brunsort Bundfald af Svovlvismut, Bi2S3; delle Stof findes i Naturen som Vismulglans, som ogsaa kan faas ved at smelte Svovl og Vismut sammen. Det saakaldte »Dermalol« der bruges som Lægemiddel, er gallussiirl VismutiUe. KOBBER, Cu = 63,g. (Herunder omtales: Metallisk Kobber, uægte Bladguld, Messing, Yellow-Melal, Spejlmetal, Bronze, Aluminiumbronze, Kobbervitriol (Blaasten), Bremerblaat, Malakit, Scheeles Grønt ni. m.) Man linder metallisk Kobber flere Steder, f. Eks, i Sibirien og Nordamerika; hyppigst vindes dog Metallet af Kobberglans, Cu2S, som er en Forbindelse af Kobber og Svovl, samt af Kobberkis, CuFeS2, som tillige indeholder Jern. Af sine Svovlforbindelser ind- vindes Kobber efter temmelig indviklede Metoder; af sine Iltforbin- delser kan det simpelthen faas ved Glødning med Kul. Har man Kobberopløsninger, da kan Kobberet udfældes af disse ved Tilsæt- ning af Jern; delte gaar da i Opløsning, og Kobber udfældes i Stedet. Bringer man f. Eks. et Stykke blankt Jern ned i en Opløs- ning af Kobbervitriol, vil der snart udskille sig rødt Kobber derpaa. Kemisk rent Kobber kan man faa ved al ophede Kobberilte i en Sirøm af ren Brint; Brinten danner Vand med Ilten, og Kobberet lades tilbage. Kobber er i Modsætning til andre Metaller rødt; det er næsten 9 Gange saa vægtfyldigt som Vand og smelter først ved omtrent 1100°. Ved almindelig Temperatur holder det sig godt i tør Luft; i fugtig Luft vil det derimod efterhaanden dækkes med et grønt Lag (Er), fordi det da paavirkes af Luftens Ilt, Vand og Kulsyre; »Er« bestaar af basisk kulsurt Kobberilte. Opheder man Kobber til til højere Temperatur, da bliver det først mat rødligt paa Over-