Populær Kemi
Forfatter: Odin T. Christensen
År: 1899
Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 205
UDK: 54 (022)
ODIN T. CHRISTENSEN
DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN
MED ILLUSTRATIONER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
148
POPULÆK KEMI
Med de to foregaaende Metaller, Bly og Tin, danner del let
smeltelige Legeringer; saaledes giver 1 Pund Tin, 1 Pund Bly og
3 Pund Vismut en Legering, som smelter ved 94 0 og kaldes »Rose’s
Metal«; ved Tilsætning af Kadmium (Side 131) faar man en endnu
mere letsmeltelige Legering, det saakaldte »Woods Metal« (4 Pund
Vismut, 2 Pund Bly, 1 Pund Tin og 1 Pund Kadmium). Da Vis-
mut er et dyrt Metal bliver disse Legeringer ikke billige; de har
væsentlige praktiske Anvendelser.
Vismut opløses, som ovenfor omtalt, i Salpetersyre; Opløsningen
indeholder salpetersurt VismutiUe; helder man den ned i rigeligt, de-
stilleret Vand, da sønderdeles Forbindelsen delvis, idet den mister
noget Salpetersyre, og der kommer et hvidt Bundfald af »basisk
salpetersurt Vismutilte«. Denne hvide Forbindelse bruges som Læge-
middel — populært benævnes den undertiden »Vismutpulver« — og
til hold Sminke. Leder man Svovlbrinte til den ovennævnte Vismut-
opløsning, fa ar man et brunsort Bundfald af Svovlvismut, Bi2S3;
delle Stof findes i Naturen som Vismulglans, som ogsaa kan faas
ved at smelte Svovl og Vismut sammen. Det saakaldte »Dermalol«
der bruges som Lægemiddel, er gallussiirl VismutiUe.
KOBBER, Cu = 63,g.
(Herunder omtales: Metallisk Kobber, uægte Bladguld, Messing, Yellow-Melal,
Spejlmetal, Bronze, Aluminiumbronze, Kobbervitriol (Blaasten), Bremerblaat,
Malakit, Scheeles Grønt ni. m.)
Man linder metallisk Kobber flere Steder, f. Eks, i Sibirien og
Nordamerika; hyppigst vindes dog Metallet af Kobberglans, Cu2S,
som er en Forbindelse af Kobber og Svovl, samt af Kobberkis,
CuFeS2, som tillige indeholder Jern. Af sine Svovlforbindelser ind-
vindes Kobber efter temmelig indviklede Metoder; af sine Iltforbin-
delser kan det simpelthen faas ved Glødning med Kul. Har man
Kobberopløsninger, da kan Kobberet udfældes af disse ved Tilsæt-
ning af Jern; delte gaar da i Opløsning, og Kobber udfældes i
Stedet. Bringer man f. Eks. et Stykke blankt Jern ned i en Opløs-
ning af Kobbervitriol, vil der snart udskille sig rødt Kobber derpaa.
Kemisk rent Kobber kan man faa ved al ophede Kobberilte i en
Sirøm af ren Brint; Brinten danner Vand med Ilten, og Kobberet
lades tilbage.
Kobber er i Modsætning til andre Metaller rødt; det er næsten
9 Gange saa vægtfyldigt som Vand og smelter først ved omtrent
1100°. Ved almindelig Temperatur holder det sig godt i tør Luft;
i fugtig Luft vil det derimod efterhaanden dækkes med et grønt Lag
(Er), fordi det da paavirkes af Luftens Ilt, Vand og Kulsyre; »Er«
bestaar af basisk kulsurt Kobberilte. Opheder man Kobber til
til højere Temperatur, da bliver det først mat rødligt paa Over-