Populær Kemi

KOBBER 119 fladen, fordi der dannes en rød Iltforbindelse, Kobberforilte, Cu2O; ved fortsat Ophedning bliver det sort; det har da forenet sig med endnu mere Ilt og dannet sort Kobbertveilte, CuO. Kobber kan valses ud til tynde Blade (»uægte Bladguld«); det lader sig trække til Traad, og da det har stor Ledningsevne for Elektricitet, benyttes saadan Kobbertraad til elektriske Ledninger. Overfor Saltsyre og fortyndet Svovlsyre s laar Kobber sig godt, na ar Luften ikke har Adgang; derimod opløses det i Salpetersyre og i varm koncentreret Svovlsyre. Til Støbning egner Kobber sig ikke, blandt andet fordi det trækker sig uregelmæssigt sammen ved Afkølingen. Derimod danner det ved Sammensmeltning med andre Metaller mange nyttige Lege- ringer, som egner sig til Støbning; af disse er Messing, dei be- staar af omtrent 70 Dele Kobber og 30 Dele Zink, særlig bekendt, fremdeles Yelloiu Metal, som indeholder 60 Dele Kobber og 40 Dele Zink, Tombak, som indeholder Kobber og højst 18 pCt. Zink, frem- deles de forskellige Sorter Bronze, hvortil hører Kanonmetal, ø: Kobber med 10 pCt. Tin, Staalbronze, som har omtrent samme Sammensætning, men bearbejdes paa anden Maade, Klokkemetal, der foruden Kobber indeholder 20 pCt. Tin, og Spejlmetal med 30 pCt. Tin. Statuebronze indeholder omtrent 87 Dele Kobber, 7 Dele Tin, 3 Dele Zink og 3 Dele Bly, og de almindelige danske Bronze- mønter: 95 Dele Kobber, 4 Dele lin og 1 Del Zink. Ved liisætning af Fosfortin til Bronze faar man Fosforbronze, som har større Styrke og Spændighed. Med Aluminium danner Kobber den guldlignende Aluminiumbronze og sammen med Nikkel og Zink giver det N g sølv (Side 142). Med Ilt danner Kobber som ovenfor nævnt to Fo i bindeiser: det røde Kobberforilte (Cuprooxyd), Cu2O, og det sorte Kobbertveilte (Cuprioxyd), CuO; det første faar man f. Eks. ved at sætte Drue- sukker og derpaa Natron til en Opløsning af Kobbervitriol; varmer man nu Blandingen, fremkommer et smukt rødt Bundfald al Kobber- forilte. Det sorte Kobbertoeille faas ved Glødning af salpetersurt Kobberilte. Det almindeligst kendte Kobbersalt er Kobbervitriol, der ogsaa kaldes blaa Vitriol eller Blaaslen ■ det bestaar af svovlsurt Kobberilte, CuSO4,5H2O, og kan faas ved Indvirkning af varm og stærk Svovl- syre paa Kobber, Kobbervitriol danner blaa Krystaller, som opløses i Vand med smuk blaa Farve. Sætter man rigeligt Ammoniakvand til en saadan Opløsning, bliver denne endnu dybere blaa. Man bruger Kobbervitriol i stor Mængde i Galvanoplastikken, endvidere i galvaniske Elementer (DanielFs og Meldingers Element) samt til Fremstilling af de flesle andre Kobberforbindelser, til medicinsk Brug og i Farverierne. En meget fortyndet Kobber vitriolopløsning bruges til at befri Saahvede for Svampsporer. Sætter man Sæbe- syderlud (Natronlud) til en Opløsning af Kobbervitriol fremkommer der et blaat Bundfald af Kobberiltehydrat (Cuprihydroxyd), som ved Kogning med Vand efterhaanden bliver sort. Det blaa Bundfald