Populær Kemi

Forfatter: Odin T. Christensen

År: 1899

Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 205

UDK: 54 (022)

ODIN T. CHRISTENSEN

DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN

MED ILLUSTRATIONER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 214 Forrige Næste
150 POPULÆR KEMI kan opløses i Salmiakspiritus, og denne Opløsning kan opløse Bom- uld, Linned og Filtrerpapir. Kobberiltehydrat er den væsentligste Bestanddel af »Bremerblaat« og »Kalkblaat«, der bruges som Farver. Ved Opløsning af Kobberilte i Saltsyre fa ar man grønt Klorkobber, medens man ved at behandle Kobber med Salpetersyre faar blaat salpetersurt Kobberilte. Kobbcrsaltene kan saaledes være blaa eller grønne. Med Kulsyre danner Kobber baade en blaa og en grøn Forbindelse; den første findes i Naturen som Kobberlasur. den anden som Malachit. Det sidstnævnte Mineral bruges til skaarne og slebne Genstande; begge bruges til Fremstilling af Kobber og til Farvestof. Man kan faa et basisk kulsurt Kobberilte af samme Sammensætning som Malachit, na ar man sætter en Sodaopløsning til en Opløsning af Kobbervitriol og lader Blandingen henstaa i nogen Tid. Et i høj Grad giftigt kobberholdigt Farvestof cr »Scheeles Grønt«, som bestaar af arseniksyrligt Kobberilte. — Kobber forener sig direkte med Svovl ved Opvarmning og giver derved Kobberforsvovl (Kobber- sulfure), Cu2S, der findes i Naturen som Kobberglans. Leder man Svovlbrinte til en Opløsning af Kobbervitriol, fremkommer der et sort Bundfald at Kobberlvesvovl, CuS, som er letopløseligt i Sal- petersyre. Opløselige Kobberforbindelser er giftige og fremkalder Opkastning. KVÆGSØLV, Hg = 200. (Herunder omtales: Metallisk Kvægsølv, Amalgamer, rødl Kvægsølvilte, Kalomel, Sublimat, Sinnober, Spejl belægning m. ni.) Dette Metal findes kun i ringe Mængde i fri Tilstand i Naturen. Den vigtigste naturligt forekommende Kvægsølvforbindelse er Cin- nober eller Svovlkvægsølv, som forekommer ved Idria i Krain (Øster- rig), Almaden i Spanien samt i Kalifornien og i Kaukasus. Opheder man denne Kvægsølvmalm i en Strøm af Luft, forbrænder Svovlet til Svovlsyrling, medens det frigjorte Kvægsølv fordamper. Dampene fortættes i særlige Kamre til metallisk Kvægsølv. Kvægsølv er det eneste Metal, som er flydende ved almindelig Temperatur; det er IB1^ Gange saa vægt fyldigt som Vand; afkøler man det til -i- 40o, bliver det fast; derfor kan man ikke bruge Kvæg- sølvtei mometre paa Breddegrader, hvor Temperaturen synker ned til denne Temperatur. Det koger ved 360°, men allerede ved al- mindelig Temperatur fordamper det langsomt. Dets Dampe er gif- tige. Med de fleste andre Metaller forener det sig til saakaldte Amalgamer; gnider man f. Eks. en Draabe Kvægsølv ud paa et Stykke blankt Kobber, som er fugtet med lidt Saltsyre, vil der dan- nes Kobberamalgam; Kobberet kommer til at se ud, som om det var forsølvet. Jern forener sig ikke direkte med Kvægsølv; derfor kan man forsende større Mængder af delte Metal paa Jernllasker.