Populær Kemi

SUMPGAS 157 De vigtigste naturligt forekommende Kulbrinter findes i Petro- leum ; dette Belysningsmiddel er en Blanding af mange forskellige Kulbrinter og kan antages dannet derved, at dyriske Rester under stærkt Tryk er undergaaede en langsom tør Destillation i Jordens Dyb; man har i hvert Fald kunnet fremstille Produkter, der ligner Petroleum, ved at destillere Fisketran under Tryk. Petroleum (Stenolie) trænger mange Steder frem af Jorden. Man borer efter den ligesom efter Vand, og den kan som et Kilde- væld springe op af Borehullet, hvilket ofte hidrører fra, at luftfor- mige Kulbrinter, som ligeledes findes i Jordens Dyb, udøver et stærkt Tryk paa Stenolien, og derved drives den til Vejrs. Den luftformige Kulbrinte, som saaledes findes i Jorden i Nærheden af Petroleumskilder, kaldes Sumpgas eller let Kulbrinte, CH4; den strømmer paa saadanne Steder ofte frem gennem Kanaler i Jord- overfladen; antændes den ved Kanalens Munding, vedbliver den at brænde (f. Eks. den hellige Ild ved Baku). Sumpgas dannes ogsaa, naar Plantedele undergaar en Gæring paa Bunden af stillestaaende Vand, og opstaar derfor i Sumpe og Mudder; ligeledes forekommer den i Stenkulsgruber, hvor den, blandet med Luft, giver Anledning til de frygtelige Grubeeksplosioner; den kaldes derfor ogsaa Grubegas; en Blanding af 1 Rumfang Sumpgas og 10 Rumfang Luft eksplode- rer kraftigst ved Antændelse og giver derved Kulsyre og Vand; det er ikke alene Forbrændingen og Sammenstyrtningen af Væggene i Gruben, som er farlig ved en saadan Eksplosion, men tillige den ved Grubegassens P'orbrænding dannede Kulsyre; Arbejderne kvæles, fordi Luften i Gruben er berøvet sin Ilt, og der er dannet Kul- syre i Stedet. Sumpgas, der kun er lidt mere end halvt saa vægtfyldig som Luft, udgør ogsaa en Hovedbestanddel af Belysningsgas; den bræn- der dog kun med svagtlysende Flamme. De Bestanddele af Gassen, der brænder med lysende Flamme, er Kulbrinter, som indeholder mere Kulstof. Sumpgas er det første Led i en hel Række Kulbrinter, som med et fælles Navn kaldes Paraffinerne; de laveste og mindst kulstof- holdige Paraffiner er ligesom Sumpgas luftformige, de mellemste Led er llydetide og de højeste faste. Alle findes de i den raa ame- rikanske Petroleum; de faste danner Handelsvaren Paraffin, som ogsaa kan faas ved tør Destillation af Brunkul, Tørv eller Træ og bruges til Paraffinering af Tændstikker og af Fade samt til Lys; Paraffinlys er dog i flere Henseender ikke heldige; naar de har samme Længde som Stearinlys, krummer de sig ofte ved deres egen Vægt. Bedre anvendes Paraffin (10 pCt.) som Tilsætning til Stearin- syre og Palmitinsyre, før disse støbes til Lys (se Stearinlys). De omtalte Paraffiner viser i deres Sammensætning en mærkelig Rækkefølge, nemlig: CH4 . C2H6 . C3H8 . C4H10 . C5H12 .... C30H62 Forskellen mellem hvert paa hinanden følgende Led er stadigt CH2. Dette Forhold genfindes hyppigt hos andre organiske For-