Populær Kemi

Forfatter: Odin T. Christensen

År: 1899

Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 205

UDK: 54 (022)

ODIN T. CHRISTENSEN

DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN

MED ILLUSTRATIONER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 214 Forrige Næste
BELYSNINGSGAS 159 de flygtige Stoffer, som dannes under Forkulningen, kan opsamles. Disse flygtige Produkter har overordentlig stor praktisk Betydning. Hvis man underkaster Træ en tør Destillation, da bliver der Trækul tilbage, medens der overdestillerer Vand, Træspiritus (Me- thylalkohol), »Brandolier« og Tjære (Trætjære). Den sidste er en Blanding af mange forskellige Stoffer, af hvilke nogle kun indeholder Kul og Brint og altsaa er Kulbrinter, ligesom de ovenfor omtalte; dertil hører Benzol og Paraffin, men tillige indeholder Tjæren For- bindelser af Kul, Brint og Ilt, f. Eks. Kreosot. Opheder man Træet stærkt, dannes der brændbare, luftformige Kulbrinter og Kulilte. Brunkul (og Torv) giver ved tør Destillation lignende Produkter som Træ, navnlig faar man, som ovenfor sagt, Paraffin samt nogle Belys- ningsolier (Solarolie, Paraffinolie, Fotogen). Vigtigst er den tørre Destillation af Stenkul, hvorved man tilsigter at faa Belysningsgas; samtidigt vinder man Koks, der bliver tilbage og bruges til Brændsel, samt Stenkulstjære og Ammoniak. Belysningsgas fremstilles derved, at man opheder Stenkul, som haade indeholder Kulstof, Brint, Ilt, Kvælstof m. m , i liggende halv- cylinderformede Retorler af ildfast Ler. Ved denne Ophedning hi- gøres noget af den Brint, som Kullene indeholder; en anden Del af Brinten forener sig med Kul til Kulbrinter, som er flygtige, med Ilt til Vand, med Kvælstof lil Ammoniak og med Svovl til Svovlbrinte; tillige danner Kulstoffet Kulille og Kulsyre med Ilten og Svovlkul- stof med Svovlet, som er til Stede i Stenkullene, toruden at der/ dannes langt mere sammensatte, flygtige Stoffer, som indeholder Kul, Brint og Ilt (f. Eks. Karbolsyre) eller Kul, Brint og Kvælstof (t. Eks. Anilin). Alle disse luftformige og flygtige Produkter ledes fra hver Retort over i et fælles vandret Jernrør (»Hydraulikken«); her for- tættes den største Del af Vandet og Tjæren, medens de luftfoi mige Stoffer gaar videre og passerer en Række lodrette Rør, som holdes afkølede, og hvori der yderligere fortættes mindre flygtige Stoffer. Derfra ledes Gassen, som nu skal befries for Ammoniak, Svovlbrinte og Kulsyre, gennem den saakaldte »Skrubber«, der bestaar af en Cylinder, som er fyldt med Kokesstykker og som gennemstrømmes af Vand; herved opløses kulsur Ammoniak og fri Ammoniak i Van- det. For at Gassen hurtigst muligt kan bringes til at forlade de glødende Retorter, indskydes der i Rækken af Renseapparater en Pompe (»Ekshaustor«), som suger Gassen ud af Retorterne gen- nem de første Renseapparater og driver den gennem de følgende, den mister nemlig noget Kul, hvis den faar Lov til at blive foi længe i den glødende Retort (se Side 106) og bliver derved mindre lysende. Tilsidst ledes Gassen gennem den saakaldte »Renser«, en med Kalk og Jerntveilte fyldt Kasse, hvor den befries for Svovl- brinte, Svovlkulstof, Kulsyre m. m. og føres derfra ud i »Gasome- tret«, en stor klokkeformet Jernbeholder, der afspærres med Vand, og som ses udenfor alle Gasværker; derfra ledes den ud gennem Byledningerne.