Populær Kemi
Forfatter: Odin T. Christensen
År: 1899
Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 205
UDK: 54 (022)
ODIN T. CHRISTENSEN
DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN
MED ILLUSTRATIONER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
BELYSNINGSGAS
159
de flygtige Stoffer, som dannes under Forkulningen, kan opsamles.
Disse flygtige Produkter har overordentlig stor praktisk Betydning.
Hvis man underkaster Træ en tør Destillation, da bliver der
Trækul tilbage, medens der overdestillerer Vand, Træspiritus (Me-
thylalkohol), »Brandolier« og Tjære (Trætjære). Den sidste er en
Blanding af mange forskellige Stoffer, af hvilke nogle kun indeholder
Kul og Brint og altsaa er Kulbrinter, ligesom de ovenfor omtalte;
dertil hører Benzol og Paraffin, men tillige indeholder Tjæren For-
bindelser af Kul, Brint og Ilt, f. Eks. Kreosot. Opheder man Træet
stærkt, dannes der brændbare, luftformige Kulbrinter og Kulilte.
Brunkul (og Torv) giver ved tør Destillation lignende Produkter som
Træ, navnlig faar man, som ovenfor sagt, Paraffin samt nogle Belys-
ningsolier (Solarolie, Paraffinolie, Fotogen).
Vigtigst er den tørre Destillation af Stenkul, hvorved man tilsigter
at faa Belysningsgas; samtidigt vinder man Koks, der bliver tilbage
og bruges til Brændsel, samt Stenkulstjære og Ammoniak.
Belysningsgas fremstilles derved, at man opheder Stenkul, som
haade indeholder Kulstof, Brint, Ilt, Kvælstof m. m , i liggende halv-
cylinderformede Retorler af ildfast Ler. Ved denne Ophedning hi-
gøres noget af den Brint, som Kullene indeholder; en anden Del af
Brinten forener sig med Kul til Kulbrinter, som er flygtige, med Ilt
til Vand, med Kvælstof lil Ammoniak og med Svovl til Svovlbrinte;
tillige danner Kulstoffet Kulille og Kulsyre med Ilten og Svovlkul-
stof med Svovlet, som er til Stede i Stenkullene, toruden at der/
dannes langt mere sammensatte, flygtige Stoffer, som indeholder Kul,
Brint og Ilt (f. Eks. Karbolsyre) eller Kul, Brint og Kvælstof (t. Eks.
Anilin). Alle disse luftformige og flygtige Produkter ledes fra hver
Retort over i et fælles vandret Jernrør (»Hydraulikken«); her for-
tættes den største Del af Vandet og Tjæren, medens de luftfoi mige
Stoffer gaar videre og passerer en Række lodrette Rør, som holdes
afkølede, og hvori der yderligere fortættes mindre flygtige Stoffer.
Derfra ledes Gassen, som nu skal befries for Ammoniak, Svovlbrinte
og Kulsyre, gennem den saakaldte »Skrubber«, der bestaar af en
Cylinder, som er fyldt med Kokesstykker og som gennemstrømmes
af Vand; herved opløses kulsur Ammoniak og fri Ammoniak i Van-
det. For at Gassen hurtigst muligt kan bringes til at forlade de
glødende Retorter, indskydes der i Rækken af Renseapparater en
Pompe (»Ekshaustor«), som suger Gassen ud af Retorterne gen-
nem de første Renseapparater og driver den gennem de følgende,
den mister nemlig noget Kul, hvis den faar Lov til at blive foi
længe i den glødende Retort (se Side 106) og bliver derved mindre
lysende. Tilsidst ledes Gassen gennem den saakaldte »Renser«, en
med Kalk og Jerntveilte fyldt Kasse, hvor den befries for Svovl-
brinte, Svovlkulstof, Kulsyre m. m. og føres derfra ud i »Gasome-
tret«, en stor klokkeformet Jernbeholder, der afspærres med Vand,
og som ses udenfor alle Gasværker; derfra ledes den ud gennem
Byledningerne.