Populær Kemi

Forfatter: Odin T. Christensen

År: 1899

Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 205

UDK: 54 (022)

ODIN T. CHRISTENSEN

DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN

MED ILLUSTRATIONER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 214 Forrige Næste
162 POPULÆR KEMI stige Fremstilling af Kraprodens Farvestof Alizarin. Anthracen koger først ved 360°; det er fast og krystallinsk og kan opløses i Benzol. Ved forholdsvis simple Processer omdannes det Hl Alizarin, der gaar i Handelen som et brunt Pulver eller udrørt i Vand til en Dejg, men som i raa Tilstand er smukt rødt og krystallinsk og op- løses i Kali eller Natron (Sæbesyderlud) med smuk purpurrød Farve En saadan Opløsning giver med Alunopløsninger saavelsom med Tin og Jernsalte (Jerntveiltesalte) smukt farvede, røde eller violette Forbindelser (Kraplak). I Kattuntrykkerierne trykker man først Mønstrene paa Tøjerne med de nævnte Salte, hvorefter Tøjet dyppes i Alizarinopløsningen; der dannes da Kraplak paa de Steder, hvor Saltene er paa tryk te (o: hvor Tøjet er bejtset). Ved Bejtsning ak Bomuld med Alun og Olie samt Behandling med Alizarin faar man Tyrkisk Rødt. Den billige, kunstig fremstillede Alizarin har næsten ganske fortrængt det naturlige, men dyrere Krapfarvestof; Krapdyrk- ningen er derfor ophørt i de fleste Lande. Stenkulstjæren leverer foruden de omtalte Kulbrinter ogsaa Kar- bolsyre eller Fenol. C6H5OH, som indeholder Kul, Brint og Ilt. Man faar Karbolsyren af det Tjæredestillat, der kaldes Karbolsyreolie, som koger ved 150—200°. Dette Destillat renses ved skiftevis Be- handling med Natron (Sæbesyderlud) og Svovlsyre og underkastes tilsidst flere Destillationer. Man faar da den rene Karbolsyre, der danner farveløse Krystaller, som smelter ved 42°. Den koger ved 184°, lugter ejendommeligt og virker ætsende paa Huden. 1 Vand kan den opløses (Karbolvand). Det almindelige Karbolvand inde- holder kun 2 pCt. Karbolsyre; i Alkohol kan Syren opløses i alle Forhold. At Karbolsyre er giftig, er bekendt nok. Den anvendes som Konserverings- og Desinfektionsmiddel, fordi den dræber Gær- svampe og Bakterier. Ved Indvirkning af stærk Salpetersyre giver Karbolsyre den saa- kaldte Pikrinsyre, som danner gule Krystaller, hvis Opløsning i Vand farver Uld og Silke direkte gult; samme Syre dannes, naar Sal- petersyre virker paa Indigo, Silke, Uld og andre organiske Stoffer. Den har ogsaa eksplosive Egenskaber og bruges til Sprængstoffet Melinit. Pikrinsyre smager bittert og er giftigt. Dens Ammoniak- salt og Kalisalt eksploderer ved Slag eller Ophedning. Der kendes en hel Række kemiske Forbindelser, som ligner Karbolsyre (Fenol), og som med et fælles Navn betegnes Fenoler-, disse har alle svagt sure Egenskaber og har det tilfælles, at de med Opløsninger af Jernsalte giver blaaviolette eller blaasorte P'arver. Til disse Fenoler hører bl. a. Hydrokinon, C6H4(OH\, der bruges som Fremkaldelses- middel i Fotografien, og Pyrogallussyre, C6H3(OH)3, som har lig- nende Anvendelse og fremstilles ved Ophedning af Gallussyre. Pyro- gallassyre udfælder Guld og Sølv af deres Opløsninger; dens Op- løsning i Natron optager direkte Ilt af Luften og bliver brun. Ogsaa Bøgekreosot indeholder Stoffer, som er beslægtede med Fenolerne.