Populær Kemi
Forfatter: Odin T. Christensen
År: 1899
Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 205
UDK: 54 (022)
ODIN T. CHRISTENSEN
DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN
MED ILLUSTRATIONER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
162
POPULÆR KEMI
stige Fremstilling af Kraprodens Farvestof Alizarin. Anthracen
koger først ved 360°; det er fast og krystallinsk og kan opløses i
Benzol.
Ved forholdsvis simple Processer omdannes det Hl Alizarin, der
gaar i Handelen som et brunt Pulver eller udrørt i Vand til en
Dejg, men som i raa Tilstand er smukt rødt og krystallinsk og op-
løses i Kali eller Natron (Sæbesyderlud) med smuk purpurrød Farve
En saadan Opløsning giver med Alunopløsninger saavelsom med
Tin og Jernsalte (Jerntveiltesalte) smukt farvede, røde eller violette
Forbindelser (Kraplak). I Kattuntrykkerierne trykker man først
Mønstrene paa Tøjerne med de nævnte Salte, hvorefter Tøjet dyppes
i Alizarinopløsningen; der dannes da Kraplak paa de Steder, hvor
Saltene er paa tryk te (o: hvor Tøjet er bejtset). Ved Bejtsning ak
Bomuld med Alun og Olie samt Behandling med Alizarin faar man
Tyrkisk Rødt. Den billige, kunstig fremstillede Alizarin har næsten
ganske fortrængt det naturlige, men dyrere Krapfarvestof; Krapdyrk-
ningen er derfor ophørt i de fleste Lande.
Stenkulstjæren leverer foruden de omtalte Kulbrinter ogsaa Kar-
bolsyre eller Fenol. C6H5OH, som indeholder Kul, Brint og Ilt. Man
faar Karbolsyren af det Tjæredestillat, der kaldes Karbolsyreolie,
som koger ved 150—200°. Dette Destillat renses ved skiftevis Be-
handling med Natron (Sæbesyderlud) og Svovlsyre og underkastes
tilsidst flere Destillationer. Man faar da den rene Karbolsyre, der
danner farveløse Krystaller, som smelter ved 42°. Den koger ved
184°, lugter ejendommeligt og virker ætsende paa Huden. 1 Vand
kan den opløses (Karbolvand). Det almindelige Karbolvand inde-
holder kun 2 pCt. Karbolsyre; i Alkohol kan Syren opløses i alle
Forhold. At Karbolsyre er giftig, er bekendt nok. Den anvendes
som Konserverings- og Desinfektionsmiddel, fordi den dræber Gær-
svampe og Bakterier.
Ved Indvirkning af stærk Salpetersyre giver Karbolsyre den saa-
kaldte Pikrinsyre, som danner gule Krystaller, hvis Opløsning i Vand
farver Uld og Silke direkte gult; samme Syre dannes, naar Sal-
petersyre virker paa Indigo, Silke, Uld og andre organiske Stoffer.
Den har ogsaa eksplosive Egenskaber og bruges til Sprængstoffet
Melinit. Pikrinsyre smager bittert og er giftigt. Dens Ammoniak-
salt og Kalisalt eksploderer ved Slag eller Ophedning. Der kendes
en hel Række kemiske Forbindelser, som ligner Karbolsyre (Fenol),
og som med et fælles Navn betegnes Fenoler-, disse har alle svagt
sure Egenskaber og har det tilfælles, at de med Opløsninger af
Jernsalte giver blaaviolette eller blaasorte P'arver. Til disse Fenoler
hører bl. a. Hydrokinon, C6H4(OH\, der bruges som Fremkaldelses-
middel i Fotografien, og Pyrogallussyre, C6H3(OH)3, som har lig-
nende Anvendelse og fremstilles ved Ophedning af Gallussyre. Pyro-
gallassyre udfælder Guld og Sølv af deres Opløsninger; dens Op-
løsning i Natron optager direkte Ilt af Luften og bliver brun. Ogsaa
Bøgekreosot indeholder Stoffer, som er beslægtede med Fenolerne.