Populær Kemi

BENZOL OG NAFTALIN 161 Stenkulstjæren anvendes, foruden til Fremstilling af alle disse og mange andre vigtige Sloffer, i raa Tilstand til Beskyttelse af Jern, Mur- og Træværk mod Fugtighed eller Forraadnelse; fremdeles be- nyttes den til Fremstilling af Tagpap m. m. Af de Kulbrinter, der faas af Tjæren, har Benzol, Toluol, Xylol, Naftalin og Anthracen særlig Betydning. Benzol (Slcnkulstjærebenzin), C6H6, er efter Rensning og Raffinering en farveløs, letbevægelig Vædske, som ikke opløses i Vand og har mindre Vægtfylde end dette; det koger ved 81°, fryser ved Afkøling til under 0 °, lugter ejendommeligt og er letantændeligt. Benzol brænder med lysende Flamme; dets Damp findes i Belysningsgas og er medvir- kende til, at dennes Flamme lyser. Man bruger det som et udmærket Opløsningsmiddel for Fedtstoffer, Harpikser m. m. Det anvendes i uren Tilstand ved kemisk Rensning af Tøj som »Pletvand«. Størst Betyd- ning har det dog, fordi det bruges til Fremstilling af Anilin, som er Udgangspunkt for den fabrikmæssige Fremstilling af en stor Mængde smukke Farvestoffer. Hvis man nemlig lader Benzol i Kul- den flyde ned i en Blanding af stærk Salpetersyre og stærk Svovl- syre og derefter helder hele Produktet ud i rigeligt Vand, da ud- skilles der en gul Olie, Nitrobenzol, CcH5NO2; denne lugter af Bit- term andelolie og bruges derfor i Parfumerierne som Essence de Mir- bane; som Tilsætning til Madvarer maa den ikke bruges, da den er gi flig. Lader man Jernspaaner og Saltsyre, der tilsammen giver Brint, virke paa Nitrobenzol, da faar man saltsur Anilin, som ved Destillation med Kalk og Vanddamp giver Anilin, C6H5NH2. Dette Slof er en farveløs Vædske, der ligesom Ammoniak forener sig med Syrer til Salte (Anilinsalte). Anilin er altsaa selv ufarvet, men det kan paa forskellig Maade give Farvestoffer. Sætter man saaledes en Opløsning af Klorkalk til en Opløsning af Anilin i Vand, frem- kommer der en smuk violet Farve. Andre »Anilinfarver« omtales senere. Kulbrinterne Toluol og Xylol er begge flydende og ligner Benzol, men koger ved højere Temperatur. Af Toluol kan man paa til- svarende Maade som af Benzol faa Forbindelser, der svarer til Ni- trobenzol og Anilin. De kaldes Nitrotoluol og Toluidin. Den sidste anvendes sammen med Anilin til Fremstilling af »Anilinrødt« eller Fuchsin. Bande Toluol og Xylol bruges som Opløsningsmidler. Kulbrinten Naftalin, C10H8, er i Modsætning til Benzol, Toluol og Xylol fast. Den sublimerer ved Opvarmning og koger først ved 217°. Ofle afsætter den sig i Gasledninger og kan tilstoppe disse. Naftalin har en ejendommelig Lugt og smager brændende; det kan opløses i Alkohol og i Benzol. Man bruger det ofte i det daglige Liv som mølfordrivende Middel. I det store anvendes det som Ud- gangspunkt for Fremstilling af en hel Del Farvestoffer. I Stenkulstjære findes ogsaa Kulbrinten Anthracen, C14H10, der siden 1868 spiller en særlig Rolle som Udgangspunkt for den kun- Popuker Kemi.