Populær Kemi
Forfatter: Odin T. Christensen
År: 1899
Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 205
UDK: 54 (022)
ODIN T. CHRISTENSEN
DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN
MED ILLUSTRATIONER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
164
POPULÆR KEMI
i Stedet for Horn og Fiskeben. Vulkaniseret Kautschuk bruges til
Propper, Sprøjteslanger, Gasledningsrør, Cykleringe m. m.
Gullaperka er den indtørrede Mælkesaft af Guttaperkatræet (/so-
nandra gutla). Det lader sig skære med Kniv, men bliver ved Op-
varmning blødt og lader sig presse i Former, hvorefter det i Mod-
sætning til Kautschuk hærdner ved Afkøling. Guttaperka kan vul-
kaniseres ligesom Kautschuk. Det bruges til Isolering af elektriske
Ledninger, til Skosaalcr, Maskinremme m. m.
ALKOHOLER OG SYRER.
(Herunder omtales bl. a.: Træspiritus, Alkohol (Spiritus vini), Fuselolie, Glycerin,
Myresyre, Eddikesyre, Smørsyre, Slearinsyre, Stearinlys, Sæbe, Oxalsyre, Syresalt,
Æblesyre, Vinsyre, Citronsyre, Frugtætere, Voksarter og Fedtstoffer, Dynamit, For-
mol, Kloral, Kloroform, Æter m. m.)
Navnet Alkohol bruges i daglig Tale særlig for den virksomme
Bestanddel i alle spirituøse Drikkevarer, som f. Eks. Brændevin,
01, Vin o. s. v. Der gives imidlertid i den organiske Kemi en slor
Mængde Forbindelser, der i kemisk Henseende forholder sig paa
lignende Maade som den almindelige Alkohol; disse benævnes med
det fælles Navn Alkoholer og svarer i flere Henseender til Baserne
i den uorganiske Kemi, selv om de ikke saaledes som disse farver
rødt Lakmuspapir blaat; ligesom de uorganiske Baser forener sig
med Syrer til Salte, saaledes forener Alkoholerne sig med Syrer til
saakaldte sammensalle Ætere, en Klasse meget vigtige Forbindelser,
til hvilke ogsaa alle Voksarier og Fedtstoffer hører.
Ved Iltning gaar Alkoholerne over til tilsvarende Syrer.
I det følgende skal nogle af de vigtigste Alkoholer i Korthed
omtales.
Metylalkohol, CH3OH, kaldes ogsaa Træspirilus, fordi man faar
den ved tør Destillation af Træ (se Side 159), hvorved der dog til-
lige dannes Eddike (Træeddike) og Tjære. Efter Rensning ser den
ud som almindelig Alkohol (Spiritus), men har en mindre behagelig
Lugt end denne og koger ved lavere Temperatur, nemlig ved 66 °.
Den virker berusende og bruges væsentligst som Opløsningsmiddel
for Harpikser o. 1. til Fremstilling af Fernis. Behandler man den
med Iltningsmidler, gaar den over til Myresyre, CH2O2, en ælsende
Syre, der findes i Myrer, og som tidligere blev fremstillet ved at
opvarme disse med Vand, men nu faas af Oxalsyre ved Ophedning
med Glycerin.
Ætylalkohol, C2H5OH, kaldes i det daglige Liv kun »Alkohol« og
er den virksomme Bestanddel af alle spirituøse Drikke. Den be-
nævnes ogsaa »Spiritus vini«, »Vinaand«, »Sprit«, men er under
disse Navne mere eller mindre vandholdig.