Populær Kemi

Forfatter: Odin T. Christensen

År: 1899

Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 205

UDK: 54 (022)

ODIN T. CHRISTENSEN

DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN

MED ILLUSTRATIONER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 214 Forrige Næste
164 POPULÆR KEMI i Stedet for Horn og Fiskeben. Vulkaniseret Kautschuk bruges til Propper, Sprøjteslanger, Gasledningsrør, Cykleringe m. m. Gullaperka er den indtørrede Mælkesaft af Guttaperkatræet (/so- nandra gutla). Det lader sig skære med Kniv, men bliver ved Op- varmning blødt og lader sig presse i Former, hvorefter det i Mod- sætning til Kautschuk hærdner ved Afkøling. Guttaperka kan vul- kaniseres ligesom Kautschuk. Det bruges til Isolering af elektriske Ledninger, til Skosaalcr, Maskinremme m. m. ALKOHOLER OG SYRER. (Herunder omtales bl. a.: Træspiritus, Alkohol (Spiritus vini), Fuselolie, Glycerin, Myresyre, Eddikesyre, Smørsyre, Slearinsyre, Stearinlys, Sæbe, Oxalsyre, Syresalt, Æblesyre, Vinsyre, Citronsyre, Frugtætere, Voksarter og Fedtstoffer, Dynamit, For- mol, Kloral, Kloroform, Æter m. m.) Navnet Alkohol bruges i daglig Tale særlig for den virksomme Bestanddel i alle spirituøse Drikkevarer, som f. Eks. Brændevin, 01, Vin o. s. v. Der gives imidlertid i den organiske Kemi en slor Mængde Forbindelser, der i kemisk Henseende forholder sig paa lignende Maade som den almindelige Alkohol; disse benævnes med det fælles Navn Alkoholer og svarer i flere Henseender til Baserne i den uorganiske Kemi, selv om de ikke saaledes som disse farver rødt Lakmuspapir blaat; ligesom de uorganiske Baser forener sig med Syrer til Salte, saaledes forener Alkoholerne sig med Syrer til saakaldte sammensalle Ætere, en Klasse meget vigtige Forbindelser, til hvilke ogsaa alle Voksarier og Fedtstoffer hører. Ved Iltning gaar Alkoholerne over til tilsvarende Syrer. I det følgende skal nogle af de vigtigste Alkoholer i Korthed omtales. Metylalkohol, CH3OH, kaldes ogsaa Træspirilus, fordi man faar den ved tør Destillation af Træ (se Side 159), hvorved der dog til- lige dannes Eddike (Træeddike) og Tjære. Efter Rensning ser den ud som almindelig Alkohol (Spiritus), men har en mindre behagelig Lugt end denne og koger ved lavere Temperatur, nemlig ved 66 °. Den virker berusende og bruges væsentligst som Opløsningsmiddel for Harpikser o. 1. til Fremstilling af Fernis. Behandler man den med Iltningsmidler, gaar den over til Myresyre, CH2O2, en ælsende Syre, der findes i Myrer, og som tidligere blev fremstillet ved at opvarme disse med Vand, men nu faas af Oxalsyre ved Ophedning med Glycerin. Ætylalkohol, C2H5OH, kaldes i det daglige Liv kun »Alkohol« og er den virksomme Bestanddel af alle spirituøse Drikke. Den be- nævnes ogsaa »Spiritus vini«, »Vinaand«, »Sprit«, men er under disse Navne mere eller mindre vandholdig.