Populær Kemi
Forfatter: Odin T. Christensen
År: 1899
Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 205
UDK: 54 (022)
ODIN T. CHRISTENSEN
DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN
MED ILLUSTRATIONER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12
POPULÆR KEMI
Grundstoffer, hvoraf den er dannet: Brint kan brænde, Vand lader
sig ikke antænde; Ilt nærer Forbrændingen, Vand slukker Ild.
Hvorledes Brint og Ilt forener sig til Vand, og hvilke Frem-
toninger der ledsager denne Proces, skal senere blive omtalt.
At Vand lader sig sønderdele, kan ogsaa vises paa mange andre
Maader; alene stærk Opvarmning virker spaltende paa Vanddamp;
Sønderdelingen er allerede begyndt ved 1000° og er vidt fremskre-
den ved 3000° Varme, saa at vi maa antage, at Vandet ved sær-
deles høje Varmegrader aldeles ikke eksisterer som Vanddamp, men
er helt sønderdelt i Brint og Ilt.
I det følgende skal anføres et Par Forsøg, som enhver under
Iagttagelse af tilbørlig Forsigtighed let kan udføre med simple
Midler, og som viser Vandets Spaltning under Udvikling af Brint.
Disse Forsøg beror paa, at ogsaa andre Metaller end Jern kan
bytte Plads med Brint i Vand, og at nogle af dem allerede gør
dette ved almindelig Temperatur.
Man kan hos Forhandlere af Kemikalier købe et Metal, der
hedder Kalium, som er en Bestanddel af Potaske; dette Metal kan
ikke taale Berøring med Luften eller med iltholdige Stoffer, uden straks
at forandres; man gemmer det derfor under Petroleum. Tager man et
Stykke af dette Metal af Størrelse som en lille Ærf, tørrer det med lidt
Filtrerpapir og kaster det ned paa Vand i et Cylinderglas (se Fig.
7), idet man straks dækker Glasset med en omvendt Tragt (denne
ses ikke paa Figuren), da iagttager man, at der hurtigt viser sig en
Flamme om Metallet, som svømmer ovenpaa Van-
det, fordi det er mindre vægtfyldigt end dette.
Ilden hidrører fra, at Kalium straks sønderdeler
Vand under Frigørelse af Brint, der paa Grund
af den stærke Varme, som frembringes ved den
kemiske Indvirkning, bryder i Brand. Flammen
er violet, fordi den indeholder brændende Kalium-
dampe. Ved Forsøgets Slutning indtræder ofte
en lille Eksplosion, hvorved smaa Dele Kalium
slynges op i den øverste Del af Glasset; Tragten
over Glasset forhindrer disse ætsende Smaadele i
FiS- 71 at ramme dem, der iagttager Forsøget.
Ved den omtalte Indvirkning af Kalium paa
Vand forener Metallet sig med Vandets Ilt og en Del af dets Brint,
o: det bytter Plads med en Del af Brinten i Vandet; naar Indvirk-
ningen er til Ende, er der intet Metal mere at finde, men Vandet i
Glasset indeholder nu den nydannede Metalforbindelse i Opløsning,
hvilket kan kendes paa, at det har faaet en ludagtig Smag, og at
det farver en rød Lakmusopløsning blaa. Stoffer, der har denne
Egenskab, er »Baser«; i Modsætning til disse farver Syrer, f. Eks.
almindelig Eddike, en blaa Lakmusopløsning rød. Saadanne Lak
musopløsninger eller Papir, der er gennemtrængt med dem, rødt og