Populær Kemi

Forfatter: Odin T. Christensen

År: 1899

Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 205

UDK: 54 (022)

ODIN T. CHRISTENSEN

DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN

MED ILLUSTRATIONER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 214 Forrige Næste
GUMMI OG CELLESTOF 183 det en guinmilignende Opløsning, der finder megen Anvendelse soui Klæbemiddel i Stedet for Gummi, f. Eks. paa Etiketter og Frimærker. Dekstrin kaldes derfor ogsaa »Stivelsegummi« og fremstilles fabrik- mæssigt. Koger man det med fortyndet Svovlsyre giver det Drue- sukker. Gummiarter. Det saakaldte arabiske Gummi (Gummi arabieum) bestaar af Kalk- og Kalisalte af Arabinsyre. Denne Syre, der ogsaa kaldes Arabin, er et Kulhydrat og kan fremstilles af en Gummiop- løsning ved Tilsætning af Saltsyre og Alkohol, hvorved den fældes som et hvidt Bundfald. Renest kan den faas af Runkelroer. Koger man Gummi med fortyndet Svovlsyre, faar man en Sukkerart, som kaldes Arabinose, C5H10O5. Den arabiske Gummi vindes af forskel- lige Akaciaarter, som vokser i det nordlige Afrika og i Scnegam- bien; den er opløselig i Vand og bruges til Klæbemiddel samt i Blækfabrikationen, Tøjtrykkerier osv. foruden til medicinsk Brug. Ogsaa vore almindelige Løvtræer, f. Eks. Bøg og Birk, indeholder en Gummiart, Vedgummi; denne er imidlertid uopløselig i koldt Vand, men kan langsomt opløses ved Kogning med rigeligt Vand; ogsaa overfor fortyndet Svovlsyre forholder den sig anderledes end arabisk Gummi; den giver nemlig ved Kogning dermed ikke Ara- binose, men en anden Sukkerart, Xylose, C5H10O5, der ogsaa opstaar, naar Straa koges med fortyndet Svovlsyre. Kirsebærgummi, som flyder ud af Barken paa Kirsebærtræer, er forskellig fra Vedgummi og beslægtet med arabisk Gummi; den bulner ud i Vand uden at danne nogen egentlig Opløsning og giver ved Indvirkning af Natron Arabin. Til Gummiarterne hører ogsaa Traganth og de forskellige Slags Planteslim, der f. Eks. findes hos Karse, Hør (Hørfrøslim), Kvæder, Althæarod o. 11. Celleslof eller Cellulose, C6H10O5, som udgør den væsentligste Bestanddel af Cellevæggene hos Planterne, er ogsaa et Kulhydrat; saavel haardt Træ som de friske bløde Skud indeholder dette Stof som væsentlig Bestanddel, men jo ældre Cellerne bliver, desto meie dannes der tillige af andre Stoffer, f. Eks. Harpiks, Gummi, Lig- nin o. a. Disse Stoffer er mere kuls tof holdige end det egentlige Cellestof og forkuller ved Indvirkning af koncentreret Svovlsyre; de modstaar Syrer og Alkalier langt daarligere end Cellcstot, og derved bliver det muligt at fremstille dette i ren Tilstand. Bomuld og Filtrerpapir er nogenlunde rent Cellestof og kan yder- ligere renses ved Behandling med Vand, Alkalier, Syrer, Vinaand og Æter; Træ maa derimod, naar det skal bruges til Fremstilling af Cellestof, underkastes en mere indgribende Behandling, idet man findeler det og derefter f. Eks. behandler det med varmt Vand, Alko-