Populær Kemi
Forfatter: Odin T. Christensen
År: 1899
Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 205
UDK: 54 (022)
ODIN T. CHRISTENSEN
DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN
MED ILLUSTRATIONER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
GUMMI OG CELLESTOF
183
det en guinmilignende Opløsning, der finder megen Anvendelse soui
Klæbemiddel i Stedet for Gummi, f. Eks. paa Etiketter og Frimærker.
Dekstrin kaldes derfor ogsaa »Stivelsegummi« og fremstilles fabrik-
mæssigt. Koger man det med fortyndet Svovlsyre giver det Drue-
sukker.
Gummiarter. Det saakaldte arabiske Gummi (Gummi arabieum)
bestaar af Kalk- og Kalisalte af Arabinsyre. Denne Syre, der ogsaa
kaldes Arabin, er et Kulhydrat og kan fremstilles af en Gummiop-
løsning ved Tilsætning af Saltsyre og Alkohol, hvorved den fældes
som et hvidt Bundfald. Renest kan den faas af Runkelroer. Koger
man Gummi med fortyndet Svovlsyre, faar man en Sukkerart, som
kaldes Arabinose, C5H10O5. Den arabiske Gummi vindes af forskel-
lige Akaciaarter, som vokser i det nordlige Afrika og i Scnegam-
bien; den er opløselig i Vand og bruges til Klæbemiddel samt i
Blækfabrikationen, Tøjtrykkerier osv. foruden til medicinsk Brug.
Ogsaa vore almindelige Løvtræer, f. Eks. Bøg og Birk, indeholder
en Gummiart, Vedgummi; denne er imidlertid uopløselig i koldt
Vand, men kan langsomt opløses ved Kogning med rigeligt Vand;
ogsaa overfor fortyndet Svovlsyre forholder den sig anderledes end
arabisk Gummi; den giver nemlig ved Kogning dermed ikke Ara-
binose, men en anden Sukkerart, Xylose, C5H10O5, der ogsaa opstaar,
naar Straa koges med fortyndet Svovlsyre. Kirsebærgummi, som
flyder ud af Barken paa Kirsebærtræer, er forskellig fra Vedgummi
og beslægtet med arabisk Gummi; den bulner ud i Vand uden at
danne nogen egentlig Opløsning og giver ved Indvirkning af Natron
Arabin. Til Gummiarterne hører ogsaa Traganth og de forskellige
Slags Planteslim, der f. Eks. findes hos Karse, Hør (Hørfrøslim),
Kvæder, Althæarod o. 11.
Celleslof eller Cellulose, C6H10O5, som udgør den væsentligste
Bestanddel af Cellevæggene hos Planterne, er ogsaa et Kulhydrat;
saavel haardt Træ som de friske bløde Skud indeholder dette Stof
som væsentlig Bestanddel, men jo ældre Cellerne bliver, desto meie
dannes der tillige af andre Stoffer, f. Eks. Harpiks, Gummi, Lig-
nin o. a. Disse Stoffer er mere kuls tof holdige end det egentlige
Cellestof og forkuller ved Indvirkning af koncentreret Svovlsyre; de
modstaar Syrer og Alkalier langt daarligere end Cellcstot, og derved
bliver det muligt at fremstille dette i ren Tilstand.
Bomuld og Filtrerpapir er nogenlunde rent Cellestof og kan yder-
ligere renses ved Behandling med Vand, Alkalier, Syrer, Vinaand og
Æter; Træ maa derimod, naar det skal bruges til Fremstilling af
Cellestof, underkastes en mere indgribende Behandling, idet man
findeler det og derefter f. Eks. behandler det med varmt Vand, Alko-