Populær Kemi

182 POPULÆR KEMI Man samler Stivelsemælken i store Kar (»Sættekar«), hvor Sti- velsen sætter sig til Bunds, medens Vandet fratappes. Efter yder- ligere Vadskning med Vand, hvilket kan ske paa en Centrifuge, som er udforet med Tøj, maa Stivelsen afvandes og tørres; ved Tørringen trækker Stivelsen sig sammen, og Massen slaar Rev- ner paa Kryds og Tvers; derved fremkommer den stænglede Form, hvori Stivelsen kommer i Handelen. Hvedestivelse faas af Hvedemel, som bestaar af Stivelse og et Æggehvidestof, der hedder Gluten; man udrører skraaet Hvede eller Hvedemel med Vand til en Dejg; denne behandles med en kanelleret Trævalse under Tilstrømning af Vand. Stivelsen flyder bort med Vandet og samles paa lignende Maade som ovenfor nævnt; Gluten bliver tilbage som en sejg graalig Masse, der kan benyttes som Næringsmiddel, f. Eks. til Glutenbrød, Macaroni o. lign. Pulverformig Stivelse er ren hvid og uopløselig baade i koldt Vand og i Alkohol; koger man den med Vand, bulner det ud og giver Stivelseklister. I Virkeligheden gaar der en Del Stivelse i Opløsning ved Kog- ning med Vand; tilbereder man tynd Stivelseklister og bringer man det paa et Filter, vil den klare Vædske, som løber gennem dette, inde- holde opløselig Stivelse. Dette kendes paa, at Opløsningen bliver blaa ved Tilsætning af en Jodopløsning, fordi der dannes »Jod- stivelse«. Ved denne Prøve kan man paavise meget smaa Mængder Stivelse (se Jod, Side 85). Ogsaa uopløselig Stivelse giver med Jod blaa •»Jodstivelse*. Den blaa Farve fremkommer ikke, naar Opløs- ningen er varm; er den fremkommen i en kold Opløsning, forsvin- der den igen, naar denne opvarmes. Ved Ophedning af tør Stivelse til 150—2000 faar man Dekstrin, der bruges som Klæbemiddel (se nedenf.), og ved Indvirkning af et Maltudtræk (ved 63°) giver Sti- velseklister baade Maltose (S. 181) og Dekstrin; da begge disse Stoffer er letopløselige i Vand, vil den tykke Klister blive tynd- flydende, naar denne Omdannelse har fundet Sted. Det er tidligere (Side 178) omtalt, at Stivelse ved Kogning med fortyndet Svovlsyre omdanneS til Druesukker og bruges til fabrikmæssig Fremstilling af dette Stof. Stivelse har stor Betydning som Næringsmiddel samt som Udgangspunkt for Fremstilling af gærede Drikke og Alkohol samt af andre Kulhydrater. Det bruges endvidere til Stivning af Tøj, til Klister, Bandager m. m. I Planteriget findes flere stivelselignende Stoffer, f. Eks. Inulin i Georgineknolde, Løvetand o. a. St. og Lichenin i islandsk Mos. Den dyriske Organisme indeholder et stivelselignende Stof, Glykogén, som særligt findes i Leveren. Alle disse tre Stoffer giver dog ved Kogning med Vand en Opløsning og ikke noget Klister. De bliver ikke blaa ved Tilsætning af Jod, men giver derved rød eller gul Farvereaktion. Dekstrin, der, som ovenfor nævnt, faas ved Ophedning af tør Stivelse til ca. 200°, er letopløseligt i Vand; med lidt Vand danner