Populær Kemi

STIVELSE 181 Mælkesukker udgør 3—5 pCt. af Pattedyrenes Mælk. Naar man har udskilt Ostestoffet af denne, bliver Mælkesukkeret tilbage i Vallen; indkoger man denne til et mindre Rumfang, udskiller det sig i Krystaller. Disse er haarde og smager kun meget svagt sødt, ligesom de ogsaa er langt mindre letopløselige i Vand end Rør- sukker. Koger man Mælkesukker med fartyndet Svovlsyre, da giver det Druesukker og Gal aktose (Side 179). Under særlige Forhold gaar mælkesukkerholdige Vædsker i en eiendommelig Gæring, hvor- ved der dannes Alkohol og Mælkesyre; af Mælk vil man altsaa ved en saadan Gæring kunne tilvejebringe en berusende Drik; dette har Nomaderne paa Ruslands sydvestlige Stepper i lang Tid gjort, idet de anbringer Hoppemælk i Trækar eller Læderflasker og tilsætter en særlig Slags Gær. Produktet kaldes Kumys. Ogsaa det saakaldte Kefir er et Gæringsprodukt af Mælk (Komælk). Maltose er en Sukkerart, som dannes, naar et Vandudtræk af Malt virker paa Stivelseklister, bedst ved 63°. Virkningen beror paa, at Maltudtrækket indeholder en Gæringsvækker, der kaldes Diastase; denne omdanner Stivelsen til Maltose og et andet Kulhy- drat, Dekstrin. Maltose er opløselig i Alkohol og skilles derved fra Dekstrin, som er uopløselig deri. Det smager sødt og gaar direkte i Gæring ved Tilsætning af almindelig Gær, hvorved dannes Vin- aand og Kulsyre• paa dette Forhold beror Fremstillingen af Spiritus (Side 165). Koger man Maltose med fortyndet Svovlsyre, spaltes det og giver udelukkende Druesukker. Stivelsegruppen. Hertil henregnes forskellige Kulhydrater, af hvilke Stivelse er det vigtigste; oftest har de en Sammensætning, der svarer til Formlen C6H10O5, og ved Kogning med fortyndede Syrer gaar de over til Sukkerarter af Druesukkergruppen, C6H12O6, idet der optages Vand. Stivelse er overordentlig udbredt i Planteriget; det findes baade i Frugter, Rødder og Rodknolde; særlig forekommer det i stor Mængde i Kornsorternes Frø, hos Bælgfrugterne, i Kartoffelknoldene og i Marven hos forskellige Palmer, f. Ex. hos Sagopalmen. De en- kelte Stivelsekorn har en ejendommelig Bygning, og deres Udseende veksler med den Planteart, hvorfra Stivelsen stammer, saaledes at man ved Hjælp af Mikroskopet kan bedømme en Stivelsearts Op- rindelse. Kartoffelstivelse faas af Kartofler; disse vadskes først paa en særlig Vadskemaskine og rives derefter paa Rivemaskiner, hvorved der dannes en Dejg, som udvadskes under Tilstrømning af Vand; Blandingen af Vand og Stivelse løber igennem »Børstesigter«, som holder Urenheder tilbage, men lader Stivelsen og Vandet (den saa- kaldte »Stivelsemælk«) passere.