Populær Kemi

180 POPULÆR KEMI tal er 9—10 pCt. Sukker; i Sukkerrør er omtrent 89 pCt. Saft med 18—20 pCt. Sukker. Saften indeholder foruden Sukker baade Sy- rer og Æggehvidestoffer m. fl.; den behandles med Kalk og koges hermed. Derved udskilles Syrerne som Kalkforbindelser og Ægge- hvidestofferne gaar over i uopløselig Tilstand (»koagulerer«). Man filtrerer Bundfaldet fra og har da »Tyndsaft«, som inddampes ved lavere Tryk og derved bliver koncentreret til »Tyksaft«, som inde- holder ca. 50 pCt. Sukker. Denne Saft maa affarves, hvilket kan ske ved Hjælp af Svovlsyrling (Side 63). Derefter filtreres den og indkoges ved lavt Tryk, indtil der udskilles Sukker (»Kog- ning paa Korn«). Det færdigkogte Produkt (»Fyldmassen«), der indeholder 70—72 pCt. Sukker, bringes ud i lakerede Jernkasser og henstilles heri ved 30 — 36° i et Døgn. Herved udskilles Sukker, som skilles fra Siruppen ved Centrifugering. Siruppen giver ved Indkogning »andet Produkt« Sukker o. s. v. Tilsidst bliver der en Sirup tilbage, som ikke kan bringes til at krystallisere, uagtet den indeholder omtrent 50 pCt. Sukker. Denne Sirup kaldes Melasse og bruges bl. a. til Fabrikation af Spiritus og til Fremstilling af Foderstoffer. Man har paa den anførte Maade faaet Raasukker, som i mange Tilfælde maa raffineres; dette foregaar i »Sukkerraffinaderierne«. Man opløser Sukkeret i Vand, tilsætter Kalk og Okseblod og koger - Opløsningen. Derved udskilles Blodets Æggehvidestof og indhyller Urenhederne i Sukkeropløsningen; efter Skumning og Filtrering gen- nem Benkul indkoger man nu den rensede Saft i luftfortyndet Rum (Vakuum) ligesom ovenfor nævnt. Den Fyldmasse, som man herved faar, opvarmes, til Sukkerkrystallerne er opløste, og bringes derefter paa Topsukkerforme, hvor Sukkeret under Omrøring krystalliserer. Naar dette er sket, aabner man for Formens Spids og lader Sirup- pen flyde ud. Den sidste Sirup fortrænges fra Sukkeret med ren Sukkersirup. Vil man have Kandis, da bringes »Fyldmassen« i Kobberkar, som er gennemtrukne med Snore; ved langsom Afkøling krystalliserer Kandis over disse. Rent Rørsukker er farveløst og krystallinsk; det kan opløses i V3 af sin Vægt koldt Vand og i alle Forhold i varmt Vand. Var- mer man Sukker op til 160°, smelter det til en glasagtig Masse, der kaldes Bygsukker, og som ved Henliggen igen gaar over til Rør- sukker; opvarmer man det stærkere endnu (til ca. 200°), spaltes det og giver Karamel, et brunt, bittert Stof, som ikke igen gaar over til Sukker. Koger man Sukker med fortyndet Svovlsyre, giver det en Blanding af Druesukker og Frugtsukker; ved Rystning med Kalk- mælk forener det sig med Kalken til Rørsukkerkalk, som er op- løselig i koldt Vand. Det staar sig altsaa ikke overfor Syrer, men forholdsvis godt overfor Kalk og andre Baser; saaledes kan det i Modsætning til Druesukker koges med middelstærk Natron uden at farves kendeligt.