Populær Kemi
Forfatter: Odin T. Christensen
År: 1899
Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 205
UDK: 54 (022)
ODIN T. CHRISTENSEN
DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN
MED ILLUSTRATIONER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
180
POPULÆR KEMI
tal er 9—10 pCt. Sukker; i Sukkerrør er omtrent 89 pCt. Saft med
18—20 pCt. Sukker. Saften indeholder foruden Sukker baade Sy-
rer og Æggehvidestoffer m. fl.; den behandles med Kalk og koges
hermed. Derved udskilles Syrerne som Kalkforbindelser og Ægge-
hvidestofferne gaar over i uopløselig Tilstand (»koagulerer«). Man
filtrerer Bundfaldet fra og har da »Tyndsaft«, som inddampes ved
lavere Tryk og derved bliver koncentreret til »Tyksaft«, som inde-
holder ca. 50 pCt. Sukker. Denne Saft maa affarves, hvilket kan
ske ved Hjælp af Svovlsyrling (Side 63). Derefter filtreres den og
indkoges ved lavt Tryk, indtil der udskilles Sukker (»Kog-
ning paa Korn«). Det færdigkogte Produkt (»Fyldmassen«), der
indeholder 70—72 pCt. Sukker, bringes ud i lakerede Jernkasser
og henstilles heri ved 30 — 36° i et Døgn. Herved udskilles Sukker,
som skilles fra Siruppen ved Centrifugering. Siruppen giver ved
Indkogning »andet Produkt« Sukker o. s. v.
Tilsidst bliver der en Sirup tilbage, som ikke kan bringes til at
krystallisere, uagtet den indeholder omtrent 50 pCt. Sukker. Denne
Sirup kaldes Melasse og bruges bl. a. til Fabrikation af Spiritus og
til Fremstilling af Foderstoffer.
Man har paa den anførte Maade faaet Raasukker, som i mange
Tilfælde maa raffineres; dette foregaar i »Sukkerraffinaderierne«.
Man opløser Sukkeret i Vand, tilsætter Kalk og Okseblod og koger -
Opløsningen. Derved udskilles Blodets Æggehvidestof og indhyller
Urenhederne i Sukkeropløsningen; efter Skumning og Filtrering gen-
nem Benkul indkoger man nu den rensede Saft i luftfortyndet Rum
(Vakuum) ligesom ovenfor nævnt. Den Fyldmasse, som man herved
faar, opvarmes, til Sukkerkrystallerne er opløste, og bringes derefter
paa Topsukkerforme, hvor Sukkeret under Omrøring krystalliserer.
Naar dette er sket, aabner man for Formens Spids og lader Sirup-
pen flyde ud. Den sidste Sirup fortrænges fra Sukkeret med ren
Sukkersirup. Vil man have Kandis, da bringes »Fyldmassen« i
Kobberkar, som er gennemtrukne med Snore; ved langsom Afkøling
krystalliserer Kandis over disse.
Rent Rørsukker er farveløst og krystallinsk; det kan opløses i
V3 af sin Vægt koldt Vand og i alle Forhold i varmt Vand. Var-
mer man Sukker op til 160°, smelter det til en glasagtig Masse, der
kaldes Bygsukker, og som ved Henliggen igen gaar over til Rør-
sukker; opvarmer man det stærkere endnu (til ca. 200°), spaltes
det og giver Karamel, et brunt, bittert Stof, som ikke igen gaar over til
Sukker. Koger man Sukker med fortyndet Svovlsyre, giver det en
Blanding af Druesukker og Frugtsukker; ved Rystning med Kalk-
mælk forener det sig med Kalken til Rørsukkerkalk, som er op-
løselig i koldt Vand. Det staar sig altsaa ikke overfor Syrer, men
forholdsvis godt overfor Kalk og andre Baser; saaledes kan det i
Modsætning til Druesukker koges med middelstærk Natron uden at
farves kendeligt.