Populær Kemi
Forfatter: Odin T. Christensen
År: 1899
Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 205
UDK: 54 (022)
ODIN T. CHRISTENSEN
DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN
MED ILLUSTRATIONER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SUKKER
179
giver derpaa efter Inddampning Krystaller af Druesukker. Denne
Sukkerart smager mindre sødt end almindeligt Sukker (Rørsukker)
og er ikke fuldt saa let opløseligt i Vand som dette; i stærk Alko-
hol er det tungtopløseligt. Varmer man tørt Druesukker op til
højere Temperatur, spaltes det, og der dannes en brun Masse, som
bruges til Farvning af Madvarer (»Kulør«). Sætter man en Drue-
sukkeropløsning til en varm Opløsning af vinsurt Kobbertveilte i Natron
(denne Opløsning kaldes »Fehlings Vædske«), da faar man et rødt
Bundfald af Kobberforilte, fordi Druesukkeret afilter Kobbertveilte
til Kobberforilte. Paa denne Maade kan man paavise, om der er
Druesukker i Urin; hvis denne ved i forholdsvis ringe Mængde at
sættes til opvarmet »Fehlings-Vædske« giver et gult eller rødt Bund-
fald, da indeholder den Druesukker.
Druesukker kan uden at forandres koges i nogen Tid med for-
tyndet Svovlsyre; derimod sønderdeles det ved Kogning med stærke
Baser, f. Eks. med Natron; der dannes herved bl. a. Mælkesyre,
og Opløsningen bliver brun. Sætter man Gær til en Druesukker-
opløsning, indtræder der snart en livlig Kulsyreudvikling, og der
dannes samtidigt Alkohol (»Vinaandsgæring«); paa denne Sønder-
deling af Druesukker beror Fremstillingen af flere gærede Drikke.
Frugtsukker findes sammen med Druesukker i søde Frugter og
i Honning. Det er bekendt, at frisk Honning er flydende, men
efterhaanden delvis bliver fast; dette beror paa, at Druesukkeret i
Honningen i Tidens Løb udkrystalliserer som hvide Korn, medens
Frugtsukkeret holder sig flydende. En Blanding af begge Sukker-
arter dannes, naar man koger almindeligt Sukker (Rørsukker) med
fortyndet Svovlsyre. Denne Blanding kaldes Invertsukker.
Rent Frugtsukker er hvidt og krystallinsk; det gærer langsom-
mere end Druesukker og smager sødere end dette. løvrigt forhol-
der det sig overfor Syrer og Baser paa samme Maade som Drue-
sukker.
Ved Kogning af Mælkesukker med fortyndet Svovlsyre faar man
foruden Druesukker en Sukkerart. der kaldes Galaktose og har samme
procentiske Sammensætning som Frugtsukker og Druesukker.
Rørsukkergruppen. Vort almindelige »Sukker« er Rørsukker i til
samme Gruppe som dette hører ogsaa Mælkesukker, der findes i
Mælk, og Maltose. Alle disse tre Sukkerarter har Formlen C12H22On
og gaar ved Kogning med fortyndet Svovlsyre over til Sukkerarter
af den forrige Gruppe.
Rørsukker er meget udbredt i Planteriget, ikke alene i Sukker-
rør og Sukkeroer, men ogsaa. i Su.kkerah.orn, Sukkerhirse, forskel-
lige Palmer og mange Blomster. Sammen med Druesukket og
Frugtsukker findes det i Honning. Fortrinsvis fremstilles det af
Sukkerroer og Sukkerrør.
Sukkerroen indeholder omtrent 96 pCt. Saft, og af dette Procent-