Populær Kemi

Forfatter: Odin T. Christensen

År: 1899

Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 205

UDK: 54 (022)

ODIN T. CHRISTENSEN

DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN

MED ILLUSTRATIONER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 214 Forrige Næste
SUKKER 179 giver derpaa efter Inddampning Krystaller af Druesukker. Denne Sukkerart smager mindre sødt end almindeligt Sukker (Rørsukker) og er ikke fuldt saa let opløseligt i Vand som dette; i stærk Alko- hol er det tungtopløseligt. Varmer man tørt Druesukker op til højere Temperatur, spaltes det, og der dannes en brun Masse, som bruges til Farvning af Madvarer (»Kulør«). Sætter man en Drue- sukkeropløsning til en varm Opløsning af vinsurt Kobbertveilte i Natron (denne Opløsning kaldes »Fehlings Vædske«), da faar man et rødt Bundfald af Kobberforilte, fordi Druesukkeret afilter Kobbertveilte til Kobberforilte. Paa denne Maade kan man paavise, om der er Druesukker i Urin; hvis denne ved i forholdsvis ringe Mængde at sættes til opvarmet »Fehlings-Vædske« giver et gult eller rødt Bund- fald, da indeholder den Druesukker. Druesukker kan uden at forandres koges i nogen Tid med for- tyndet Svovlsyre; derimod sønderdeles det ved Kogning med stærke Baser, f. Eks. med Natron; der dannes herved bl. a. Mælkesyre, og Opløsningen bliver brun. Sætter man Gær til en Druesukker- opløsning, indtræder der snart en livlig Kulsyreudvikling, og der dannes samtidigt Alkohol (»Vinaandsgæring«); paa denne Sønder- deling af Druesukker beror Fremstillingen af flere gærede Drikke. Frugtsukker findes sammen med Druesukker i søde Frugter og i Honning. Det er bekendt, at frisk Honning er flydende, men efterhaanden delvis bliver fast; dette beror paa, at Druesukkeret i Honningen i Tidens Løb udkrystalliserer som hvide Korn, medens Frugtsukkeret holder sig flydende. En Blanding af begge Sukker- arter dannes, naar man koger almindeligt Sukker (Rørsukker) med fortyndet Svovlsyre. Denne Blanding kaldes Invertsukker. Rent Frugtsukker er hvidt og krystallinsk; det gærer langsom- mere end Druesukker og smager sødere end dette. løvrigt forhol- der det sig overfor Syrer og Baser paa samme Maade som Drue- sukker. Ved Kogning af Mælkesukker med fortyndet Svovlsyre faar man foruden Druesukker en Sukkerart. der kaldes Galaktose og har samme procentiske Sammensætning som Frugtsukker og Druesukker. Rørsukkergruppen. Vort almindelige »Sukker« er Rørsukker i til samme Gruppe som dette hører ogsaa Mælkesukker, der findes i Mælk, og Maltose. Alle disse tre Sukkerarter har Formlen C12H22On og gaar ved Kogning med fortyndet Svovlsyre over til Sukkerarter af den forrige Gruppe. Rørsukker er meget udbredt i Planteriget, ikke alene i Sukker- rør og Sukkeroer, men ogsaa. i Su.kkerah.orn, Sukkerhirse, forskel- lige Palmer og mange Blomster. Sammen med Druesukket og Frugtsukker findes det i Honning. Fortrinsvis fremstilles det af Sukkerroer og Sukkerrør. Sukkerroen indeholder omtrent 96 pCt. Saft, og af dette Procent-