Populær Kemi
Forfatter: Odin T. Christensen
År: 1899
Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 205
UDK: 54 (022)
ODIN T. CHRISTENSEN
DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN
MED ILLUSTRATIONER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SALICYLSYRE
187
sydcrlud (Natron) i et lukket Kar, omdannes det til Indigohvidt,
som opløses og giver en gullig Vædske (Farvernes Indigokype); denne
Vædske bliver straks blaa, naar den kommer i Berøring med Luften,
og der udskiller sig da rent Indigoblaat, som er uopløseligt i Vand
og i Alkohol. Farvningen af Tøj med Indigo foregaar paa den
Maade, at man dypper Tøiet i »Indigokypen«, og derpaa udsætter
det for Luften; derved udskilles Indigo paa Tøjet. Indigo kan op-
løses i koncentreret Svovlsyre og dermed give en Indigosvovlsyre,
som med Natron danner Indigokarmin, der bruges til Farvning.
Tjærefarvestoffernes Tal kan tælles i Hundreder; deres Fabrika-
tion indbringer de store Lande, navnlig Tyskland, mange Millioner
aarlig, og den i Aarhundredets første Halvdel næsten værdiløse Sten-
kulstjære er ved dem bleven af stor Værdi.
Det er imidlertid ikke alene Farvestoffer, men ogsaa en Mang-
foldighed af andre Forbindelser, som fabrikeres af Stenkulstjærepro-
dukter. Mange Stoffer, som det tidligere har været nødvendigt at
skaffe fra Planteriget, kan nu billigere faas af Tjæren.
Saaledes lader den S. 185 omtalte Biltermandelolie sig nemt og
billigt fremstille af Kulbrinten Toluol, som faas i stor Mængde af
Tjære, og ligeledes kan Benzoesyre, C6H5COOH, som til medicinsk
Brug fremstilles af Benzoéharpiks, faas af den nævnte Kulbrinte.
Benzoesyre er fast og krystallinsk; i ren Tilstand er den hvid og
lugtfri, men naar den bruges som Lægemiddel er den gul og har
en ejendommelig Lugt, fordi den til delte Øiemed skal indeholde
nogle flygtige Olier, som opstaar ved Ophedningcn af Benzoe-
harpiks.
Af Karbolsyre, som direkte fremstilles af Tjære, faar man Salicyl-
syre, C6H4(OH)COOH, idet man opheder Karbolsyrens Natriumfor-
bindelse i Kulsyre til 2000 og sønderdeler Produktet med Svovl-
syre. Salicylsyren findes iøvrigt i Planteriget, bl a. i Gaultheriaolie
(Vintergrøntolie) og i Spiræablomster. Den er ligesom Benzoesyre
fast og opløses vanskeligt i Vand. Man bruger den til medicinsk
Brug og til Modvirkning af Forraadnelse (o: som Antiseptikum).
Det saakaldle Salol er en Forbindelse, der dannes af Salicylsyre og
Karbolsyre; det bruges i Medicinen.
Beslægtet med Benzoesyre og Salicylsyre er Gallussyre, som fore-
kommer sammen med Garvesyre i Galæbler, The o. fl. St. Man
faar den ved at koge Garvesyre med fortyndet Svovlsyre, og den
er ligesom de to foregaaende Syrer fast og krystallinsk. Med Jern-
tveklor giver den et blaasort Bundfald; den bruges sammen med
Garvesyre til Fremstilling af Blæk. — Garvesyre forekommer i Gal-
æbler, som kan indeholde 65—75 pCt. deraf; den danner et svagt
gult Pulver, som ikke er krystallinsk og som let opløses i Vand;
ligesom andre »Garvestoffer«, af hvilke der findes mange i Plante-
riget (f. Eks. i Egebark, Kaffe, The. Kinabark o. s. v.), smager den
sammensnerpende og farver Jernopløsninger blaasorte. En vigtig
Egenskab hos saadanne Garvestoffer er den, at de fælder Limopløs-