Populær Kemi

Forfatter: Odin T. Christensen

År: 1899

Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 205

UDK: 54 (022)

ODIN T. CHRISTENSEN

DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN

MED ILLUSTRATIONER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 214 Forrige Næste
SALICYLSYRE 187 sydcrlud (Natron) i et lukket Kar, omdannes det til Indigohvidt, som opløses og giver en gullig Vædske (Farvernes Indigokype); denne Vædske bliver straks blaa, naar den kommer i Berøring med Luften, og der udskiller sig da rent Indigoblaat, som er uopløseligt i Vand og i Alkohol. Farvningen af Tøj med Indigo foregaar paa den Maade, at man dypper Tøiet i »Indigokypen«, og derpaa udsætter det for Luften; derved udskilles Indigo paa Tøjet. Indigo kan op- løses i koncentreret Svovlsyre og dermed give en Indigosvovlsyre, som med Natron danner Indigokarmin, der bruges til Farvning. Tjærefarvestoffernes Tal kan tælles i Hundreder; deres Fabrika- tion indbringer de store Lande, navnlig Tyskland, mange Millioner aarlig, og den i Aarhundredets første Halvdel næsten værdiløse Sten- kulstjære er ved dem bleven af stor Værdi. Det er imidlertid ikke alene Farvestoffer, men ogsaa en Mang- foldighed af andre Forbindelser, som fabrikeres af Stenkulstjærepro- dukter. Mange Stoffer, som det tidligere har været nødvendigt at skaffe fra Planteriget, kan nu billigere faas af Tjæren. Saaledes lader den S. 185 omtalte Biltermandelolie sig nemt og billigt fremstille af Kulbrinten Toluol, som faas i stor Mængde af Tjære, og ligeledes kan Benzoesyre, C6H5COOH, som til medicinsk Brug fremstilles af Benzoéharpiks, faas af den nævnte Kulbrinte. Benzoesyre er fast og krystallinsk; i ren Tilstand er den hvid og lugtfri, men naar den bruges som Lægemiddel er den gul og har en ejendommelig Lugt, fordi den til delte Øiemed skal indeholde nogle flygtige Olier, som opstaar ved Ophedningcn af Benzoe- harpiks. Af Karbolsyre, som direkte fremstilles af Tjære, faar man Salicyl- syre, C6H4(OH)COOH, idet man opheder Karbolsyrens Natriumfor- bindelse i Kulsyre til 2000 og sønderdeler Produktet med Svovl- syre. Salicylsyren findes iøvrigt i Planteriget, bl a. i Gaultheriaolie (Vintergrøntolie) og i Spiræablomster. Den er ligesom Benzoesyre fast og opløses vanskeligt i Vand. Man bruger den til medicinsk Brug og til Modvirkning af Forraadnelse (o: som Antiseptikum). Det saakaldle Salol er en Forbindelse, der dannes af Salicylsyre og Karbolsyre; det bruges i Medicinen. Beslægtet med Benzoesyre og Salicylsyre er Gallussyre, som fore- kommer sammen med Garvesyre i Galæbler, The o. fl. St. Man faar den ved at koge Garvesyre med fortyndet Svovlsyre, og den er ligesom de to foregaaende Syrer fast og krystallinsk. Med Jern- tveklor giver den et blaasort Bundfald; den bruges sammen med Garvesyre til Fremstilling af Blæk. — Garvesyre forekommer i Gal- æbler, som kan indeholde 65—75 pCt. deraf; den danner et svagt gult Pulver, som ikke er krystallinsk og som let opløses i Vand; ligesom andre »Garvestoffer«, af hvilke der findes mange i Plante- riget (f. Eks. i Egebark, Kaffe, The. Kinabark o. s. v.), smager den sammensnerpende og farver Jernopløsninger blaasorte. En vigtig Egenskab hos saadanne Garvestoffer er den, at de fælder Limopløs-