Populær Kemi

188 POPULÆR KEMI ninger og forener sig med de limgivende Væv i den dyriske Or- ganisme. Derpaa beror Garvestoffernes Anvendelse til Garvning. Hensigten med denne er at bringe dyriske Huder i en saadan Til- stand, at de ikke raadner, og at de bliver uigennemtrængelige for Vand samt tillige bløde og smidige. De garvede Huder benævnes Læder. Den almindelige Rødgarvning foretages paa den Maade, at Huderne befries for Køddele, Haar, Fedt o. a. ved Nedlægning i rindende Vand, Afskrabning og Behandling med Kalk o. lign. Efter at Haar og Overhud er fjernede, foretages Sveldningen, hvorved Hu- derne blødgøres, og Kalken fjernes; dette sker derved, at de først behandles med fortyndede Syrer og senere med stærkere Syrer; derpaa foretages den egentlige Garvning, idet Huderne anbringes i Gruber lagvis med Egebark eller andre Garvestoffer; paa denne Maade henligger de i flere Maaneder. Efter Garvningen renses, valkes og smøres Huderne. Ved Behandling med Jernvitriol bliver Læderet sort. Hvidgarvning foretages ved Hjælp af Alun og Kog- salt, hvorefter Huderne valkes med Olie. Semsgarvning sker ved Hjælp af Tran; man faar derved »Vadskeskind«. Ruslædere.r garvet med Birke- eller Pilebark og derefter indgnedet med lugtende Olier. Saffian er garvet paa sædvanlig Maade, men derefter under- kastet en særlig mekanisk Behandling og farvet. Af Stenkulstjæredestillaterne har man ogsaa fremstillet mange Forbindelser, der tidligere har været vundet paa anden Maade, lige- som de ogsaa danner Udgangsmaterialet for Fabrikationen af tal- rige Lægemidler, som har fundet udbredt Anvendelse i den nyere Tid. Saaledes fremstilles det feberstillende Middel, Antifebrin eller Acetanilid af Anilin ved Ophedning med Iseddike; det danner smaa farveløse Krystaller, som er meget tungtopløselige i Vand, men let- opløselige i Alkohol. Uagtet Antifebrin har været kendt i snart 50 Aar, har det dog ikke fundet Anvendelse som Lægemiddel før i de sidste 15 Aar. NATURLIGE FARVESTOFFER. Naturen frembyder flere Farvestoffer, som kan finde praktisk Anvendelse. I det foregaaende er allerede omtalt Indigo (Side 186) og Krap (Side 162), men der findes mange flere. Nogle af dem kan direkte forene sig med Uld, Bomuld, Silke o. s. v. og farve disse Stoffer varigt, medens andre maa knyttes til Tøjet ved Hjælp af et Beidsningsmiddel, som har Evne til at forbinde sig saavel med Farvestoffet som med Tøjet; som Beidse bruges f. Eks. Aluminium-, Jern-, Tin- eller Blysalte. Den frembragte Farve kaldes ægte, naar den kan modstaa Ind- virkningen af Luft, Lys, Sæbevand, fortyndede Alkalier m. m., ellers kaldes den uægte. Farvestofferne tilintetgøres i Reglen ved Iltnings-