Populær Kemi

Forfatter: Odin T. Christensen

År: 1899

Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 205

UDK: 54 (022)

ODIN T. CHRISTENSEN

DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN

MED ILLUSTRATIONER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 214 Forrige Næste
FORRAADNELSE OG GÆRING 195 Ekskrementer, hvoraf den let kan fremstilles. Den er i Modsætning til Urinstof meget vanskelig opløselig i Vand og udskiller sig undei visse Omstændigheder i Nyren (Nyregrus) og i Blæren, hvor den kan danne Blæresten. Ren Urinsyre danner et hvidt krystallinsk Pulver, som kan opløses i Alkalier (Kali og Natron); man modvirkei derfor Nyregrus ved at nyde alkaliske Vande. Hippursyre, C9H9NO3, er en Bestanddel af Hestens og Koens Urin og kan faas ved Inddampning af denne til Sirupstykkelse og derpaa følgende Tilsætning af Saltsyre. Den danner tungtopløselige hvide Krystaller, som ved Kogning med Saltsyre bl. a. giver Benzoesyre (Side 187). Denne Syre kan altsaa fremstilles af Hesteurin. Naar Æggehvidestofferne raadner, hvilket sker ved Indvirkning af Forraadnelsesbakterier, dannes mangfoldige Stoffer, deriblandt fede Syrer, Svovlbrinte, Sumpgas og talrige kvælstofholdige organi- ske Stoffer, af hvilke mange er giftige og ligesom de Side 189 om- talte Alkaloider kan forene sig med Syrer og danne Salte. Faar Forraadnelsen Lov at skride videre frem, da fortsættes den, indtil Æggehvidestoffet er fuldstændigt spaltet i simpelt sammensatte For- bindelser: Kulsyre, Ammoniak, Salpetersyre og Vand, som paany tjener Planten til Næring og altsaa igen indtræder i Kredsløbet i Naturen. Man modvirker Forraadnelsen, idet man anvender saadanne Midler, som gør Bakteriernes Eksistens umulig, f. Eks Afkøling ti’ lav Temperatur, eller Ophedning i Kar, som derefter lukkes her- metisk (lufttæt); man kan ogsaa tilsætte Stoffer, som dræber Bak- terierne eller hindrer deres Virksomhed, f Eks. Alkohol, Borsyre, Salicylsyre o. fl., eller anvende Nedsaltning, hvorved man berøver Stofferne Fugtighed, Røgning eller lign. Medens Forraadnelsen kan fortsættes, indtil der er dannet de simplest sammensatte Stoffer, vil der ved Gæring, som navnlig finder Sted ved forskjellige Gæringsvækkeres Indvirkning paa Sukkerarter og andre organiske Stoffer indtræde en Spaltning, som i Regelen standser, inden den oprindelige Forbindelse fuldstændig er sønder- del! i simpelt sammensatte Stoffer. Gæringen ender oftest med Dannelsen af et i hvert enkelt Tilfælde bestemt Hovedprodukt, og efter dette benævnes den. Den Gæring, hvorved der dannes Alkohol eller Vinaand, kaldes Vinaandsgæring, den, hvorved der dannes Ed- dike, Eddikegæring o. s. v. Eksempler paa saadanne Gæringer er ofte nævnt i det fore- gaaende; de kan indtræde ved Indvirkning af levende Organismer