Populær Kemi
Forfatter: Odin T. Christensen
År: 1899
Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 205
UDK: 54 (022)
ODIN T. CHRISTENSEN
DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN
MED ILLUSTRATIONER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FORRAADNELSE OG GÆRING
195
Ekskrementer, hvoraf den let kan fremstilles. Den er i Modsætning
til Urinstof meget vanskelig opløselig i Vand og udskiller sig undei
visse Omstændigheder i Nyren (Nyregrus) og i Blæren, hvor den
kan danne Blæresten. Ren Urinsyre danner et hvidt krystallinsk
Pulver, som kan opløses i Alkalier (Kali og Natron); man modvirkei
derfor Nyregrus ved at nyde alkaliske Vande.
Hippursyre, C9H9NO3, er en Bestanddel af Hestens og Koens Urin
og kan faas ved Inddampning af denne til Sirupstykkelse og derpaa
følgende Tilsætning af Saltsyre. Den danner tungtopløselige hvide
Krystaller, som ved Kogning med Saltsyre bl. a. giver Benzoesyre
(Side 187). Denne Syre kan altsaa fremstilles af Hesteurin.
Naar Æggehvidestofferne raadner, hvilket sker ved Indvirkning
af Forraadnelsesbakterier, dannes mangfoldige Stoffer, deriblandt
fede Syrer, Svovlbrinte, Sumpgas og talrige kvælstofholdige organi-
ske Stoffer, af hvilke mange er giftige og ligesom de Side 189 om-
talte Alkaloider kan forene sig med Syrer og danne Salte. Faar
Forraadnelsen Lov at skride videre frem, da fortsættes den, indtil
Æggehvidestoffet er fuldstændigt spaltet i simpelt sammensatte For-
bindelser: Kulsyre, Ammoniak, Salpetersyre og Vand, som paany
tjener Planten til Næring og altsaa igen indtræder i Kredsløbet i
Naturen.
Man modvirker Forraadnelsen, idet man anvender saadanne
Midler, som gør Bakteriernes Eksistens umulig, f. Eks Afkøling ti’
lav Temperatur, eller Ophedning i Kar, som derefter lukkes her-
metisk (lufttæt); man kan ogsaa tilsætte Stoffer, som dræber Bak-
terierne eller hindrer deres Virksomhed, f Eks. Alkohol, Borsyre,
Salicylsyre o. fl., eller anvende Nedsaltning, hvorved man berøver
Stofferne Fugtighed, Røgning eller lign.
Medens Forraadnelsen kan fortsættes, indtil der er dannet de
simplest sammensatte Stoffer, vil der ved Gæring, som navnlig finder
Sted ved forskjellige Gæringsvækkeres Indvirkning paa Sukkerarter
og andre organiske Stoffer indtræde en Spaltning, som i Regelen
standser, inden den oprindelige Forbindelse fuldstændig er sønder-
del! i simpelt sammensatte Stoffer. Gæringen ender oftest med
Dannelsen af et i hvert enkelt Tilfælde bestemt Hovedprodukt, og
efter dette benævnes den. Den Gæring, hvorved der dannes Alkohol
eller Vinaand, kaldes Vinaandsgæring, den, hvorved der dannes Ed-
dike, Eddikegæring o. s. v.
Eksempler paa saadanne Gæringer er ofte nævnt i det fore-
gaaende; de kan indtræde ved Indvirkning af levende Organismer