Populær Kemi
Forfatter: Odin T. Christensen
År: 1899
Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 205
UDK: 54 (022)
ODIN T. CHRISTENSEN
DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN
MED ILLUSTRATIONER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
18
POPULÆR KEMI
Ved langsom Afkøling af Opløsningerne faar man større Kry-
staller; ved hurtig Afkøling mindre, og hvis man under hurtig Af-
køling stadig omrører Vædsken, forstyrrer man Krystallisationen
saaledes, at Stoffet udskiller sig som fine smaa Krystaller, nærmest
som et krystallinsk Palver.
Krystaller er altid begrænsede af Flader, der danner bestemte
Vinkler med hinanden; deres Form er hos forskellige Stoffer højst
forskellig, men hos samme Stof, naar det er krystalliseret under
samme Betingelser, altid ens.
Ofte sker det, at Stoffer, der er opløselige i Vand, naar de ud-
krystalliseres af Opløsningen, danner en kemisk Forbindelse med en
Del af Vandet, der optages og findes i Krystallerne som saakaldt
Krystalvand; dette vil bortgaa som Vanddamp, naar man opvarmer
en Krystal af vedkommende Stof i et tørt Glas eller i en Skaal;
lægger man f. Eks. noget Soda paa en Skaal og opvarmer dem
over en Kogelampe, da ser man først, at Sodaen »smelter i sit
Krystalvand«, hvorefter der gaar Vanddampe bort; ved fortsat Op-
varmning bliver der tilsidst »vandfri Soda« tilbage; dette kaldes
ogsaa »kalcineret Soda« ; opløser man igen dette i lidt varmt Vand,
da vil der ved Henstand atter udskille sig krystalvandholdig Soda.
Mange Stoffer indeholder særdeles meget Krystalvand; 1 Pund kry-
stallisereret Soda indeholder. saaledes næsten 63 Kvint Vand, d. v. s.
henimod to Trediedele af almindelig Soda er Vand; der vil altsaa
ved Anvendelse af Soda til Vadsk være betydelig Forskel paa, om
man anvender krystalliseret Soda — hvad der er Reglen — eller
vandfri Soda; af det sidste skal man kun bruge omtrent tre Gange
saa lidt som af det første, for at opnaa samme Virkning. — Ogsaa
Alun indeholder meget Krystalvand.
Et og samme Stof kan ofte krystallisere med forskellige Mæng-
der Vand; hvormeget Krystalvand det kommer til at indeholde, bliver
afhængigt af den Temperatur, hvorved det krystalliserer: jo lavere
denne er, desto mere Krystalvand optager Stoffet; saaledes vil f.
Eks. en varm og stærk Boraksopløsning, hvis den staar hen ved
en Temperatur, der er højere end 56°, give Krystaller, der kun
indeholder halvt saa meget Krystalvand, som de Borakskrystaller,
der dannes ved lavere Temperatur. Køkkensalt indeholder under
almindelige Omstændigheder intet Krystalvand, men hvis man lader
en mættet Opløsning af dette Stof henstaa ved — 9 til -^-22°, faar
man Krystaller, der indeholder Krystalvand.
Krystaller af forskellige Stoffer har oftest forskellig Form; For-
skel i Mængden af Krystalvand hos et og samme Stof vil ogsaa
bevirke Forskel i Krystalformen; saaledes vil det Køkkensalt, der
er udkrystalliseret med Krystalvand ved lave Temperaturer, have
en anden Krystalform end det almindelige vandfri Køkkensalt.
Man har henført alle kendte Krystalformer til seks forskellige
Krystalsystemer; hvert af disse har sine bestemte Grundformer.