Populær Kemi
Forfatter: Odin T. Christensen
År: 1899
Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 205
UDK: 54 (022)
ODIN T. CHRISTENSEN
DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN
MED ILLUSTRATIONER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
VAND
17
mættet Sodaopløsning osv. og mener altsaa dermed en saadan, som
ikke kan opløse mere Salt eller Soda ved almindelig Temperatur.
Ogsaa naar man anvender varmt Vand indtræder der oftest et Mæt-
nindspunkt; man taler om Opløsninger, der er mættede i Varmen
ved 100 ", 500 osv., thi Mætningspunktet er forskelligt efter Tem-
peraturen.
Har man tilberedt en mættet Opløsning af et fast Stof i varmt
Vand, og henstiller man den derpaa fra Dag til anden, da vil en
Del af det Stof, der var opløst, kunne udskille sig som Krystaller
paa Bunden af Karret, fordi Vandet nu er koldt og derfor ikke
længere kan holde saa meget af Stoffet opløst. Saadanne Forsøg
med Fremstilling af Krystaller af forskellige bekendte Stoffer kan
enhver let udføre; der skal derfor nævnes nogle Eksempler:
Bring 10 Kvint Soda i en Skaal og overhæld det med 5 Kvint
varmt destilleret Vand; rør derpaa om, indtil Sodaen er fuldstændig
opløst og lad derefter Opløsningen staa roligt hen til næste Dag;
der vil da paa Bunden af Skaalen findes glinsende klare Krystaller
af Soda.
Endnu smukkere lader en saadan Krystallisation sig udføre med
Alun; man tager her noget mere varmt Vand, da Alun er tungere
opløseligt end Soda; naar Opløsningen har staaet hen til næste Dag,
finder man smukke, regelmæssige Alunkrystaller paa Karrets Bund,
disse har en hel anden Form end Sodakrystallerne. Hvis man an-
vender en større Mængde varmt Vand til Opløsning af Stofferne, kom-
mer der ingen Krystaller ved Afkøling, før man har bragt en Del af Van-
det til at fordampe. I begge de nævnte Tilfælde var Krystallerne
farveløse; hvis man i Stedet for Alun anvender Kobbervitriol (Blaa-
sten) og opløser dette i varmt Vand, faar man ved Opløsningens
Henst?aen smukke blaa Krystaller, hvis Form er helt forskellig
baade fra Alun- og fra Sodakrystallernes.
Ved en saadan »Omkrystallisation« kan man befri Stofferne for
indblandede Urenheder; man opløser det Stof, der skal renses i
Vand, filtrerer Opløsningen gennem Filtrerpapir, damper en Del af
Vandet bort og henstiller derpaa Opløsningen til Krystallisation; de
Krystaller, man derved faar, vil være renere end det oprindelig
anvendte Stof, hvis dette har været urent, idet Urenhederne vil
blive i den Opløsning, hvori Krystallerne har udskilt sig; denne
Opløsning kaldes »Moderluden«, og den kan igen ved Inddampning
give flere Krystaller, der dog ikke er saa rene som de første.
At det er muligt at skille to Stoffer fra hinanden ved Krystal-
lisation, kan ses af følgende Forsøg:
Bland 5 Kvint Alun og 5 Kvint Kobbervitriol med hinanden og
opløs Blandingen ved Opvarmning med 10 Kvint Vand; den dan-
nede Opløsning vil da ved Henstaaen afsætte baade farveløse Alun-
krystaller og blaa Krystaller af Kobbervitriol; man kan derpaa
samle de blaa Krystaller for sig og rense dem ved Omkrystallisa-
tion; det samme kan gjøres med de farveløse Alunkrystaller.
Populær Kemi.