Populær Kemi

Forfatter: Odin T. Christensen

År: 1899

Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 205

UDK: 54 (022)

ODIN T. CHRISTENSEN

DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN

MED ILLUSTRATIONER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 214 Forrige Næste
VAND 17 mættet Sodaopløsning osv. og mener altsaa dermed en saadan, som ikke kan opløse mere Salt eller Soda ved almindelig Temperatur. Ogsaa naar man anvender varmt Vand indtræder der oftest et Mæt- nindspunkt; man taler om Opløsninger, der er mættede i Varmen ved 100 ", 500 osv., thi Mætningspunktet er forskelligt efter Tem- peraturen. Har man tilberedt en mættet Opløsning af et fast Stof i varmt Vand, og henstiller man den derpaa fra Dag til anden, da vil en Del af det Stof, der var opløst, kunne udskille sig som Krystaller paa Bunden af Karret, fordi Vandet nu er koldt og derfor ikke længere kan holde saa meget af Stoffet opløst. Saadanne Forsøg med Fremstilling af Krystaller af forskellige bekendte Stoffer kan enhver let udføre; der skal derfor nævnes nogle Eksempler: Bring 10 Kvint Soda i en Skaal og overhæld det med 5 Kvint varmt destilleret Vand; rør derpaa om, indtil Sodaen er fuldstændig opløst og lad derefter Opløsningen staa roligt hen til næste Dag; der vil da paa Bunden af Skaalen findes glinsende klare Krystaller af Soda. Endnu smukkere lader en saadan Krystallisation sig udføre med Alun; man tager her noget mere varmt Vand, da Alun er tungere opløseligt end Soda; naar Opløsningen har staaet hen til næste Dag, finder man smukke, regelmæssige Alunkrystaller paa Karrets Bund, disse har en hel anden Form end Sodakrystallerne. Hvis man an- vender en større Mængde varmt Vand til Opløsning af Stofferne, kom- mer der ingen Krystaller ved Afkøling, før man har bragt en Del af Van- det til at fordampe. I begge de nævnte Tilfælde var Krystallerne farveløse; hvis man i Stedet for Alun anvender Kobbervitriol (Blaa- sten) og opløser dette i varmt Vand, faar man ved Opløsningens Henst?aen smukke blaa Krystaller, hvis Form er helt forskellig baade fra Alun- og fra Sodakrystallernes. Ved en saadan »Omkrystallisation« kan man befri Stofferne for indblandede Urenheder; man opløser det Stof, der skal renses i Vand, filtrerer Opløsningen gennem Filtrerpapir, damper en Del af Vandet bort og henstiller derpaa Opløsningen til Krystallisation; de Krystaller, man derved faar, vil være renere end det oprindelig anvendte Stof, hvis dette har været urent, idet Urenhederne vil blive i den Opløsning, hvori Krystallerne har udskilt sig; denne Opløsning kaldes »Moderluden«, og den kan igen ved Inddampning give flere Krystaller, der dog ikke er saa rene som de første. At det er muligt at skille to Stoffer fra hinanden ved Krystal- lisation, kan ses af følgende Forsøg: Bland 5 Kvint Alun og 5 Kvint Kobbervitriol med hinanden og opløs Blandingen ved Opvarmning med 10 Kvint Vand; den dan- nede Opløsning vil da ved Henstaaen afsætte baade farveløse Alun- krystaller og blaa Krystaller af Kobbervitriol; man kan derpaa samle de blaa Krystaller for sig og rense dem ved Omkrystallisa- tion; det samme kan gjøres med de farveløse Alunkrystaller. Populær Kemi.