Populær Kemi

16 POPULÆR KEMI Vand spiller en stor Rolle som Opløsningsmiddel saavel for fa- ste som for flydende og for luftformige Stoffer; nogle Stoffer kan opløses i Vand i næsten ubegrænset Mængde, andre kun i forholds- vis ringe Mængde, atter andre saa godt som aldeles ikke; dette Forhold er ogsaa vel kendt fra det daglige Liv: Sukker er f. Eks. meget let opløseligt i koldt Vand, og i varmt Vand kan det opløses i næsten ubegrænset Mængde; Køkkensalt er ogsaa opløseligt i Vand, men ikke saa let som Sukker; tager vi to lige store Maal Vand og kommer pulveriseret Sukker i det ene og fint Køkkensalt i det andet, saalænge disse Stoffer vedbliver at gaa i Opløsning, da iagttager vi, at der i samme Mængde Vand kan opløses langt mere Sukker end Salt, i Virkeligheden mere end seks Gange saa meget; tager vi et tredje Maal Vand og sætter hertil en ringe Mængde pul- veriseret Gibs, da finder vi, at dette kun i meget ringe Grad op- løses : der skal omtrent 200 Potter Vand til at holde 1 Pund Gibs i Opløsning; samme Vandmængde vilde kunne opløse omtrent 130 Pund Køkkensalt; vi ser heraf, at forskellige Stoffer har en højst forskellig Opløselighed i Vand; naar den Vandmængde, der kræves for at opløse et Stof, er overordentlig stor, regnes dette for at være uopløseligt; Sukker og Salt er letopløselige, Gibs tungtopløselig!, Kridt, Sand, Porcellænsjord, Mønnie og mangfoldige andre Stoffer uopløselige i rent Vand. Som oftest opløses faste Stoffer lettere i varmt end i koldt Vand, medens det omvendte er Tilfældet med Luftarter; naar man skal tilberede en meget stærk Sukkeropløsning, da opløser man Sukker i varmt Vand; hvis man derimod skal tilberede stærk Salmiakspi- ritus, der bestaar af en Opløsning af Luftarten Ammoniak i Vand og derfor rigtigst bør kaldes Ammoniakvand, da afkøler man Vandet, medens man leder Ammoniak ned deri. En Opløsning af et Stof i Vand ser fuldstændig ens ud gennem hele sin Masse, og man kan hverken med uvæbnet Øje eller med noget Forstørrelsesglas kende de enkelte Stoffer, der findes deri; trods dette ensartede Udseende kan en Opløsning dog ikke kaldes for en kemisk Forbindelse; den adskiller sig fra denne derved, at det opløselige Stof indenfor visse Grænser kan opløses i Vand i de forskelligste Vægtforhold, medens de kemiske Forbindelser kun dannes efter ganske bestemte Vægtforhold. Opløsningerne kan betragtes som ensartede Blandinger (homogene Blandinger). Der er dog som ovenfor nævnt en vis Grænse for, hvormeget af et Stof der kan opløses i Vand; kommer vi Køkkensalt i Vand under Omrøring, da opløses det i Begyndelsen let, men vi naar dog tilsidst et Punkt, hvor det Salt, vi tilsætter, ikke mere vil op- løses, men samler sig paa Bunden af Glasset; Vandet er saa at sige blevet mæt af Salt; en Opløsning, der har optaget saa meget af et Stof, som den under de forhaandenværende Forhold kan indeholde, siges at være mættet; man taler om en mættet Saltopløsning, en