Populær Kemi

20 POPULÆR KEMI og Planteriget findes mange Stoffer, der tilsuger Fugtighed, f. Eks. Haar, Uld, Træ o. IL; dog kan disse ikke benyttes som Tørrings- midler paa samme Maade som de ovennævnte Salte. Medens Opløsningerne ikke kan betragtes som kemiske For- bindelser, er Krystalvandet i Krystallerne kemisk bundet til Hoved- stoffet i disse; en Undersøgelse viser nemlig, at Vandet i Krystal- lerne er bundet til dette Stof efter aldeles bestemte Vægtforhold, og at Foreningen af Vandet med det vandfri Stof foregaar under et Varmefænomen. Tillige vil en Undersøgelse af Vandmængderne i de forskellige vandholdige Krystaller kunne lære os noget mere med Hensyn til de Vægtforhold, efter hvilke Stofferne forener sig til kemiske For- bindelser; vi vil benytte Soda som Eksempel: I almindelig Krystalsoda vil altid 106 Dele vandfri Soda være bundet til 180 Dele Vand; dette stemmer med den tidligere angivne Regel, at de kemiske Forbindelser dannes efter bestemte Vægtfor- hold, der for samme Forbindelse altid er de samme. Men Soda kan, som nævnt ved forskellige Temperaturer, kry- stallisere med forskellig Vandmængde; saaledes har man Krystaller, der paa 106 Dele vandfri Soda indeholder 144 Dele Vand, andre, hvor der paa samme Mængde vandfri Soda er 126 Dele, atter an- dre, hvor der er 90 Dele Vand; lægger man nu Mælke til Tallene 180, 144, 126 og 90, finder man, at 18 gaar op i dem alle; det er nemlig henholdsvis 10 Gange 18, 8 Gange 18, 7 Gange 18 og 5 Gange 18. Vi ser heraf, at de Vandmængder, der kan forene sig med samme Mængde vandfri Soda, staar i et simpelt Talforhold til hinanden. Det i Naturen forekommende Vand. Det er tidligere omtalt, at Regnvand egentlig er destilleret Vand, men at det desuagtet ikke er rent, da det paa sin Vej gennem Luften ikke alene optager de Luftarter, der findes i denne, men ogsaa Støv, Bakterier, Sporer til disse o. a.; da nu Støvmængden og Mængden af Bakterier saavel som af andre Urenheder i Luften er højst forskellig paa forskel- lige Steder, vil Regnvandet ogsaa være af højst forskellig Renhed. I store Byer, navnlig Fabriksbyer, hvor der daglig brændes betyde- lige Mængder Kul, og hvor Luften fyldes med Kulrøg og Dampe, vil Regnvandet være meget urent; da Stenkullene indeholder Svovl- kis, som ved Forbrænding giver sure Forbrændingsprodukter, kan Regnvandet endogsaa i saadanne Byer reagere surt; det Regnvand, der samles i Byerne, vil ogsaa indeholde flere organiske Stoffer end det, der samles paa Landet, hvor Regnen i det hele taget er langt renere. Da Vandet har opløsende Evne overfor mange Stoffer, er det en Selvfølge, at Regnvandet, naar det kommer ned paa Jordover- fladen, vil paavirke Jordbundens Bestanddele; en Del af Regnvan- det vil straks fordampe, en anden Del vil strømme langs Jordo ver-