Populær Kemi

VAND 21 fladen til de nærmeste Afløb, en tredje trænger ned i Jorden og kommer derved i Berøring med en større Mængde Kulsyre, saavel som med flere mere eller mindre opløselige faste Stoffer. Hvor meget der opløses i Vandet, naar det saaledes trænger ned gennem Jordlagene, vil bero paa disse Lags Opløselighed; i Egne, hvor de ældste Bjergarter, Goeis og Granit, ligger Overfladen nær, vil Van- det kun opløse meget lidt, da Bunden her kun indeholder særdeles faa opløselige Stoffer; Drikkevandet i saadanne Egne vil være usæd- vanlig rent. Hvis derimod Jordlagene, saaledes som mange Steder i vort Land, er kalkholdige, da vil Vandet paa Grund af den Kul- syre, som det har optaget, kunne opløse temmelig rigelige Mængder Kalk; kulsur Kalk er nemlig opløselig i kulsyreholdigt Vand, hvil- ket let kan vises paa følgende Maade: Kom lidt Kalkvand paa Bunden af et Vandglas, held derpaa lidt Kulsyrevand (som saadant kan benyttes Sodavand eller SeJtersvand) deri, der kommer da et hvidt Bundfald af kulsur Kalk, som har samme Sammensætning som Kridt; fyld derpaa hurtig Glasset med Kulsyrevand; Bundfaldet vil da atter forsvinde, og det hele bliver klart, fordi den kulsure Kalk opløses i det kulsyreholdige Vand. Naar nu i Naturen det omtalte kulsyreholdige Vand strømmer ud af Jorden som Kildevand, da vil det, om det end er smukt klart, friskt smagende og godt drikkeligt, indeholde forskellige af Jordlagenes Bestanddele i Opløsning. Det er væsentlig Kulsyre, der meddeler saadant godt Kildevand dets friske Smag; denne mangler ganske hos det rene destillerede Vand, der smager flovt, fordi det hverken indeholder Kulsyre, Luft eller sal taglige Stoller; af samme Grund smager kogt Vand heller ikke forfriskende; her er dog endnu saltagtige Stoffer til Stede, men Kulsyren er gaaet bort ved Kogningen. — Kulsyreholdigt Vand kan paa sin Vej op- løse mange andre Stoffer end Kalk; træffer det saaledes jernhol- dige Lag, vil det opløse kendelige Mængder af Jernforbindelser; det faar derved en »jernet« eller »blækagtig« Smag. Paa det kul- syreholdige Vands opløsende Evne overfor mange Stoffer, der ikke kan opløses i rent Vand, beror Dannelsen af mange naturlige saa vel som Fremstillingen af mange kunstige Mineralvande. Kilder, der kommer fra store Dybder i Jorden, giver i Modsæt- ning til de almindelige Kilder oftest Vand af højere Temperatur end Stedets Middeltemperatur og indeholder endnu flere Stoffer i Opløsning; dette er Tilfældet med adskillige naturlige Mineral- vande. Det Vand, der findes i Floder og Bække samt i Ferskvandssøer, indeholder meget forskellige Stoffer i Opløsning; hvilke Forbindel- ser, der er til Stede, retter sig efter den Jordbunds Natur, over hvilken de flyder eller er beliggende, og efter de Kilders Beskaffen- hed, hvorfra de har Tilløb; i Reglen indeholder saadant Vand en mindre Mængde uorganiske Stoffer end Kildevand, hvorimod det ofte kan indeholde temmelig meget organisk Stof, fordi det paa sin