Populær Kemi

Forfatter: Odin T. Christensen

År: 1899

Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 205

UDK: 54 (022)

ODIN T. CHRISTENSEN

DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN

MED ILLUSTRATIONER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 214 Forrige Næste
22 POPULÆR KEMI Vej har været i Berøring med Planter og Dyr og med dyrisk Affald. Vand, der paa sin Vej gennem Jorden har opløst Kalksalte i forholdsvis rigelig Mængde, kaldes haardt Vand; i Modsætning her- til kaldes andet fersk Vand for »blødt Vand«. Haardt Vand inde- holder ofte ikke alene kulsur Kalk, der opløses paa Grund af Kul- syrens Nærværelse i Vandet, men ogsaa Gibs (svovlsur Kalk), som kan opløses, selv om der ikke er Kulsyre til Stede; det egner sig ikke til Vadsk, fordi Kalksaltene i Vandet indvirker paa Sæben og dermed dan- ner en uopløselig Kalksæbe; det egner sig heller ikke til Kogning af Bælgfrugter; imidlertid kan haardt Vand gøres blødt; dette sker oftest ved Kogning; derved gaar nemlig Kulsyren bort, og da den kul- sure Kalk ikke er opløselig i kulsyrefrit Vand, udskiller den sig, hvorved Vandet bliver blødt, saafremt det ikke tillige indeholder Gibs, der ikke udfældes ved Kogning; i dette Tilfælde kan Vandet gøres blødt ved Tilsætning af Soda; ved Tilsætning heraf vil nemlig den opløste kulsure Kalk udfældes og Gibsen bliver omdannet til kulsur Kalk, som ikke kan holde sig i Opløsning, fordi den fri Kulsyre i Vandet optages af Sodaen og dermed danner tvekul- surt Natron. Vand kan selvfølgelig indeholde forskellige Mængder af Kalk- salte: det kan have forskellig Haardhedsgradj dennes Størrelse lader sig ad kemisk Vej bestemme, idet man undersøger, hvor meget Sæbeopløsning der skal anvendes for at udfælde Kalken som Kalksæbe. Ikke alt fersk Vand egner sig til Drikkevand; for at kunne an- vendes hertil, maa Vandet være klart, lugtfrit, farveløst, smage friskt og ikke ved Henstand i lukket Kar i nogen Tid give noget Bund- fald eller antage nogen Lugt; ved kemisk Undersøgelse maa det ikke vise noget kendeligt Indhold af Salpetersyre, Ammoniak eller organiske Stoffer; Nærværelsen af disse Forbindelser antyder nem- lig, at Vandet paa sin Vej har været i Berøring med gærende eller forraadnende Affald og maaske har optaget Vand fra Kloaker, Mød- dinger o. lign.; naar organiske kvælstofholdige Affaldsstoffer under- gaar Forraadnelse under passende Betingelser vil der nemlig ved Indvirkning af visse Bakterier dannes Ammoniak og Salpetersyre; Nærværelsen af disse Forbindelser i Vandet vækker derfor Mis- tanke. Skal det afgøres, om Drikkevand er sundhedsfarligt, er en kemisk Undersøgelse ikke tilstrækkelig; der maa tillige fore- tages en mikroskopisk og bakteriologisk Undersøgelse af Vandet for at undersøge, om de tilstedeværende Bakterier er skadelige eller ej. Større Mængder af Kalksalte eller Magniumsalte i Drikkevand kan virke skadeligt, navnlig paa Fordøjelsen; dog er Meningerne delte med Hensyn til Nytten eller Skadeligheden af Kalksalte i Vandet, og de Fordringer, der i denne Heseende stilles til Drikke- vandet, er forskellige; saaledes ønsker man i England, at det skal