Populær Kemi

Forfatter: Odin T. Christensen

År: 1899

Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 205

UDK: 54 (022)

ODIN T. CHRISTENSEN

DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN

MED ILLUSTRATIONER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 214 Forrige Næste
32 POPULÆR KEMI Det blev udtrykkelig bemærket, at disse Forandringer foregaar i fugtig Luft; Sagen er, at Jern og Kobber ligesom mange andre Me- taller holder sig særdeles godt i fuldstændig tør Luft; i det hele taget har den nyere Tids Undersøgelser vist, at Fugtighed spiller en væsentlig Rolle ved Forbrændingen; denne finder langt van- skeligere Sted i absolut tør Ilt end i Ilt, der indeholder Spor af Fugtighed; Fosfor, der under almindelige Forhold let bryder i Brand, har man saaledes endogsaa kunnet destillere i absolut tør Ilt. Fint fordelt Kulstof kan ophedes til Rødglødhede i absolut tør Ilt uden at forbrænde. Under almindelige Forhold er der altid Fugtighed til Stede; derfor er disse Forhold tidligere undgaaet Op- mærksomheden, men de har stor Interesse, fordi de viser os, at Forbrændingen ikke er en saa simpel Proces, som man hidtil har anset den for, men at Vandet ogsaa her spiller en vigtig Rolle. Det foregaaende har lært os, at: 1) Ilten er det mest udbredte af alle Grundstoffer; 2) Ilten har Tilbøjelighed til at gaa direkte i kemisk Forbindelse med de fleste Grundstoffer. 3) at den er den egentlig »ildnærende Bestanddel« af Luften; 4) at den er en Nødvendighed for Plante- og Dyrelivet paa Jorden; den kaldtes derfor tidligere »Livsluft«; 5) at de forskellige Stoffers Forening med Ilt foregaar ved forskel- lig Temperatur, idet mange Iltninger indtræder ved almindelig Temperatur, andre først ved stærkere Opvarmning, og at alt, hvad vi under almindelige Forhold kalder Forbrænding, be- staar i en Forening af vedkommende Stof med Luftens Ilt under Udvikling af Lys og Varme. Det kan her tilføjes, at man kender Stoffer, der paavirkes saa stært af Ilt, at der gaar Ild i dem straks, naar de kommer i Be- røring med Luften ved almindelig Temperatur; saadanne Stoffer siges at være »selvantændelige«. Naar Grundstofferne forener sig med Ilt, danner de »Ilter«; Jern danner Jernilte, Kobber Kobberilte, Zink Zinkilte osv.; Ilterne be- nævnes ogsaa Oxyder (af Iltens latinske Navn Oxygenium); et og samme Grundstof kan ofte danne flere Forbindelser med Ilt; Navnet paa Forbindelsen ændres da i Overensstemmelse med Sammensætningen; dette vil senere blive nærmere omtalt. Naar elektriske Gnister i nogen Tid slaar igennem Ilt, foregaar der en Forandring med denne; den bliver langt virksommere end før og antager samtidig en ejendommelig Lugt. Man mærker dette, naar man staar i Nærheden af en kraftig Elektrisermaskine, medens den er i Virksomhed; den samme Lugt skal ogsaa undertiden være iagttaget efter Lynnedslag, hvorved en Del af den Ilt, der findes i Luften, undergaar samme Forandring. Det Stof, der har denne ejendommelige »svovlede« Lugt, kaldes Ozon (af det græske Ord ozein, at lugte) og blev først opdaget af Schönbein i 1840; det er ikke nogen Forbindelse af Ilt med et andet Stof, men slet og ret