Populær Kemi
Forfatter: Odin T. Christensen
År: 1899
Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 205
UDK: 54 (022)
ODIN T. CHRISTENSEN
DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN
MED ILLUSTRATIONER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
BRINT
45
hvilke Bly farverne i Tidens Løb er bievne mørke, til Blegning af
Fjer, Haar, raa Silke og Elfenben; behandler man brunt Haar med
en Brintoverilteopløsning, affarves det lidt efter.lidt og bliver rødlig-
blondt. I mange Tilfælde virker Brintoverilte paa samme Maade
som Ozon. I Berøring med særlig iltrige Stoffer eller med saadanne
Iltforbindelser, i hvilke Ilten er svagt bundet, afgiver det ogsaa Halv-
delen af sin Ilt, men samtidig afgiver ogsaa de andre Stoffer deres
Ilt; man faar paa denne Maade en kraftig Iltudvikling. Hvis man
f. Eks. opløser lidt manganoversurt Kali i rigeligt Vand, tilsætter
fortyndet Svovlsyre til den rødviolette Opløsning og" derpaa Brint-
overilte, da indtræder der ved svag Opvarmning en Iltudvikling, og
samtidig forsvinder Opløsningens Farve, fordi den mindre iltholdige
Manganforbindelse, der dannes ved Processen, næsten er farveløs.
Sluttelig kan det nævnes, at Brintoverilte selv i meget svag Op-
løsning har stærkt desinficerende og antiseptiske Virkninger.
Del foregaaende har vist os, al de to Grundstoffer Brint og Ilt
danner 2 Forbindelser med hinanden, og at de i disse Forbindelser
lindes efter følgende Vægtforhold:
i Vand: 2 Dele Brint + 16 Dele Ilt og
i Brintoverilte: 2 Dele Brint + 32 Dele Ilt.
Del fremgaar heraf, at de Iltmængder, som i disse Forbindelser er
bundne lit samme Mængde Brint, staar i et simpelt 1 alforhold lit
hinanden, nemlig som 1 : 2 (16 : 32). Et lignende Forhold er om-
talt tidligere (se Krystalvand Side 18); det vil ogsaa i det følgende
vise sig" at være en almindelig Regel, naar to Grundstoffer danner
niere end en Forbindelse med hinanden, at der er et simpelt Tal-
forhold til Siede mellem, de Vægtmængder af del ene Stof, der forener
sig med en og samme Mængde af del andet.
Vi skal nu omtale den vigtigste af alle mekaniske Blandinger,
den atmosfæriske Luft.
LUFTEN.
Luften blev i tidligere Tider ligesom Vandet anset for at være
et Grundstof (Element); allerede i det 17. Aarhundrede hævede der
sig dog Røster for den Anskuelse, at den var en Blanding. Man
havde imidlertid paa den Tid altfor ringe Kendskab lil forskellige
Luftarters Egenskaber og Natur, lil al en rigtig Opfattelse af den at-