Populær Kemi

LUFT 49 Man har konstrueret Maskiner til Fremstilling af saadan »flydende Luft«, og disse har allerede fundel'Anvendelse. I Nutiden, hvor Kølemaskiner benyttes i stor Maalestok saavel i Ølbryggerier og Mejerier som ved Forsendelse af Fødevarer, har man hidtil mest anvendt andre Luftarter i fortættet Tilstand som Kølemiddel. Da den atmosfæriske Luft imidlertid staar til Raadighed i ubegrænset Mængde og saaledes er den billigste af alle Luftarter, er der neppe Tvivl om, at den vil blive Fremtidens Kølemiddel, naar Tekniken har overvundet alle Vanskeligheder ved dens Anvendelse. I det foregaaende er omtalt Repræsentanter for Grundstofferne (Ilt og Brint), for de kemiske Forbindelser (Vand) og for de mekaniske Blandinger (Luft). Vi skal nu efterhaanden omtale de øvrige Grund- stoffer og disses vigtigste Forbindelser. Man har fra gammel Tid delt Grundstofferne i to Hovedgrupper: Metalloider og Metaller. Der kan dog ikke drages nogen skarp Grænse mellem disse to Afdelinger, og for flere Grundstoffers Ved- kommende kan man med næsten ligesaa stor Ret regne dem til den ene som til den anden Gruppe; dog har Delingen sine praktiske Fortrin og skal derfor ogsaa opretholdes her. Om de to tidligere omtalte Grundstoffer Ilt og Brint gælder det, at Ilten afgjort regnes til Metalloiderne, medens Brinten i flere Hen- seender har Karakter af et luftformigt Metal; den indtager i hvert Fald en særlig Stilling, selv om den som Regel henregnes under Me- talloiderne. For de sidstnævnte er det ejendommeligt, at de hyppigst ikke har Metalglans; flere af dem er luftformige, f. Eks. Brint, Ilt, Kvælstof, Fluor og Klor, et enkelt, Brom, er flydende, Resten er faste Le- gemer af forskellig Farve, f. Eks. Svovl, Fosfor, Jod og Kul. I Modsætning til Metallerne er Metalloiderne oftest slette Ledere for Varme og Elektricitet; de mangler næsten altid to fysiske Egenska- ber, som vi finder hos mange Metaller, nemlig Smidighed, hvorved förstaas Evnen til at lade sig udhamre og udvalse, og Strækkelighed, hvorved förstaas Evnen til at kunne trækkes ud til tynde Traade. Metalloiderne danner oflest med Ilt Forbindelser, som ved For- ening med Vand giver Syrer, medens Metallerne paa tilsvarende Maade giver Baser. Ogsaa i Henseende til Grundstoffernes Anven- delse vil man finde nogen Forskel paa de to Grupper. Medens mange Metaller nemlig har deres vigligste Anvendelse i fri Tilstand paa Grund af deres egne fysiske og kemiske Egenskaber, har de Heste Metalloider størst Anvendelse og Betydning som Bestanddele af visse kemiske Forbindelser, og selv de Metalloider, der benyttes i fri Til- stand, finder væsenligst denne Anvendelse paa Grund af de kemiske Forhold, som de viser overfor andre Stoffer; saaledes benyttes f. Eks. Fosfor og Kul væsenligst paa Grund af deres Brændbarhed. Populær Kemi.