Populær Kemi

SVOVL 53 det knager i Svovlet; dette staar i Forbindelse med, at Svovlet er en daarlig Leder for Varmen ligesom for Elektriciteten. Svovl kan ikke opløses i Vand; derimod kan man tilvejebringe stærke Opløsninger af Svovl i Svovlkulstof—en ildelugtende, brand- farlig Vædske, der dannes ved Forbrænding af Kulstof i Svovldamp; lader man en saaledes fremstillet Opløsning henstaa i en Skaal i nogen Tid, fordamper Svovlkulstoffet, og man finder da Svovlkry- staller i Skaalen; disse har Form af gule, glinsende Blade, der hører til samme Krystalsystem (det rombiske) som de smukke Svovlkrystal- ler, der findes i Naturen, navnlig paa Sicilien. Ved Smeltning og fortsat Opvarmning til højere Temperatur viser Svovl flere eiendommelige Forhold, som enhver let kan- iagt- tage paa følgende Maade: Man bringer nogle smaa Stykker Stangsvovl ned i en lille Glas- kolbe og opvarmer derpåa denne forsigtig over en lille Gasflamme; naar Temperaturen i Kolben har naaet 115°, smelter Svovlet; det danner da en gul, letflydende, klar Vædske; fortsætter man nu Op- varmningen, iagttager man, at Farven forandres og bliver rødbrun, samtidig med, at Svovlet bliver mere tyktflydende. Aed omticnl 2000 er Farven næsten sort, og Svovlet er da saa sejgflydende, al man kan vende Bunden i Vejret paa Kolben uden at det flydei ud. Giver man derefter endnu niere Varme, da bliver den mørke Farve uforandret, men Svovlet bliver lidt efter lidt igen tynd flydende, og naar Temperaturen er naaet op til 448°, koger Svovlet og udsender da rødbrune Dampe. Helder man det til henimod 4000 opvarmede, mørke, tyndflydendc Svovl i en tynd Straale ud i koldt Vand, da stivner det til en ejendommelig elastisk, traadet, brun Masse, der kaldes plastisk Svovl, og som f. Eks. kan finde Anvendelse, naai man ønsker at tage Aftryk af Mønier. Dette plastiske Svovl foran- drer sig ved Opbevaring og gaar efter nogen Tids Forløb igen over til almindeligt Svovl; i Modsætning til dette er plastisk Svovl kun delvis opløseligt i Svovlkulstof. Lader man det til 400° opvarmede Svovl afkøles langsomt, gen- nemgaar det de ovenfor nævnte I ilstandsfornier i omvendt Olden og stivner tilsidst til almindeligt Svovl; hvis man ikke af kølet det til almindelig Temperatur, men lader det staa i et Rum, hvor Tem- peraturen er noget over 96°, da vil det ligesom før stivne, men de Kry- staller, der dannes ved denne Temperatur, har ikke samme V orm som dc, der udskiller sig ved almindelig Temperatur, og som lindes i Naturen; Forskellen i Form ses paa omstaaende b igurer, hvor Fis* 26 forestiller Svovlkrystaller, der er dannet ved alminde- lig Temperatur, medens Fig. 27 giver et Billede af de »prisma li ske« (skævt rombiske) Krystaller, der dannes ved 96 " Svovl kan altsaa kiy- stallisere i to forskellige Systemer, det rombiske og det skævt rombiske (prismatisk); Stoffer, der har denne Egenskab, kaldes dimorfe, hvilket Udtryk betegner deres Optræden i to Skikkelser; det ovenfor nævnte plastiske Svovl er ikke krystallinsk; det er amorft, hvorved for-