Populær Kemi

54 POPULÆR KEMI staas, at det ikke har nogen bestemt Form. De to nævnte krystal- linske Former af Svovl kan gaa over til hinanden. Opbevarer man saaledes Svovlkrystaller, der er dannet ved 96°, vil de ved alminde- lig Temperatur blive matte og gaa over til Krystaller af almindeligt rombisk Svovl; omvendt kan de sidstnævnte ved Opvarmning til noget over 96° efterhaanden gaa over til den prismatiske Form (skævt rombisk). Svovlkrystaller kan man tilvejebringe paa følgende Maade: Bring omtrent 1/2 Pund Stangsvovl i en Porcellænsskaal og opvarm det hele over en Flamme, indtil alt Svovl er smeltet; stil derpaa Skaa- len med dens Indhold rolig hen, indtil der har dannet sig en Skorpe paa Overfladen af det smeltede Svovl; stik derefter med en Glasstang to Huller paa Skorpen, et paa hver Side, og held det Fig. 26. Svovlkryslaller. Fig. 27. endnu flydende Svovl ud gennem det ene Hul; bring nu Skorpen lil at løsne sig fra Skaalens Sider ved Hjælp af en Kniv, og tag den ud af Skaalen; det viser sig da, at Skaalens Bund og Skorpens Underflade er besat med talrige brune, glinsende Naalc: prismatiske Svovlkrystaller. En meget fint fordelt Form af Svovl er det saakaldte Svovlmælk; det er et hvidt Pulver, der faas, naar man koger 2 Dele Svovlblom- ster med 13 Dele Vand og 1 Del Kalk, som er læsket med 3 Dele Vand, indtil Svovlet er opløst, og derpaa tilsætter Saltsyre; ved Kogningen af Svovl med Vand og læsket Kalk dannes en højere Svovlforbindelse af Calcium; denne sønderdeles af Saltsyre, idet der udskilles Svovl i Form af Svovlmælk; samtidig dannes Klorcal- cium, der holder sig opløst, og Svovlbrinte, som dels gaar bort, dels bliver i Opløsning. Svovlmælk bruges som Lægemiddel. Det er tidligere berørt, at vi oftere træffer det Tilfælde, at el og samme Grundstof optræder i forskellige Former, hvis Egenskaber i liere Henseender er forskellige. Et Eksempel paa et saadant For- hold havde vi i Iltens Optræden som almindelig Ilt og som Ozon (Side 32); af det foregaaende fremgaar det, at ogsaa Svovlet kan opirrede 1 forskellige Former, nemlig i to krystalliserede og en amorf