Populær Kemi

Forfatter: Odin T. Christensen

År: 1899

Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 205

UDK: 54 (022)

ODIN T. CHRISTENSEN

DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN

MED ILLUSTRATIONER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 214 Forrige Næste
SVOVL Skikkelse; yderligere viser det sig, at det plastiske Svovl i Virke- ligheden er en Blanding af flere Former, thi ved Behandling med Svovlkulstof gaar kun en Del deraf i Opløsning, og der efterlades en uopløselig Form (Modifikation) af Svovl (amorft uopløseligt S rov tf Disse forskellige Former viser ogsaa Forskel i Smeltepunkt og i Vægtfylde; den sidste er dog altid meget nær dobbelt saa stor som Vandets, saaledes har rombisk Svovl Vægtfylden 2,05, prismatisk Svovl Vægtfylden 1,96; paa Smeltepunkterne er der en Forskel af omtrent 5 °, idet rombisk Svovl smelter ved c. 115 °, prismatisk ved 1200. Svovl er som bekendt brændbart; dets Antændelsestemperatur ligger ved omtrent 260og det brænder med blaalig Hamme; ved sin Forbrænding forener det sig med Luftens Ilt og danner med denne en luftformig Forbindelse, Svovlsyrling (egentlig : Svovlsyrling- anhydrid), der har en stikkende, syrlig Lugt, og som indeholder lige Vægtdele Svovl og Ilt. Denne Forbindelse omtales senere. Al- lerede ved 180° forener Svovl sig med I1L til Svovlsyrling, men uden at der indtræder nogen egentlig Antændelse; i Mørke vil man dog bemærke et hvidligt Skær. I kemisk Henseende er der stor Lighed mellem Svovl og Ilt; begge har stærk Tiltrækning til de fleste Grundstoffer og forener sig direkte med dem; dog er der selvfølgelig Forskel paa den Styrke, hvormed Foreningen forega ar. Medens saaledes Ilt og Brint let for- ener sig med hinanden, og Blandinger af begge disse StoHer eks- ploderer ved Antændelse, foregaar den direkte Forening af Svovl og Brint langt vanskeligere; den finder først Sted ved højere Tempera- tur, f. Eks. na ar man leder Brint i kogende Svovl; der dannes da Svovlbrinte, H2S, som svarer til Iltens Brintforbindelse, Vand, H2O. Overfor de andre Grundstoffer er Ligheden mellem Svovlets og Iltens Forhold meget paafaldende; hyppig vil Grundstofferne kunne brænde i Svovldamp, ligesom de brænder i Ilt; de danner da Svovl- forbindelser. Naar f. Eks. Kul ophedes i Svovldamp, da giver det Svovlkulstof, der i Sammensætning ganske svarer til Kulstoffets For- brændingsprodukt i Ilt, nemlig Kulsyre. Ligesom Jern forener sig med Ilt under Ildfænomen (Side 28) kan det ogsaa forene sig med Svovl; dette kan vises paa lølgcndc Maade: Bland 31/2 Del Jernpulver med 2 Dele Svovlblomster, kom Blan- dingen i et Reagensglas og varm dette over en Flamme, først svagt i hele dets Længde, derpaa stærkt lige i Bunden, det vil da vise sig, at der indtræder en Glødning i Blandingen nærmest Glassets Bund, og at denne Glødning efterhaanden forplanter sig op gennem hele Massen. Der er herved dannet Svovljern. Denne Forbindelse kan ogsaa dannes direkte af Svovl og Jern ved almindelig Temperatur i Nærværelse af Vand, hvilket man viser paa den Maade, at man udrører 3 Delfe Jernpulver og 2 Dele Svovlblomster med 1 Del Vand til en Grød, og lader Blandingen