Populær Kemi
Forfatter: Odin T. Christensen
År: 1899
Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 205
UDK: 54 (022)
ODIN T. CHRISTENSEN
DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN
MED ILLUSTRATIONER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SVOVL
Skikkelse; yderligere viser det sig, at det plastiske Svovl i Virke-
ligheden er en Blanding af flere Former, thi ved Behandling med
Svovlkulstof gaar kun en Del deraf i Opløsning, og der efterlades en
uopløselig Form (Modifikation) af Svovl (amorft uopløseligt S rov tf
Disse forskellige Former viser ogsaa Forskel i Smeltepunkt og i
Vægtfylde; den sidste er dog altid meget nær dobbelt saa stor som
Vandets, saaledes har rombisk Svovl Vægtfylden 2,05, prismatisk
Svovl Vægtfylden 1,96; paa Smeltepunkterne er der en Forskel af
omtrent 5 °, idet rombisk Svovl smelter ved c. 115 °, prismatisk ved
1200.
Svovl er som bekendt brændbart; dets Antændelsestemperatur
ligger ved omtrent 260og det brænder med blaalig Hamme; ved
sin Forbrænding forener det sig med Luftens Ilt og danner med
denne en luftformig Forbindelse, Svovlsyrling (egentlig : Svovlsyrling-
anhydrid), der har en stikkende, syrlig Lugt, og som indeholder
lige Vægtdele Svovl og Ilt. Denne Forbindelse omtales senere. Al-
lerede ved 180° forener Svovl sig med I1L til Svovlsyrling, men
uden at der indtræder nogen egentlig Antændelse; i Mørke vil man
dog bemærke et hvidligt Skær.
I kemisk Henseende er der stor Lighed mellem Svovl og Ilt;
begge har stærk Tiltrækning til de fleste Grundstoffer og forener
sig direkte med dem; dog er der selvfølgelig Forskel paa den Styrke,
hvormed Foreningen forega ar. Medens saaledes Ilt og Brint let for-
ener sig med hinanden, og Blandinger af begge disse StoHer eks-
ploderer ved Antændelse, foregaar den direkte Forening af Svovl og
Brint langt vanskeligere; den finder først Sted ved højere Tempera-
tur, f. Eks. na ar man leder Brint i kogende Svovl; der dannes da
Svovlbrinte, H2S, som svarer til Iltens Brintforbindelse, Vand, H2O.
Overfor de andre Grundstoffer er Ligheden mellem Svovlets og
Iltens Forhold meget paafaldende; hyppig vil Grundstofferne kunne
brænde i Svovldamp, ligesom de brænder i Ilt; de danner da Svovl-
forbindelser. Naar f. Eks. Kul ophedes i Svovldamp, da giver det
Svovlkulstof, der i Sammensætning ganske svarer til Kulstoffets For-
brændingsprodukt i Ilt, nemlig Kulsyre.
Ligesom Jern forener sig med Ilt under Ildfænomen (Side 28)
kan det ogsaa forene sig med Svovl; dette kan vises paa lølgcndc
Maade:
Bland 31/2 Del Jernpulver med 2 Dele Svovlblomster, kom Blan-
dingen i et Reagensglas og varm dette over en Flamme, først svagt
i hele dets Længde, derpaa stærkt lige i Bunden, det vil da vise
sig, at der indtræder en Glødning i Blandingen nærmest Glassets
Bund, og at denne Glødning efterhaanden forplanter sig op gennem
hele Massen. Der er herved dannet Svovljern.
Denne Forbindelse kan ogsaa dannes direkte af Svovl og Jern
ved almindelig Temperatur i Nærværelse af Vand, hvilket man
viser paa den Maade, at man udrører 3 Delfe Jernpulver og 2 Dele
Svovlblomster med 1 Del Vand til en Grød, og lader Blandingen