Populær Kemi
Forfatter: Odin T. Christensen
År: 1899
Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 205
UDK: 54 (022)
ODIN T. CHRISTENSEN
DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN
MED ILLUSTRATIONER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
56
POPULÆR KEMI
staa rolig hen; der indtræder da Varmeudvikling, og efter nogen
Tids Forløb er Foreningen fuldbyrdet. At der er dannet Svovl-
jern kan man kende derpaa, at Produktet ved Tilsætning af Salt-
syre giver Svovlbrinte, der lugter som raadne Æg (se derom senere).
Ogsaa Zinkstøv og' Svovlblomster forener sig under et smukt
Ildfænomen: man blander 2 Vægtdele Zinkstøv med 1 Vægtdel Svovl-
blomster paa et Slykke Papir ved Hjælp af en Pennefjer, lægger
Blandingen som en kegleformet Dynge paa en Had Porcellænsskaal
og antænder Dyngens Top ved Hjælp af en Gasflamme: pludselig
indtræder Reaktionen under stærk Lysudvikling; der efterlades
Svovlzink, som er gult, saa længe det er varmt, men som efter Af-
køling bliver hvidt, Det sidstnævnte Forsøg bør kun udføres, hvor
der er Aftræk til Skorstenen, eller i et stort Rum, hvor man ikke
skal opholde sig umiddelbart efter Forsøgets Afslutning; under For-
søget maa man ikke stille sig for nær ved den brændende Blanding,
da Forbrændingen ligner Forpufningen af løst Krudt. — Ogsaa Kob-
bel forener sig let med Svovl; en Kobbertraad, der er glødende i
den ene Ende, brænder, naar den bringes ned i Svovldamp.
Saa godt som alle andre Metaller forener sig ligeledes direkte
med Svovl, om end Reaktionens Styrke er forskellig; dog hører rent
Guld til Undtagelserne: man kan dyppe et Stykke blankt Guldblik
i smeltende Svovl, uden at det paavirkes deraf. Guld og Svovl kan
derfor kun bringes i Forbindelse med hinanden ad Omveje; i den
Henseende afviger Guldet fra det andet velbekendte ædle Metal, Sølv,
som let forener sig direkte med Svovl, hvad man ogsaa bemærker,
naar Sølvgenstande kommer i Berøring med Madvarer, ved hvis
Tilberedning er anvendt rigeligt Æg. Æggehvidestofferne indeholder
nemlig Svovl, og naar de koges, dannes en ringe Mængde Svovl-
brinte og Svovlkalium; disse Forbindelser virker paa Sølvet, som
derved danner Svovlsølv og bliver brunt paa Overfladen.
Den særlig findelte Form af Svovl, der er omtalt under Navn
af Svovlmælk (Side 51), viser i flere Henseender kraftigere Virknin-
g’ei end almindeligt Svovl og Svovlblomster; det kan saaledes i sær-
lig lintfordelt Tilstand langsomt optage Ilt af Luften ved almindelig
Temperatur under Lysets Adgang; ligeledes virker det lettere ved
almindelig Temperatur paa liere Metaller. Ogsaa som Lægemiddel
virker det kraftigere end Svovlblomster.
8vo\ l findei særdeles udstrakt Anvendelse oy danner sammen
med Stenkul, Køkkensalt og Jern Grundlaget for Nutidens kemiske
Industri. Det bruges til Fremstilling af Svovlsyrling, som benyttes
til Blegning og Desinfektion samt i stor Maalestok til Fremstilling
af Svovlsyre, ved hvis Fabrikation man dog hyppigere gaar ud fra
Svovlkis end fra selve Svovlet. Endvidere anvendes Svovl i Krudt-
fabrikationen. Svovlstikfabrikationen m. m. Det anvendes ogsaa i
stor Mængde til Bestrøelse af Vinstokken for at dræbe de Svampe,
der bevirker Druesygdommen; hertil medgaar alene i Frankrig 80
Millioner Pund pulverseret Svovl om Aaret.